Kærlighed er som en rose med torne

Kapitel 1. Læreren

"Cass er du der?," jeg vågner af mit dagdrømmeri. Jonathan vifter med armen foran mig for at få min opmærksomhed. Jeg smiler til min bedsteven, for at virke som om jeg hørte alt hvad han sagde.

"Du hørte ikke hvad jeg fortalte, vel?" spørger han i et bebrejdende tonefald, og kigger på mig med et opgivende suk. "Ej det må du undskylde, var lige i min egen verden," svare jeg og ser undskyldende på ham. "Det okay, gør jeg hele tiden når du snakker, så kender alt til det" siger han med et smil, og med det samme får han lige en lammer fra min side af og samt et grin. "Jeg sagde bare, at vi får en ny lærer. Vores matematiklærer blev nok træt af os, så nu får vi heldigvis en ny" Jeg kigger overasket på ham, det havde jeg slet ikke opfanget fra nogen overhoved. "Ved vi noget om ham eller hende?" spørger jeg, mens jeg begynder at forestille mig hvilken type vi mon får. "Jeg ved kun det en mand, og han er omkring de 30," svare han.

Straks træder der et nyt ansigt ind i klasseværelset, og alle i klassen skynder sig tilbage på deres pladser. En høj og mørkhåret fyr kommer ind og lægger sine ting på lærerkatederet. Jeg er målløs. Aldrig har jeg set noget så smukt, eller noget så perfekt i hele mit liv. Ved godt jeg kun er 17 år gammel, og der kan ske meget endnu. Men vores nye matematiklærer han er smuk. Mit hjerte begynder at pumpe hurtigere, og kan mærke jeg bliver rød i kinderne af bare at se på ham. Får svedige håndflade, og jeg kan se ud af øjenkrogen, at Jonathan skæver mærkeligt over til mig fra hans plads. Han ved jeg aldrig bliver nervøs omkring drenge, da jeg synes de er nogle idioter. Men ham her får mig til at føle helt andre ting, end jeg er vant til.

"Hej 3.X det er så mig der er jeres nye matematik lærer, da jeres tidligere blev flyttet. Jeg er som sagt ny her, og jeg underviser i matematik, biologi og historie. Jeg hedder Aksel og er 28 år, og jeg kommer fra en lille by oppe i Nordjylland. Men vi starter lige med en navnerunde, og så går vi ellers i gang med dagens program."

***

Da klokken endelig ringer til vi får frikvarter, bliver jeg siddende og lader de andre om at komme hurtigt ud af døren. Selv Jonathan har travlt med at komme ud til sine drengevenner. Da jeg endelig får taget mig sammen til at pakke min taske og sætte min stol op. Kan jeg hører bag mig at der bliver rodet med papirer, og mærke jeg bliver nervøs. Jeg tager en dyb indånding og vender mig om, og sætter hurtigt mine fødder foran hinanden. "Det var Cassidy du hed, ikke?" Pis, han opdagede mig. "Jo," svare jeg forsigtigt og vender mig om så vi kun står nogle få meter fra hinanden. Du skal ikke tænke sådan Cass, han er din lærer og det er meget forkert. Men jeg kan ikke få øjnene fra ham. Den måde han står på, med sin hvide skjorte og sine stramme jeans, som der sidder rigtig godt på ham. Alt ved ham er perfekt, helt fra hans sko og op til hans hår. Han har opdaget jeg kigger på ham og smiler skævt til mig. Jeg rødmer, men prøver at skjule det så godt som jeg kan.