Jeg har faktisk altid boet i Trofors, eller.. næsten. Jeg blev mobbet ud af skolen. Ja, hårdt at sige. But that's life! Jeg har boet i Trondheim i 2 år nu, men nu flytter vi tilbage. Jeg ved faktisk ikke helt hvorfor vi flytter tilbage. Det er ihver...
*om morgenen Asta' synsvinkel* Jeg vågner stille op i min seng med Marcus. Vi havde sex i går. Pludselig mærker jeg små kys i nakken. Jeg fniser og vender mig om og ligger mig op af ham. "Godmorgen basse" siger han stille med sin hæse morgen stemme. "Godmorgen" smiler jeg. Vi ligger lidt i stilhed. Døren går op og Esther kommer ind. "Hvad laver ham her?" Spørger hum forvirret. "Han har bare sovet her" siger jeg irriteret. "Moooar! Der ligger en dreng i Asta' seng" råber hun. Min mor kommer løbende op af trappen. "Hvem er han?!!" Spørger min mor vredt. "Han er bare en ven!" svare jeg irriteret. Min far kommer op. "Hvad sker der?!" Spørger han. "Forsvind knægt!" Råber han. Han rejser sig og forsvinder ud af døren. Kort efter smækker hoved døren. "Hvad laver i?!" Spørger jeg vredt. "Du skal ikke se ham igen, du skal holde dig fra ham!" Siger mm mor surt. "Du bliver på dit værelse de næste par dage!" Siger min far vredt og så går de. Det kan de ikke mene! Jeg elsker ham jo.. jeg sætter mig i vindues karmen med dynen omkring mig. Jeg fælder en tåre og kigger over mod hans vindue. Der står han og kigger på mig. Han tager sin mobil op og lidt efter får jeg en besked. Han sætter sig i vindueskarm og smiler til mig.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Jeg smiler til ham og går ud af værelset. Jeg går ind til Esther. "Hej søs" siger hun glad. Jeg smiler falsk til hende og svare "hej?". "Hvad så?" Spørger hun. "Ikke så meget, far vil ikke have jeg ser Marcus mere.." svare jeg trist. "NEJ! Seriøst?!! Er han syg! I er skabt for hinanden!" Siger hun oprevet. "Rolig, vi stikker af i nat. Jeg vil have at du skal give dem det her brev..." svare jeg og rækker hende brevet. Hun kigger skeptisk på mig og åbnet det. Hej mor og far. Vis i læser dette er det fordi jeg er stukket af, med Marcus. Jeg ved godt i ikke vil have jeg ses med ham. Men han gør mig bare til et bedre menneske. Jeg ved ikke om i ved hvordan jeg gør og har det. Men jeg føler mig dum, jeg får dårlige karakterer i skolen. Mit gennemsnit er 4. Jeg føler at jeg ikke kan noget, jeg er usikker på mig selv. Men når jeg er sammen med Marcus er alt godt. Jeg føler mug stærk! At jeg kan hvad jeg har lyst til. Så lad vær at led efter mig. Jeg kommer snart hjem, det lover jeg. Vi ses. "Er det virkelig sådan du har det?" Spørger hun forskrækket. "Ja, men du skal ikke tænke på det jeg klare mig, bare giv dem det når de opdager jeg er væk, okay?" Siger jeg. "Jaer" siger hun og smiler til mig. —————————————————————————— Undskyld! Jeg har været SÅ inaktiv. Har det virkelig skidt for tiden. Så der kommer nok få kapitler ud for tiden. Men lover at Skrive når jeg har det bedre. Jeg er ikke syg, går bare igennem en svær periode. Så et godt tip hold jer fra drenge. De er dumme
