Nellie Højer

Kapitel 19

7 måneder senere. 

*Nellies synsvinkel* 

Jeg er tilbage i Køge! Min dejlige dejlige lille barndoms by<3 5 år i skønne Sydney blev det til, jeg troede aldrig jeg skulle sige det her ahah? - Men jeg er overlykkelig for at være tilbage i Danmark. Især efter Leon fortalte i sidste uge at han skal være udveksling her i Køge og bo hos en familie kun 2 gader fra mig. 

I morgen skal jeg starte på Gymnasiet, eller handels gymnasiet er det nærmere. Jeg skal på den linje som de kalder "Sport og event" (bare lige, tak til Svendborg HHX for at præsentere mig for den linje(: Glæder mig til at jeg forhåbelig kommer på den linje efter 10.kl i 2019) linjen, er for folk der elsker idræt og som gerne vil lære at bygge events osv op alt det der høre til sportens verden. Så det bliver mega fedt. Og når ja jeg er optaget på Danmarks ungdoms landshold i rytmisk gymnastik. Hvilket er mega fedt, og ja jeg er blevet 17!!! sidste år inden jeg bliver 18 og må flytte hjemmefra. 

Men de sidste par år, har jeg jo mødt mega mange mennesker!! Og de spørger alle - "hvorfor bor du hos din onkel, faster og fætre? Hvor er dine rigtige forældre henne??" Og det har givet mig en masse spørgsmål om mine forældre jeg ik kan finde svar på andre steder end at spørger Faster Celine og Onkel Pelle eller mormor..  Min anden onkel Nikolaj, døde i et trafikuheld.. Kort før min mindste fætter Nikolaj kom til verden,så han er opkaldt efter onkel Niko... 

Jeg bevæger mig ned i køkkenet, jeg vil have svar på mine spørgsmål om mine rigtige forældre. Jeg kan ikke huske så meget andet end at de hed Mads og Josefine og at Mads er Celines storebror. 

"Celine?" spørger jeg. "Ja hvad så Nelle?" smiler hun. "Jeg har nogle spørgsmål om mine rigtige forældre" siger jeg stille. Hun bliver lidt stille, men åbner så op med verdens største smil. Det må også være hårdt for hende. Det er 16 år siden de døde, og det var enda hendes storebror og hans kæreste. 

"Kom med dem nelle" smiler hun. "Hvordan var mine forældre?" spørger jeg. "Altså Mads, din far og min storebror var verdens dejligeste mand. Han har altid vist hvad han ville, og har altid været meget lige til og selv om man ikke kendte ham viste folk altid hvor man havde ham. Han var ik fuld af overraskelser, han festede ikke som sådan. Han var meget en flue på vægen samtidig med at han altid var en af festens højdepunkter. Også var han meget storebror overbeskyttede over for Pelle, Niko og jeg. Ligesom fætter Mads er overfor Nikolaj. Ellers så var han en person man ikke kunne andet end at elske" svare hun med et smil. 

"Hvad så med min mor?" spørger jeg. "Din mor, Josefine. Var en fantastisk pige! Hun var ærlig, hjælpsom, totalt smuk også var hun meget følsom som dig. Din mor led af den psykiske sygdom ADHD og havde gjort det siden hun var 5 år. Men det kunne man sket ikke mærke på hende, tværtimod. Hun var altid glad og smilende, vidste som din far hvad hun ville og ik ville. Hun var en kæmpe medie nørd, var stor blogger kort før du blev født. Også var hun storelsker af den sport du dyrker nu. Men hendes krop var ik rigtigt bygget til det, så da hun var 16 år. Fik hun besked på at hun ikke længere måtte lave rytmisk gymnastik. Så gik der vel 4 år, så fik dine forældre din storesøster" smiler hun. 

"Var det før eller efter jeg blev født i sydney??" spørger jeg. "Det var ca 3 år før, vi valgte at flytte til Sydney. Der var din søster Katie ca 2 måneder, men hun elskede dig" svare hun. 

"Wow, men hvad så levde vi normalt der nede?" spørger jeg. "ja helt normalt, men vi flyttede da Rose var ca 2 måneder, og flyttede hjem til Danmark igen da du var ca 5 måneder gammel" svare hun. 

"Hvornår døde de så?" spørger jeg. "Din mor og søster, døde efter ca 5 måneder. Mens din far tog sit eget liv ca 1 måned efter. Men han havde det også virkelig dårligt. Han var flere gange på den måned indlagt på den lukke afdeling, så han var virkelig nede og en dag da han er hjemme i jeres lejlighed kun 5 km her fra. Kan han ikke mere, skriver et brev til sin familie og sluger derefter et kæmpe glas med piller" svare hun.

Wow det havde jeg ik regnet med... 

"er de begravet her i nærheden?" spørger jeg.. "ja, på Køge kirkegård. Vi kan tage op til dem i morgen hvis du vil?" smiler Celine. "Meget gerne!" svare jeg og krammer hende. 

Jeg kunne ikke havde fået en meget bedre bonus familie end den familie jeg har. Jeg vælger at skrive til Leon om han er hjemme hos sin værts familie og om jeg må komme over? Hurtigt får jeg et svar om at jeg bare kan komme over, hans værts familie er hjemme men skulle være mega søde og åbne!<3 

Jeg cykler derover for det er hurtigere, ahaha ik døm mig.. Jeg FKN savner min lille dejlige Franskmand<3<3<3

Jeg når hurtigt frem, banker på og det er hans værts mor der åbner. 

"Hej, jeg hedder Karen, hvem er du?" smiler hun. "Jeg hedder Nellie, jeg er Leons kæreste" smiler hun. "2 sek jeg henter ham lige" smiler hun og byder mig indenfor. 

"Leon, Nellie er her!" kalder hun. 2 sekunder efter kommer verdens smukkeste kæreste ned af trapperende og trækker mig ind i et stort kram og et lille kys ehehe<3