Drengen Fra London

Kapitel 16

First of all, undskyyyyyyyyyyld. Nu har jeg sommerferie, og jeg vil prøve at få mit shit together og opdatere noget (meget) oftere på denne historie. I må virkelig undskylde at I har ventet i sådan 3-4 uger. Beklager..

20. April

Mandag 12:06

Endelig har vi frikvarter. Det er overraskende godt vejr udenfor i dag, så jeg vælger at gå ud og nyde det, mens det er her. Jonas og jeg har nu haft status som en form for venner med fordele, hvis man kan sige det sådan, i omkring 10 dage. Ingen andre end mig og ham ved det endnu.

Det er forresten tvillingernes første fødselsdag i dag. Vildt nok, at det allerede er et helt år siden, de kom til verden. Snart får de kærester og bliver konfirmeret og gift. Godt jeg kun er mosteren i denne omgang.

Min æble er blevet til et skrog, så jeg smider det ud og straks føler jeg nærværet af en anden person, da jeg vender mig om står Kasper for øjnene af mig. Skuffelse skyder gennem min krop men også gamle, ubehagelige minder som giver min gåsehud under den hvide, langærmede bluse.

-Kan jeg hjælpe dig? Spørger jeg, da Kasper ikke selv siger noget.

-Øhm, ja. Jeg ville bare høre, om du har lavet franskopgaven til i dag?

-Jaer, hvorfor? Spørger jeg og lægger armene over kors over mine bryster, eftersom hans øjne har en tendens til at flakke fra mine øjne til mine bryster.

-Må jeg kopiere den? Spørger han, og jeg glor bare olmt på ham. -Please, jeg har så meget fravær og ufærdige opgaver, jeg har ikke råd til have flere. Tilføjer han.

-Nej, beklager, du må spørge en anden Kasper.

-Ugh, seriøst? Tak for din hjælpsomhed. Sukker han og går. Jeg ser endelig Jonas komme hen mod mig fra min højre side. Selv om vi begge tydeligt har lyst til bare at springe i favnen på hinanden, er Jonas alt cool og stiller sig bare overfor mig som Kasper lige stod.

-Hvad så, hvad ville han? Spørger Jonas med en snert af jalousi og hentyder til Kaspers og min samtale lige før.

-Nåh, bare kopiere mine lektier. Svare jeg og ruller øjen.

-Idiot. Mumler Jonas og der bliver tavst et øjeblik, indtil han indskyder: -Kommer du ikke hjem til mig i aften? Den måde han er nødt til at se helt casual ud, mens han stiller det spørgsmål får mig til at grine lavmælt.

-Nej, det går ikke. Svare jeg og lægger hovedet på skrå med et sødt smil.

-Ej, kom nu. Vi har ikke været sammen siden i fredags og det fact, at det hele er en hemmelighed mellem os, gør det ikke ligefrem nemmere.

-Jeg ved det, men det er tvillingernes fødselsdag i dag, så vi skal fejre det og sådan.

-Seriøst? Er det allerede et helt år siden, de kom til verden?

-Åbenbart. Smiler jeg af hans fjollede spørgsmål.

-Okay, jamen så må vi vel bare gøre det en anden dag. Smiler han tilbage.

-Mhh, mumler jeg. Akavet stemning alligevel. Altså det bliver hurtigt akavet mellem os efter alle de måder vi har været sammen på, og nu er det kun sex og putteri som ikke er akavet for os.

Klokken ringer ind og vi går hver til sit.

Resten af dagen er bare normal. Forfærdelig lang og kedelig som en mandag nu skal være, og det eneste der afholder mig fra at gå ud på toilettet og tude er det gode vejr, og at jeg skal se tvillingerne senere.