Dette er 2'eren til "You and me for life? *S.H* *P.H*"
Læs 1'eren først så giver 2'eren nok bedre mening;)
Nellie er på 14 år med lille hjerneskade, dog med troen på at hun har et liv lige som alle andre piger på hendes alder. Hun kender selv til...
Nellie bliver 14 i dag, min lille Nellie eller min brors lille Nellie... Det bliver så hårdt at fortælle hende at Stefan og jeg ikke er hendes rigtige forældre.
Stefan og jeg vækkede Nellie som altid, med morgenmad,sang og gaver på sengen. Efter at havde vækket hende gik drengene ind for at tage tøj på, og jeg gik i køkkenet for at lave mad til gæsterne som kommer om ca 2 timer.
*Nellies synsvinkel.
Jeg er hurtigt i tøjet, gider ikke lægge makeup i dag så det skipper jeg og går ned til mor og far. PFA mit tøj, som jeg fik af min Faster Julie!<3
Oops! Ang larawang ito ay hindi sumusunod sa aming mga alituntunin sa nilalaman. Upang magpatuloy sa pag-publish, subukan itong alisin o mag-upload ng bago.
Det er lidt koldt i dag, tros vi er i Maj måned.
Da jeg kommer ned ser jeg at Pelle og Nicoline samt Jonas og Lauritz er kommet med deres kærester og børn. Efter ca 30 minutter kommer resten af familien.
Vi sidder og snakker og hygger os! Jeg har fået en masse fede gaver: Af mor og far: Gavekort til only på 700 kr Mads og Niklas: Halskæde med mit stjernetegn Mormor: 400 kr Pelle og Nicoline: weekend ophold med spa, sammen med Nicoline Jonas og Lauritz samt deres familie: Handle tur til Tyskland Onkel Niko: 2 covers til min mobil
Da er ca alt jeg har fået.
Men mens vi sidder og snakker bliver mor pluslig seriøs.
Hvad sker der??
"Skat, kan far og jeg lige snakke med dig??" spørger min mor og gør tegn til at vi skal sætte os i sofaen. Vi sætter os også begynder hun at snakke.
"Ser du skat, vi er ikke dine biologiske forældre. Din rigtige mor og far hed Mads og Josefine, du havde en storesøster som hed kate men som vi kaldte Katie" Siger hun. Jeg bliver først sur men bagefter får jeg tanken om at der nok er en grund til jeg ikke bor hos dem. "Men hvorfor bor jeg så her og ikke hos dem??" spørger jeg. "Ser du for ca 13 år siden, der var din mor og søster hos en veninde som boede i samme bygning som Celine og jeg. Den bygning brød i brand en dag, jeg var lige kommet op til hoveddøren da vores overbo kommer farende ned til mig og beder mig skynde mig ud for der er brand. Din mor og søster nåede ikke ud af den brandene bygning, flammerne tog dem" siger Stefan. "Men hvad så med min far??" spørger jeg. "Din far blev så ked af det, at han begyndte at gøre dumme ting mod sig selv. Han røg ind på den ind og ud af lukkede afdeling flere gange på kort tid. Sidste gang han kom ud, gjorde han de at han sendte en SMS rundt til hans familie og sagde farvel også tog han sit eget liv. Men havde i det sekund han gjorde det, glemt at han faktisk havde dig men da han kom i tanke om det var det forsendt" svare Celine. "Okay, men hvor kender i min familie fra??" spørger jeg "Din far, var min storebror og bedste ven" siger Celine "Okay, jeg ved ik hvordan jeg skal reagere lige nu. Men jeg er glad for jeg fik det afvide nu" smiler jeg og krammer dem. "Stefan og jeg vil altid fungere som dine forældre, selv om vi ikke er dine rigtige. Og hvis du en dag kommer og siger du gerne vil vide mere omkring dine biologiske forældre, så spørg endelig" smiler Celine. "Tak fordi i har passet så godt på mig, nu når jeg ikke har mine rigtige forældre. Jeg kan ikke huske dem, men okay jeg var 1 år da de døde... Men selv om jeg ikke kan huske dem, føler jeg stadig et savn til dem" siger jeg og lader en tåre forlade mit øje. "Så lidt min pige, Men husk intet er forandret selv om du nu kender til sandeden" smiler Stefan. "Skal jeg nok" smiler jeg tilbage og krammer dem.
