Drengen Fra London

Kapitel 2

Jonas' POV
Fredag 09:26
Jeg stener endnu en gang ud ad vinduet. Stakkels Jakob. Han prøver jo bare at lære os om geografi, og her sidder jeg i mine egne tanker om Nora, mens de andre sidder på facebook eller kaster papir og viskelædere efter hinanden. Nora plejede ikke at gå mig så meget på, fordi jeg hele tiden tænkte, at hun gjorde noget forkert og sådan. Men nu da hun bor i London, og jeg slet ikke ser hende eller taler med hende er det hele bare lidt sværere. Min mor og far har lagt mærke til det og øhm. Well. Lad os bare sige, at jeg har de bedste forældre i hele universet. (I finder ud af hvorfor lidt senere hen)

Fredag 15:48
-Kom nu Jonas! Du er så pisse uptight for tiden. Du skal ud og glemme Nora og have lidt på den dumme! Siger William og puffer lidt til mig. Jeg griner bare lidt af ham. 

-Men seriøst Jonas, kom nu med. 

-Okay, fint, jeg tager med ud og fester i aften. Siger jeg opgivende. 

-Ja for helvede Jonas! Sådan skal det være! Og så prøv rent faktisk at have det sjovt. 

-Ja ja.

Fredag 19:37
Jeg sidder i min seng og kigger ud ad vinduet ned på vejen, hvor Nora plejede at gå forbi hver morgen til skole. Lige ved hækken, hvor vi plejede at mødes hver morgen og så følges i skole. Mit blik flakker og lander på tegneblokken igen. Jeg læser kort den sang igennem, jeg nu har arbejdet på i en times tid. Med et suk river jeg papiret ud, krøller det sammen og kaster det over i "bunken". Fuldstændig som jeg har gjort med hver sang de sidste mange dage. I sidste ende vælger jeg at klæde om og rent faktisk tage til fest.

Fredag 22:39
Jeg står ved baren. Min øl bliver langet over disken, så jeg tager imod den og vender mig mod dansegulvet, så jeg kan se ud over menneskemængden. William kommer pludselig hen til mig. 

-Hey Dude. Ved du, hvad jeg tror? Spørger han friskt og glad. 

-Nej, hvad? Spørger jeg med et lille grin. 

-Jeg tror du skal ud og finde en tøs eller to. 

-Argh. Det ved jeg ik' helt. 

-Ej kom nu. Du har jo ikke knaldet i flere måneder. 

-Hvad ved du om det? Griner jeg. 

-Alt for meget. Desværre. Joker William. 

-Beklager. Hvis ikke jeg kan få Nora, så vil jeg hellere ikke have noget. Siger jeg ærligt og tager en slurk af min øl. 

-Men Jon... Hun er jo kommet videre, er det ikke din tur nu? 

-Kommet videre? Spørger jeg uforstående. 

-Ja. Hun har sgu da fået en kæreste. Har du ik' set det? På hendes snap jo. 

-Vent hvad!? Mit hjerte springer et slag over, og jeg kan mærke det hele sitre i mig. 

-Ja. Kasper tror jeg nok han hed. En eller anden fyr fra London.

 Straks kommer en ret fuld Louis hen og hvisker noget til William, hvorefter han trækker ham med sig.

Vrede og jalousi bobler i mig. Jeg skimter menneskemængder og vader ind i den. En pige med et super sødt smil og en halvkort kjole står og svinger lidt med hofterne, hvilket ikke ser helt skidt ud. Jeg går hen og tager forsigtigt fat om hendes hofter, og jeg falder hurtigt bare med ind i hendes rytme. Vi danser ret længe og griner og vælter rundt. Det ender selvfølgelig med, at vi kysser. Jeg skubber hende forsigtigt op ad en væg hvor dansegulvet stopper og lader mine hænder stille udforske hendes krop, mens hun nusser mig i håret under kysset. 

Men så popper Nora op i hovedet på mig. 

De regnvejrsdage, hvor vi lå i hendes eller min seng, og jeg prøvede at se en film, mens hun lå ovenpå mig og tvang mig til at tage Snapchat filter billeder med hende. Jeg endte altid med at få hende til at skrige af grin på en eller anden måde. Hendes nuttede grin. Eller hver gang hun lånte mine trøjer og snurrede sødt rundt for mig for at vise sig, mens jeg bare så hende i slowmotion.

 Imellemtiden får jeg trukket mig fra kysset, siger undskyld og går fra hende pigen. Jeg kommer ud ad huset i den friske småkolde luft. Det støvregner lidt, så jeg begynder at gå hjem. Tankerne om Nora fortsætter, og jeg kan ikke styre det, så tårerne triller pludselig.

Jeg er hurtigt hjemme, så jeg låser mig ind så stille som muligt. Lyset er tændt i stuen, så jeg går ind for at se, hvem det er derinde. Klokken er jo rigtig mange. Det er heldigvis bare min mor som sidder og ser tv.
-Hej skat. Ja, jeg kunne ikke sove. Smiler hun stille. -Er alt okay? Spørger hun og rejser sig, da hun ser, jeg har tårer i øjnene. Hun holder om mig i et stykke tid, hvor jeg bare får grædt ud. Normalt er jeg altså ikke så følsom eller noget men Nora gør et eller andet ved mig. Jeg kan ikke tro, at hun har fået en ny kæreste. Men det behøves mine forældre selvfølgelig ikke vide. De skal helst ikke ændre meninger lige nu...