Dette er 2'eren til "You and me for life? *S.H* *P.H*"
Læs 1'eren først så giver 2'eren nok bedre mening;)
Nellie er på 14 år med lille hjerneskade, dog med troen på at hun har et liv lige som alle andre piger på hendes alder. Hun kender selv til...
Oops! Bu görüntü içerik kurallarımıza uymuyor. Yayımlamaya devam etmek için görüntüyü kaldırmayı ya da başka bir görüntü yüklemeyi deneyin.
Jeg er hurtigt i køkkenet, for hallo! Det er pandekager!! Da jeg kommer derned sidder Mads og Nikolaj og spiser pandekager, Stefan rydder op i køkkenet og Celine tjekker mails. Jeg sidder mig på min plads, tager den første pandekage på min tallerken og drysser sukker på.(ja jeg er usund jeg ved det ahahah)
Vi sidder bare i ca 5 min da Celine bliver mærkelig i hovedet og kigger på mig.
"Nellie, nu må du ik blive bange! Men Sydney hospital vil gerne indlægge dig i samarbejde med din faste læge Rebecka fra Danmark! De vil indlægge dig her i Australien for at teste dig for ting og for at prøve og se om de 100 % kan finde oversagen til din hjerneskade. De vil dig kun det bedste men ved du stadig er lidt påvirket efter dit lille andfald for 2 dage siden" siger hun.
Okay Nellie, rolig nu. Som hun siger. De vil mig kun det bedste, men de operationer jeg skal igennem nu kan dræbe mig... eller gøre mig lam.. Eller gøre skaden værre.
"Okay hvornår vil de fortage tingene??" spørger jeg. "Fra i morgen af og til de er færdige" siger hun. "okay" siger jeg. Rejser mig fra bordet og går ud for at tage sko på og afsted i skole.
Jeg er sygt rystet lige nu. Jeg husker kun ubehaglige ting fra de andre hjerneopartioner og indlæggelser pga hjerneskaden..
Jeg ankommer til skolen, Leon var gået da jeg gik sååå. Jeg går først ind i Leons klasse, han sidder i hjørnet med sine venner Marcus og Philip. "Øh hej skat?" smiler han da han ser mig. Jeg bryder sammen og løber mod ham. "Du må ik forlade mig, du må ik forlade mig" græder jeg. "Skat hvad snakker du om??" spørger han forvirret. "Jeg skal indlægges på ubestemt tid, jeg skal igennem en række operationer i hjernen for at finde den rigtige oversag til min skade.. Og igennem en række test...." Græder jeg. "Men ,det er da godt ik? At de kan finde oversagen til din skade ik?" spørger Leon. "Operationerne kan gøre 3 ting. 1 hjælpe mig, positivt. 2. Gøre mig lam i dele af kroppen. Og 3, de kan slå mig ihjel" svare jeg og kan så mærke tårer på min skulder.
En lærer kommer ind, vi er ligeglade. "Øh Nellie, du skal ind i din egen klasse" siger hun. Jeg forlader ik Leon nu så hun kan rande mig. "Giv dem lige lidt plads, hun skal igennem nogle operationer inde for de næste par uger som kan gå godt eller slå hende ihjel. Giv dem lidt tid, det er hårdt for dem begge" svarer Philip. "Nellie hvornår skal du indlægges?" spørger hun. "imorgen og på ubestemt tid" svare jeg og Leon knurre mig længere ind til ham... "okay, jeg kan godt se at det for dig Leon som pårørende at det møj hårdt så jeg giver jer fri. Jeg mistede jo selv min datter for ca 3 år siden og der stod hende og hendes kæreste i samme tilstand så tag hjem i 2 jeg skriver rundt til jeres forældre og resten af jeres lærer" siger hun.
Vi tager hjem, vi fletter fingre og snakker lidt frem og tilbage. Da vi kommer hjem smutter Leon ind med sine sko og taske hos ham og kommer tilbage hos mig med sin computer og mobil. Vi er alene hjemme, positivt nok. Efter ca 2 timer kommer mads hjem.
"Heeej" råber ham. "hej" svare vi i kor. Magter ik så meget. Nyder bare hinandens selskab inden det i morgen er alt eller intet. Vi ser bare "SKAM" det meste af dagen. Der er engelsk undertekster på så Leon ogs kan forstå det. Jeg klare mig fint med det norske sprog, det er nemt nok at forstå. Jeg tror vi faldt i søvn, for pluslig kommer Stefan ind og siger der er aftensmad og at vi skal spise sammen med Leons familie.
Aftensmaden er meget blandet. Vi er blevet 2 ret så tætte familier de seneste måneder og alle er nervøse for det næste stykke tid. Lægerne håber at kunne fortage den sidste operation i næste uge, d. 21 december og i dag har vi d. 13.
Leon sover hos os, og tager med på sygehuset imorgen tidelig. Jeg ved ik selv om jeg er mega nervøs, jeg har jo prøvet det før. Men husker det kun som dårlig oplevelse med alle de elektroder, slanger osv. Virkelig ubehageligt.
-----------------------------
Endelig tilbage med nyt kapitel!<3 Har virkelig haft travlt på det sidste, men har juleferie på Onsdag!!!<3(ik idag men næste onsdag) Har termins prøve i tysk om ca 1 time såå. Er syg pt): så har fået lov til kun at møde op til prøven også tage hjem igen.
