Drengen Fra London

Kapitel 5

Hvis I kan og vil, så gå da på Spotify eller lign. og lyt til noget Shawn Mendes, mens I læser. Det gør jeg, nær jeg skriver på den, hvilket virkelig får mig ind i historien på en måde. Jeg vil råde jer til at lytte til de mere stille sange (evt. dem fra historien).

Mandag 07:18
Jeg sidder i bilen med Justin og overvejer hele Kasper og Jonas-situationen. Jeg har stadig ikke fortalt Kasper, at Jonas er begyndt på mit dansehold. For at være ærlig orker jeg ikke at skulle skændes med ham om det, så jeg lader det bare lige ligge for nu.
Jeg er lidt i tvivl om, hvad jeg skal gøre. På den ene side, er jeg sammen med Kasper og er glad for at være i et forhold med ham. Men på den anden side savner jeg Jonas helt ubeskriveligt meget. Hver gang jeg ser ham, får jeg følelsen af at være nyforelsket i ham igen, og jeg har lidt lyst til at grine ad alt, hvad han siger. Den følelse gør mig samtidig også vred, for jeg kan ikke være det bekendt over for Kasper. Men det er jo ikke noget, jeg kan gøre noget ved eller styre selv.
Bilen bremser på vores sædvanlige spot på parkeringspladsen. Jeg lader mit blikke stene lidt ud ad forruden, da Justin ved min side afbryder alle mine tanker:
-Nora? Er du okay? Spørger han og prøver at fange mit blik.
-Hva'? Ja, ja. Jeg er bare træt. Smiler jeg.
-Okay, så må du hellere komme ind, inden du bliver sent på den. Smiler han tilbage.
-Jah. Sukker jeg og skal til at åbne min dør, da jeg stopper og vender mit blik mod Justin igen.
-Justin?
-Ja.
-Kan vi tale sammen senere? Jeg skal virkelig bruge et råd til noget.
-Selvfølgelig. Du kommer bare. Smiler han forsikrende.
-Tak. Siger jeg, inden jeg forlader bilen.
Altså jeg har fortalt min familie, at Jonas er kommet hertil og er begyndt på mit dansehold. Og så har jeg vist også udtrykt, hvor vred jeg er på ham... Eller på mig selv egentlig. Men så dybt behøves vi vist ikke at gå.

Mandag 07:26
Kasper står ved sit skab på gangen med nogle venner. Han ser ikke glad ud. Måske har han bare haft en dårlig morgen. Det er trods alt mandag. Han får øje på mig, og jeg kan se, at han sukker tungt, inden han går fra sine venner og hen til mig.
-Hey. Smiler jeg og giver ham et kys, som han sørger for kun bliver kort.
-Er du okay? Spørger jeg og rynker lidt på brynene.
-Det ved jeg ikke. Sukker ham irriteret. 
-Er der sket noget? Spørger jeg uforstående.
-Det synes jeg du skal drøfte med Jonas. Du har jo så rig mulighed for det, nu da han også er startet på skolen. Siger Kasper kækt og lægger armene over kors.
-Hvad!? Her? På den her skole?
-Nej på skolen i den anden ende af byen. Håner Kasper lidt. Jeg ruller bare øjen.
-Jeg må gå. Siger jeg og skal til at gå.
-Nej, Nora. Undskyld. Siger Kasper og griber fat i min arm. Jeg kigger ham vredt i øjnene.
-Undskyld. Siger han og kysser mig. Denne gang lidt længere.

Mandag 12:08
Jeg er på vej ned ad gangen. Kasper har eftersidning, så jeg må vel bare mødes med nogle veninder i kantinen.
-Hey. Siger en høj fyr som kommer småløbende op på siden ad mig. Jeg kigger på ham og får sommerfugle i maven men ruller øjen.
-Du skal passe på, at de øjne ikke ruller ud ad hovedet på dig. Driller Jonas.
-Ha-ha. I wish. Så var jeg skånet for at se på dig. Siger jeg koldt.
-Av. Griner han og skærer en grimasse.
-Hvor er din lille kæreste henne? Joker han.
-Til eftersidning. Svarer jeg upåvirket. Det får ham dog bare til at bryde ud i endnu et grin.
-Hvad vil du Jonas? Spørger jeg provokeret. Han stopper sit grin for at svare:
-Jeg vil da bare hænge ud med min nye ven. Var det ikke sådan du kaldte os? Smiler han.
-Jeg tror du kan få en hver pige du vil have, så vær sød at lade mig være. Jeg får bare problemer med Kasper. Klager jeg og hentyder til alle de piger som hvisker om Jonas eller følger efter os eller bare kigger meget beundrende på ham.
-Jeg vil kun have dig Nora. Og hvis Kasper giver dig problemer, så får han problemer med mig.
Jeg ruller endnu en gang øjen af hans selvsikkerhed.
-Nej Jonas. Kom videre. Du vil ikke have mig, okay? Tænk på, hvad der skete med mig og Zac. Det er ikke det værd, okay? Find nu en ny pige. Jeg er sikker på der er en bedre en end mig.
-Om så jeg kunne få en hver model, og du ville være mig utro hver evig eneste dag resten af mit liv, så vil jeg stadig have dig. Siger han oprigtigt, og får mit hjerte til at smelte bare en smule.
-Sorry, men det skulle du have tænkt på før.
-Man ved ikke, hvad man har, før man mister det, ikke sandt? Smiler han.
Lige nu står vi i køen i kantinen. Der er ikke så mange mennesker herinde, og duften af nybagt brød fylder hele rummet. Vi taler selvfølgelig dansk sammen, så andre forstår os ikke.
Jeg køber en sandwich og en flaske vand.
-Og det er derfor jeg er her. Siger Jonas pludselig, da jeg får mine byttepenge tilbage, og vi går ud ad køen.
-Hvad? Spørger jeg, eftersom jeg fuldstændig har ladet vores samtale flyve forbi.
-Jeg er taget til London for at få dig tilbage. Brugte det meste af min opsparing i banken og nogle af mine forældres penge. Siger han, hvilket ærlig talt chokere mig lidt. Er det virkelig derfor han er her.
-Jeg bor alene i min egen lejlighed, hvilket mine forældre betaler halvdelen af, mens jeg selv bruger penge, som jeg har sparet ved at arbejde det meste af sommerferien, og siden du tog afsted.
Nu er jeg en smule mundlam. Og har munden fuld af kylling-bacon sandwich.
Jeg tygger af munden og synker.
-Hør Jonas. Det er virkelig rørende og alt det der, men jeg er kommet videre, hvilket du også må. Please bare giv op. Siger jeg og kigger ham i øjnene.
-Jeg giver ikke op. Er alt han kan sige men siger så:
-Ja, vi kan være venner. Men jeg giver ikke op på dig, før jeg har fået dig tilbage. Om så det skal tage mig flere år. Wow. Det lød bedre og mindre gustent oppe i mit hovede. Selvfølgelig kan vi være venner uden noget andet, så længe du er sammen med Kasper. Men at give op på dig kommer ikke til at ske. Med de ord forlader han mig.

Mandag 18:26
Jeg er endelig hjemme. Jeg har været hos Kasper efter skole. Vi er ikke uvenner, men han blev endnu en gang irriteret på mig, fordi jeg ikke lige havde lyst til at "gøre dét" med ham i dag. Men altså hele hans familie var hjemme og kom konstant ind for at spørge om vi ville have ditten og datten.
Men jeg fik en besked fra Jonas hvori der stod:
~Hey. Eftersom det er gået op for mig, at jeg nok ikke kommer til at spille min nye sang for dig face to face, sender jeg den altså her. Jeg håber virkelig, at du vil lytte til den. Du ved jo, hvordan jeg hurtigt kan få skrabet en sang sammen, når den handler om noget med dig. Og denne sang har kun taget en lille uges tid at finde på og gøre færdig.
Bare... Lyt.

Og så har han sendt en video, som jeg nok hellere må se så..

Sang: CRAZY.  Originalt af: Shawn Mendes.

Den handler jo selvfølgelig om, hvad jeg sagde til ham, da vi mødtes første gang på klubben her i London. Sangen gør mig faktisk virkelig rørt og ked af det. Det ender med, at jeg skriver kort tilbage og græder så meget, så det gør helt ondt indeni.

~Hej. Tak for sangen. Den er god. Gad vide, hvad den handler om.... ;)

IKKE RETTET