Drengen Fra London

Afslutning..

Og vi holdte vores løfter..

Fra den dag af valgte Jonas og jeg at opføre os som de voksne, vi var meget tæt på at være. Det hele gik egentlig godt for os. Vi talte om tingene, vi gav hinanden tillid og grund til tillid. Vi var sammen på en helt anden måde, og det var fantastisk. 

Vi flyttede hjem til Danmark igen efter et stykke tid. Alt var næsten ved det gamle. Vi var begge glade,ja lykkelige vil nogen måske sige. Selvfølgelig havde vi stadig vores skænderier i ny og næ men ikke nær så meget drama. 

Jonas blev senere student, og jeg måtte fortsætte skolelivet, mens han begyndte sin karriere som ejendomsmægler.. Ja, ejendomsmægler. Hvem havde set den komme? Ikke mig. Han fortsatte med at skrive musik og øvede sig mere og mere, da det dog var hans helt store passion, og han vist inderst inde håbede på, at nogen (andre end mig) ville opdage hans store talent. 

Gymnasiet var en god tid for mig. Jeg var glad, kom med til de vildeste fester og sjoveste arrangementer. Det var selvfølgelig hårdt med alle lektierne, og det svære niveau, men det var ikke så slemt, som jeg havde fået fortalt. Alt i alt var jeg enormt glad derfra. 

Min og Jonas' familie holdte flere sommerferier sammen,og vi fik oplevet en masse ting sammen. Ski, dykke i de smukkeste have, festival m.m. 

Tvillingerne blev bare større og større og ældre og ældre. Snart snakkede de, skændtes, jokede og legede rundt uden at skulle bruge hjælp til alting hele tiden. 

Jeg blev student, og Jonas og jeg flyttede sammen. I starten var det det fedeste nogensine. Men efterhånden som hverdagen tog over, blev det lidt kaotisk at bo sammen, og vi skændtes mere og mere. Flere gange sov en af os på sofaen eller hos en ven alt efter skænderiet. Heldigvis gik der ikke længe, før vi også fandt på noget til at "kurere" det så at sige. 

Jonas var virkelig drømmefyren for mig og til den dag i dag, kan jeg ikke lade være at være enormt taknemlig for den uge, jeg blev til en del af 10. klasse og Jonas' liv. 

Jeg vil egentlig overlade resten til din fantasi. Her er lidt til at hjælpe dig vej.. Bare spørgsmål, du må besvare dig selv. 

Hvor gamle er vi mon? Hvad laver vi til daglig? Er vi gift? Er vi overhovedet stadig sammen? Har vi børn? Er vi stadig lykkelige? 

Det er alt sammen op til dig. Men tak for at læse om de fleste af mine teenageår, og jeg klapper indvendigt over, at du stadig hænger ved efter.. alt. Håber du har nydt det på et eller andet tidspunkt. Og håber vi ses igen på den ene eller anden måde en dag.. Tak for alt. 

-Nora. 

IKKE RETTET