Kærlighed er som en rose med torne

Kapitel 10. Festen

Dagene derpå ser jeg ikke Aksel på skolen. Ikke at det gør mig noget efter hændelsen i mandags, men skrækken for han pludselig står foran mig er der helt bestemt.

***

Fredag efter skole begynder jeg at slappe af, weekend betyder frirum uden attraktive men påtrængende lærere. Jeg er på vej ud af skolens hovedindgang, mens alle andre griner omkring mig. Nogle snakker om den vilde fest der er i aften, og andre om deres familier som de ikke orker at være sammen med. Jeg bliver hyllet ud af mine tanker, da jeg mærker en tung arm der lægger sig omkring mine skuldre. Angsten for Aksel har opdaget mig 30 meter fra den trygge bus, popper op indeni. Men da jeg vender hovedet, ser jeg kun Jonathans glade ansigt og lettelsen skylder ind over mig.

"Du skræmte mig, din tosse." Vi følges ud til stien hvor vejen den skiller. Han stopper op, og det samme gør jeg. "Du kommer i aften, ikke Cass?" Han kigger på mig, med kun det blik han kan kigge på mig på. Han ved jeg foretrækker at være derhjemme, og kunne gemme mig fra omverdenen. "Bare denne ene fest, det bliver sjovt. Jeg er der jo." Alle de skrækkelige scenarier kører gennem mit hoved, og jeg hælder egentlig mod at være derhjemme. Men man er kun 17 én gang, så nu må jeg få det bedste ud af det. "Jeg tager med."

***

Jeg fortryder helt klart, at jeg sagde ja til festen. Den bliver holdt hos tredje årgangs lækreste og rigeste dreng, der bor helt i udkanten af byen med udsyn til hele dalen. Bare valget af tøj er en kæmpe forhindring, Jonathan henter mig klokken 21 og klokken er nu 21:12. Jeg kaster mig frustreret ned i sengen, og et lille brøl af irritation undslipper mine læber.

Da vi træder ind til festen, rammer en dunst af sved og alkohol os med det samme. Folk render stive rundt, og vælter ind i alting. Jeg kigger på Jonathan der allerede er i gang med at snakke med en flok piger, med meget nedringede bluser der står og fniser. Jeg ruller øjne af, at jeg hoppede på den her endnu en gang. Da jeg står i udkanten af stuen, og kigger ud over alle de fulde mennesker. Beslutningen om at finde køkkenet og få noget at drikke, var sværere end forventet. Da det endelig dukker op for enden af gangen, smutter jeg forbi et par der står og rå æder hinanden. Min aftensmad får jeg lov til at hilse på igen. Da jeg skal til at tage et glas vand, kommer en dreng væltende ind i køkkenet. Da han ser mig breder sig et smil på hans læber, og han kommer hen imod mig. Hvad vil han?

"Put det glas væk igen, jeg laver noget meget bedre til dig." Jeg overvejer om han er seriøs, men trækker på skuldrende og stiller glasset. "Jeg hedder forresten Jonas og sød kjole." Han blinker til mig, og jeg kigger væk med et rødglødende ansigt. "Kender jeg dig? Synes ikke jeg har set dig på skolen før," selvfølgelig det mest kiksede at sige. Kunne du ikke have fundet på noget andet. Han griner, og han afslører et par søde smilehuller der gør ham mere sød at se på. Selvom han ikke mangler noget på udseendet. Hans høje slanke figur med musklerne der spiller trøjen et puds. Hans brune hår krøller let, ned omkring hans smukke men kantede ansigt. Han kigger op fra det han laver med alle de forskellige flasker, han giver mig endnu et smil imens jeg bliver ved med at kigge på alle hans forskellige træk. De klare blå øjne, står i god kontrast til hans mørke udseende. Alt ved ham er ekstremt charmerende.

Trancen om ham stopper, da han rækker et glas med en rød glinsende væske hen imod mig. Jeg kigger undrende på det, men jeg tager da imod det.

"Og nej, jeg går ikke på skolen. Jeg er Frederiks ven, ham der holder festen. Jeg studerer, så det her er lidt langt fra hvad jeg er vant til." Jeg tager en tår af drinken, og mærker væsken glide ned gennem min hals med en sød eftersmag. "Kan du lide det?" Jeg nikker, og tager en tår mere. "Du virker ret sød, hvad hedder du? Uhøfligt jeg ikke har spurgt om det noget før," han kigger forlegent ned i gulvet.

"Cass," jeg har hans opmærksomhed. "Jeg hedder Cassidy, men bare kald mig Cass. Det gør alle mine venner alligevel." Smilet kommer igen frem i hans perfekte ansigt, og det gør mig på en måde glad? "Når, Cass jeg vil sige du ser utrolig godt ud. Har en som dig ikke en kæreste?" Hans nærvær gør mig varm i hele kroppen, og det føles behageligt i hans selvskab. Men hvad skal jeg sige? Aksel og jeg er jo ikke kærester, men vi heller ikke venner. Hvad er vi så? Glem Aksel, ham her virker virkelig sød. Og se den måde han står og kigger på dig på, han er helt klart vild med dig. Sig nej til hans spørgsmål.

"Jeg har ikke en kæreste, nej." Jonas ser overrasket ud, og jeg har lyst til at spørge ham om han har en kæreste. Ikke fordi det gør mig noget hvis han har, han var jo bare venlig. Idet jeg skal til at åbne munden og spørge ham, kommer den flotteste pige ind. Hun er slank, med langt mørkt hår og brune øjne. Hun styrer direkte mod Jonas, som stadig står og har sit fokus på mig. "Skat, jeg har ledt alle vegne efter dig. Og så står du i køkkenet og gemmer dig, du sagde du ville være hurtigt tilbage. Hvad laver du dog?" Jonas vågner fra sit dagdrømmeri, og kigger på den pige jeg tror er hans kæreste. Han smiler nervøst, og siger "Undskyld Gabriella, hjalp bare hende pigen med at finde køkkenet. Hun virkede ret fortabt, så jeg smalltalkede kun lidt med hende. Fik Frederik åbnet poolen?" Nedgjorde Jonas mig lige? Flirtede han ikke lige med mig? Han lægger sin arm omkring pigens liv, og trækker hende ind til et kys. Et eller andet knuses indeni mig, hvordan kan jeg føle sådan når jeg kun har kendt ham i 10 minutter? Jeg rømmer mig, og afbryder deres kys. "Jeg skulle vel også finde mine venner igen, tak for hjælpen til køkkenet ." Jeg kigger hverken på Jonas eller Gabriella, jeg går bare forbi dem mens jeg kan høre hende spørge stille og lydløst hvem jeg var. Mere hører jeg ikke for jeg runder et hjørne, og skubber havedøren op med en vild kraft. Kulden rammer mig næsten ligeså hårdt som episoden før, så jeg lægger armene om mig selv for at holde på varmen.

En ugle tyder i det fjerne, og i kontrasten til den høje musik bag mig. Føles det som to vidt forskellige verdener, ligesom mit liv er der to sider af natten. Bag mig kan jeg hører døren gå op, og det eneste jeg ikke orker er selvskab. Mine øjne lukker i, og da er alle mine sanser på deres maks. Et tungt åndedræt er ved siden af mig, og varmen kan min højre side fornemme. Jeg lukker øjnene op og ser direkte ind i et par klare isblå øjne. Jeg holder vejret, og træder et skridt tilbage.