Drengen Fra London

Kapitel 3

Noras POV

Lørdag 19:16

-Kan man det her? Spørger jeg og Kasper kigger ikke engang op fra sin mobil men siger bare: 

-Ja ja.
Han er altså ikke led eller noget. Det her er sådan like 4. outfit jeg har prøvet, og vi skal snart afsted. Jeg vil jo bare gerne se godt ud. Jonas plejede altid at sidde og glo som forstenet hver gang jeg skiftede outfit. Og hver gang jeg tog et nyt på ville han smile fra øre til øre og ikke sige noget men bare kysse mig.

Ej, hvad er det, jeg tænker!? Kasper sidder lige ved min side, og så tænker jeg på min eks.. Hvad er jeg for en kæreste!? 

Kasper tager mig pludselig på hofterne og kigger mig op i øjnene, da han siger:
-Du kan tage hvad som helst på, og jeg vil synes du er den smukkeste pige lige meget hvad.
Det er som om at han ved, når jeg tænker på Jonas, for så bliver han pludselig kærlig og romantisk. Men jeg elsker ham for det.. Tror jeg da. 

-Awe, tak. Smiler jeg og kysser ham kort. Jeg beholder bare dette outfit for i aften så.. Vi skal forresten til skolefest og så højst sandsynligt videre ud i byen senere i aften.

Lørdag 20:36
Jeg sidder, på et bord som er skubbet ud til siden i klasseværelset og ser på nogle yngre piger som danser for os. Med os mener jeg, at jeg er sammen med Emma

Emma:

Og hendes kæreste Jason

Emma er en ret god veninde til mig, men Jason og Kasper kan næsten ikke udstå hinanden, så det er jo bare super. Altså ja Kasper kan være lidt krævende, men det må man vel bare elske ham for, ik'? Jason er mere ligesom Jonas. Lidt mere ukompliceret. Men det kan vel også blive lidt kedeligt, ikke? 

-Ej, hvor er I gode! Smiler Emma til de nu meget forpustede piger på, hvad jeg vil tro er omkring 11 år gamle.
De griner begge to lidt og går så deres vej.
'Bonita'

kommer på, hvilket er mit f.ucking Jam! Så jeg danser mig vej ud på "dansegulvet", hvor de har røgmaskine og lys til at køre. Og så fyrer jeg den af ved at svinge hofterne det bedste jeg nu kan. Jeg kan se Kasper stå med nogle venner og kigge på mig, hvilket bare får mig til at grine lidt. Emma joiner mig og nogle yngre børn hopper rundt med os til musikken.
Kasper kommer over og tager ved mine dansende hofter, hvorefter han intenst siger stille i mit øre:

-Kommer du ikke lige med? Efterfulgt af et diskret kys på halsen. Jeg nikker bare og danser ud fra gulvet igen med et kæmpe smil på læberne.
Kasper trækker mig med ud til toiletterne, hvor han skubber mig blidt op ad væggen og kysser mig intenst. Hans hånd kører op under min trøje og holder et greb om mit ene bryst. Jeg bryder kysset og spørger:

-Her? Nu? 

-Ja, hvorfor ikke? 

-Er det ikke bare lidt.. Cringe?
Ja. Cringe er det bedste ord jeg kan komme på som kan beskrive situationen lige nu. 

-Seriøst? Siger Kasper og fjerner sig lidt fra mig. -Så du siger at det fact, at vi har sex er cringe? 

-Hvad? Det var jo slet ikke det jeg sagde. 

-Det lød lidt som om, det var det, du prøvede at sige. 

-Nej. Jeg mener bare, at vi har sex på et skoletoilet midt i en børnefest måske er en smule cringe eller hvordan man nu vil beskrive det. 

-Fuck det. Glem det. Sorry, at jeg prøvede. Siger han flabet og irriteret, hvorefter han forlader toilettet. 

-Kasper! Kasper lad nu være! Råber jeg efter ham. Sådan her er han altid. Nogle gange er det lidt som om, at han bare leder efter noget at skændes om. Jeg sukker bare irriteret og går op til "festen" igen.

Lørdag 22:48
Vi er nu på vej ud i byen eftersom skolefesten sluttede for lidt siden. Men vi er nogen som har valgt at gå ud og købe noget alkohol, som vi vil have ned først. Man kan jo ikke gå ædru ind på et diskotek... Vel? Og desuden koster alkoholen dobbelt så meget på diskotekerne end i butikkerne sååeh.

Da vi har fået lidt indenbords og er begyndt at blive lalleglade tager vi endelig ind på selve "klubben".
Kasper og jeg har stadig ikke talt sammen, selvom han også er her. Nu er han åbenbart sur. Så er det bare om at vente på, at han beslutter sig for ikke at være sur mere.

Jeg sidder i baren med en drink og kigger ud på nogle af de andre som vælter rundt på dansegulvet, hvilket giver et godt grin for mig. Kasper er ude af syne, men han er her sikkert et eller andet sted.. 

Pludselig bliver jeg prikket på skulderen. Med et smil vender jeg mig om men straks falmer mit smil. Så mange følelser og tanker går igennem mig på én gang. Jeg ved ikke helt, om jeg skal græde eller grine eller, hvad jeg skal gøre af mig selv i det hele taget.
Foran mig står ingen andre end.. 

-Jonas?

-Jah. Smiler han sødt. Er det overhovedet ham? Han ligner næsten ikke sig selv men ligner stadig en million alligevel. 

-Hvad.. Hvad laver du her? 

-Jeg fester. Smiler han jokende.

-Ha-ha, jeg mener, hvad laver du her i London? 

-Jeg bor her. Smiler han. 

-A'hva'? Mere når jeg ikke at sige før en vis person giver mig et kys på kinden bagfra og siger: 

-Skal du ikke introducere mig for din ven skat? 

Hvorfor lyder Kasper's stemme en smule slesk, da han siger det?
Jonas tager det ret køligt, men så godt som jeg kender ham, er det ikke svært at se, at han er irriteret. 

-Øhm jo. Kasper det her er Jonas, min øh.. eks-kæreste. Jonas, min kæreste Kasper. De giver hånd til hinanden. 

-Ville bare lige sige, at jeg går ud og danser med de andre. Siger Kasper sukkersødt og krammer mig bagfra. Jeg kan ikke lade være med at lave en undrende grimasse som Kasper alligevel ikke kan se. Hvornår er han begyndt at give mig detaljer som det? Ej man skal ikke være helt idiot for at vide, at han godt ved, hvem Jonas er. Heldigvis går Kasper ud og "danser" som han sagde han ville.

-Kæreste? Fancy.. Er jeg så bare glemt eller hvad? Spørger Jonas lidt småflabet.
Jeg ruller øjen og svare:

-Nej, jeg har ventet på dig Jonas. Jeg ventede i flere måneder, jeg blev træt af at vente på, at du var klar til at være mere end venner. Det gør mig ondt, men du kan ikke styre, hvornår jeg vælger at komme videre. Med de ord forlader jeg vredt klubben og tager hjem.