Drengen Fra London

Kapitel 10

Tirsdag 10:02

Jeg roder lidt med nogle bøger i mit skab. Kasper er syg i dag, så jeg må jo klare det selv. Pludselig taber jeg næsten hele den stabel af bøger og mapper, som jeg står med i favnen. Jeg lukker øjnene i og sukker tungt, da Jonas pludselig sidder på knæ for mig og hjælper mig med bøgerne. Som tegn på min taknemlighed, smiler jeg bare. Sandheden er, at jeg har det super stramt med at se Jonas med en anden pige. Især fordi det er så seriøst mellem dem som det vist er. De sniger sig ud i timerne for at mødes på toiletterne, og kysser hvor end de er. De hænger sammen som ærtehalm, og det driver mig til vanvid.

-Kom med mig. Siger Jonas bestemt, så jeg følger efter ham. Vi går ind i fysik-kemi lokalet, hvor jeg sætter mig op på et bord. Jonas læner sig bare op ad bordet overfor.

-Hvad har jeg gjort? Spørger han direkte.

-Hvad mener du? Spørger jeg og virker forvirret.

-Lad være at spille dum. Du undgår mig. Du går hver gang jeg er sammen med dig og Kasper. Du vil ikke tale med mig, og du nægter at give Constance en chance som en mulig veninde for dig, selv om hun tydeligvis så gerne vil dig. Hvad er dit problem denne gang?

Han lægger armene over kors og kigger på mig med et ret utydeligt blik.

-Så jeg har ikke ret til at være vred over, at du åbenbart kyssede mig selv samme aften hvor du lige var gået ned på Constance? Snerre jeg hurtigt. Jonas ler kort og kigger ned i gulvet, inden hans blik fanger mit igen. Jeg prøver at virke vred, selv om jeg mest bare vil kysse ham lige nu.

-Jo det har du da selvfølglig, men jeg kender dig. Det er ikke det, du er vred over, og hvis du nægter at fortælle mig hvad der foregår, må jeg vel bare selv finde ud af det på en anden måde. Altså jeg giver dig alt Nora. Først vil du ikke have, at jeg siger noget til dig, fordi du er sammen med Kasper. Fair nok. Måske forstår jeg ikke, hvad du ser i Kasper, men jeg respektere dine valg. Så finder jeg sammen med Constance. Jeg er glad, hun er glad. Jeg bliver sågar venner med Kasper og prøver at danne en lille firkløver. Kasper er glad. Jeg prøver på ingen måde at komme mellem dig og Kasper og blander mig ikke i dit privatliv, med mindre du vil have det. Hvorfor er du ikke glad? Jeg ville forære dig alt, hvad du ønsker, så længe jeg kan se dig lykkelig. Hvad vil du mere have? Og jeg spørger dig som din ven nu. Hvorfor er du ikke tilfreds?

Jeg kigger ned i gulvet og får tårer i øjnene. Men dog forbliver jeg tavs og lokalet er bomstille i et godt stykke tid.

-Fint. Du vil ikke tale. Så må jeg gætte. Sukker Jonas og stiller sig brat op, før han fortsætter:

-Efter jeg har givet dig alt, hvad jeg kan tilbyde, har du fundet frem til, at du har taget fejl af dine egne behov. Du og Kasper har ikke haft sex i århundrede. Det er et fact. Du ser så Constance og jeg være glade sammen, og vi har det, som du nu går og drømmer om. Det kan du ikke holde ud, så du bliver vred og lader det gå ud over alle os andre. Har jeg ret?

Han har uhyggeligt meget ret, hvilket får mine tårer til at spilde over. Normalt ville Jonas skynde sig at trøste mig, men ikke denne gang.

-Godt. Det tænkte jeg nok. Men jeg har fået nok Nora. Jeg orker ikke flere krav, og du får det, som du vil have det, mens jeg ikke får andet end sure miner tilbage. Jeg savner dig stadig Nora, men nu må du lade mig prøve at finde glæden et andet sted, for du forstår ikke, hvor meget smerte jeg har været igennem med os to.

-Undskyld. Snøfter jeg og kan ikke få stoppet med at græde igen.

Jonas forlader lokalet, og hvis ikke jeg var grædefærdig før, er jeg det i hvert fald nu. Klokken har allerede ringet, så jeg kan nok godt vente en eftersidning for at komme for sent ind.

Tirsdag 21:37

Jeg ligger i min seng og græder endnu en gang. Jeg ved sgu ikke helt, om jeg er ved at få en depression eller noget i den stil. Men Jonas har jo ret. Hvad fanden har jeg nogensinde gjort for ham? Jeg har såret ham så sindssygt mange gange og har virkelig været en ego-tripper. Hvad er værre er, at jeg er i et forhold med en af den slags personer i øjeblikket, og jeg hader det for det meste. Hvis bare jeg havde et så stort hjerte som Jonas og kunne elske Kasper, som Jonas har elsket mig. Men jeg har besluttet mig for at invitere Jonas og Constance med til jule-festen på fredag, da vi får juleferie der. Og så vil jeg give Constance en chance i morgen og snakke med hende, så vi kan lære hinanden bedre at kende og måske endda danne den her firkløver, Jonas så brændende ønsker for os alle.

Det er på tide, jeg giver lidt af mig selv og dropper mit selviske sind. Ikke kun for Jonas men for alle, jeg har kær.

IKKE RETTET