Nellie Højer

Kapitel 24

Nellies synsvinkel. 

Der er gået 2 uger, vi sidder lige nu i flyet tilbage mod danmark. Hjemme i danmark, venter en række landsholdssamlinger frem mod EM i Polen i august. Så vi valgte at tage en ekstra uge i Frankrig, for at koble helt af inden jeg om 3 dage rejser mod BGI akamiet for at mødes med landsholdet. 

Et par timer senere lander vi København, vi er hurtigt ude af flyveren og får vores tasker. I ankomst hallen ventede min familie og Leons værts familie.

Leon og jeg bor nærmest allerede sammen. Vi er enten hos min familie, eller hans - altid sammen. Vi er hendes hinandens bedste venner, og jeg ville lyve hvis jeg sagde jeg kunne forstille mig en fremtid uden Leon. Men dsv skal jeg undvære ham i ca 1 uge hvor der er landsholdssamling på BGI. Jeg glæder mig til at være en del af teamet igen, og det at skulle repressentere danmark i den rytmiske gymnastikverden. 

Men jeg har det skidt, jeg ved ik hvad jeg skal stille op? Celine skal med mig til lægen i morgen inden jeg tager mod BGI til landsholdssamling. Jeg er nervøs, man ved jo aldrig hvad det kan være?? 

*efter lægen* 

Jeg er nervøs, jeg er blevet viderestillet til Køge sygehus hvor jeg skal have taget prøver for at finde ud af hvad jeg fejler plus så skal jeg scannes også vil jeg få svar om få dage. Jeg håber ikke på noget alvorligt, syntes jeg har været nok igennem.... 

Der er gået et par dage nu, jeg sidder og har landsholdssamling på BGI med resten af det hold jeg er en del af. Vi har pt en pause, og da der bibber en mail ind på min mobil fra sygehuset blir jeg rigtig nervøs nu. Jeg vælger at gå op på mit værelse sammen med min roomie Emilie. Jeg åbner mailen og jeg ser en masse tekst og et scannings billede hvor det ikke er svært at se der sidder en knude. Længere nede kan jeg så læse jeg er indkaldt til en samtale med nogle læger på køge sygehus i morgen. 

"Hvad står der?" spørger Emilie. Jeg viser hende scannings billedet, man kan se hun blir berørt da hun ser billedet af den store knude ved min livmor. Jeg bryder sammen, først hjerneskade og nu en kæmpe knude i min livmor som jeg neppe tror er godartet. Jeg vælger at sende mailen videre til Celine også ringer jeg til Leon. 

Der lyder 3 bib inden den blir taget. 

"Det león" lyder det i den anden ene. "Det mig, sidder du sammen med nogle?" spørger jeg og sukker. "Ja lene, jon og helene sidder her" siger han mistroisk. "okay, du må gerne lige sæt på medhør" siger jeg, da jeg kan høre det er gjort begynder jeg at snakke igen. "Jeg har fået en mail fra Køge sygehus med svar på min scanning, og det ser ik godt ud. Jeg har en kæmpe knude ved min livmor og jeg tvivler på den er godartet. Men jeg skal over på sygehuset igen i morgen, så jeg køre i aften" siger jeg og jeg kan tydeligt høre at både Leon og Helene græder. "Skat, jeg henter dig snart og jeg tager med dig i morgen. Jeg køre nu sammen med Helene, vi er hos dig om ca 4 timer skat" siger Leon mens han prøver at kontrollere sin vejrtrækning. "Okay, vi ses skat" siger jeg og han ligger på. Jeg begynder selv at græde og smider mig i Emilies arme. Vi græder sammen i lang tid. 

Efter 1 times tid skal det svære stå, jeg skal snakke med landstræneren...