Nellie Højer

Kapitel 27(Sidste kapitel)

6 år senere*

Nellies synsvinkel. 

Ja, der er gået 6 år nu. Og der er sket så meget. Jeg er kræftfri, men dsv med den besked at jeg ikke kan blive gravid. Det har Leon og jeg, som stadig er sammen, set okay på. Der er andre muligheder for at få børn tros jeg ikke kan blive gravid. Så for knap 3 år siden, da jeg havde været kræftfri i 1 år, adopterede vi vores første barn. Silla, som vi fik da hun var omkring 10 måneder fra et børnehjem. Tragisk historie hun har, men hun er så sød og ja vi elsker hende som havde vi selv haft muligheden for at have hende inden hun blev født. 

Min karriere, ja den er stadig ikke eksisterende og har ikke været det siden mit sidste EM i 2019 for 6 år siden. Så nu lever vi bare en rolig hverdag med Celine og Stefan lige om hjørnet samt mine fætre. Også er Felicia, Leons søster lige i år på udveksling hos Celine og Stefan så hende ser vi også en del til. 

Men i dag, er en helt speciel dag. Leon og jeg skal til Italien for at hente vores nye søn, Luca på knap 13 måneder. Det har længe været et ønske at få et barn mere, og gennem en adoptions organistion blev det muligt. Lucas mor, en ung teenagerpige på omkring 18 år døde få dage før hun havde termin med luca, men lægerne fik redet hans liv. Hans far, vides der intet om. 

"Leon og Nellie fra Danmark" smiler en kvindelig sygeplejske og kommer gående med Luca i sine arme som bare smiler helt vildt da han ser os. Vi får ham, og de ting han havde også er det hjem mod Køge og Danmark igen hvor resten af familien venter på at kunne se ham. 

Efter godt og vel en del timer i både fly og bil lander vi hjemme i vores hjem i Køge. 

*7 år senere*

"Luca, Silla i skal i skole nu!" råber jeg gennem huset. Luca er 8, og Silla er 11. To ret så stædige børn og som mener skolen kunne bandes langt væk aha hvis man ikke vidste at de var adopteret begge 2, skulle man tro at det havde de arvet fra Leon og jeg ahaha. Eller 2 fag, er de meget glade for - idræt og sprog så lidt følger de da med. 

*Sillas synsvinkel* 

"kommer nu mor" råber jeg træt, skolen er ikke det fedeste - faktisk slemt. Det er mega kedeligt og jeg kan ikke sidde stille udover når vi har begynder engelsk aha eller idræt for det er ret spændene. Men også svært når jeg også har svært ved at lytte med i længere tid af gangen. Mor snakkede den ene dag med far om, at jeg måske har noget der hedder ADHD? jeg ved ikke hvad det er, men det har jeg da nok. Jeg plejer at snakke med skolepsykologen 2 gange om ugen, fordi det hjælper lidt at snakke med hende. Og bagefter er jeg altid sammen med min bedste veninde, Kajsa. Når men heldigvis har jeg fri om lidt aha mit ynglings tidspunkt på dagen. Og fordi det er Tirsdag, skal jeg senere ud og spille fodbold! Jeg elsker det! og jeg tror faktisk jeg er okay god til det? Ingen ide, jeg spiller bare og lytter godt efter hvad min træner siger.