Drengen Fra London

Kapitel 20

Vigtigt

Jeg er ved at skrive lidt om på den første bog i denne serie og også snart den anden. Da jeg læste det igennem igen, så jeg hvor urealistisk og cringe meget af det var, så jeg er ved at rettedet, hvis du vil have et lille throwback og læse den nye, mere realistiske og forhåbentligt mindre cringe version, så har jeg rettet de 4 første kapitler i første bog. 

Tak på forhånd og enjoy

Mandag 10:02

Da jeg vågner ligger Louis og glor mig lige ind i ansigtet, hvilket får mine øjne til at blive kæmpe store i chok. Louis griner højlydt, og jeg kan ikke lade være selv at le over tanken om, hvordan mit ansigtsudtryk nok har set ud. 

Vi ligger og snakker lidt og tjekker vores mobiler, selv om min som altid ikke har nogle notifikationer. Hard knock life. Jeg har heller intet hørt fra Jonas siden i lørdags over telefonen. Som i ingenting. Jeg ved ikke engang, om han er i live endnu, men på en måde har jeg sket ikke lyst til at tale med ham. Så det bliver lidt mærkeligt at skulle sove på en luftmadras i et fortelt med ham hele næste uge. Vi bliver jo nødt til at lades som om, vi sådan nogenlunde stadig kan holde ud at være sammen, ellers vil mine forældre straks spørge ind til, hvorfor vi er uvenner. Eller det er nok mest mig som skal lades som om, efter jeg jo nok er den eneste af os som er vred. 

-Er du sulten? Spørger Louis, da han endelig er færdig med at sms'e med, hvem jeg formoder er William. 

-Altid, svare jeg med et smil og et lille grin. Louis smiler tilbage, og vi kommer op af sengen. 

Da vi kommer ned i køkkenet står Frederik og laver et eller andet på komfuret kun iført Calvin Klein boxers. Jeg glor lidt ved synet både chokeret og tilfreds. Chokeret over hvor komfortabel han er med alle de folk som kommer og går i deres hus. Tilfreds, fordi det lidt er et syn for guder. Nu jeg tænker over det, er jeg faktisk omringet af et pænt nice antal flotte fyre. Frederik, Louis, Jonas, William, ja selv Justin er ikke ligefrem grim. Så har gud velsignet mig en smule. 

-Wow bro, cover up, vi har gæster I huset. Joker Louis. Frederik retter sin opmærksomhed mod os. 

-Orh slap af, det er jo ikke fordi, der er noget, hun ikke har set før. Joker Frederik tilbage og blinker til mig med sit tandpastasmil, hvilket får mig til at fnise og rødme. Hvad er der med ham og den replik? Louis cringer tydeligt ved tanken om os to og skynder sig at finde noget, vi kan lave til morgenmad. 

Vi ender med at lave pandekager. Klassiker. De bliver okay. Altså det er mig og Louis i et køkken. Man skal ikke regne med, at det smager konge, men jeg er nu meget tilfreds alligevel. Vi sidder og snakker lidt som sædvanligt.. Der er jo meget vi skal nå at fylde hinanden ind på. Frederik fordufter lige så stille i bad, og vi vasker op efter os selv. Stuepigen Maria er her nemlig kun i weekenderne, men Louis er nu også vant til at rydde op efter sig selv, når han har lavet noget, selv om hun er der. 

-Skal vi gå ind og gøre os klar? Spørger han, og jeg nikker bare med et smil. Vi går tilbage til hans værelse, hvor jeg finder mit tøj i min taske frem. 

-Er det okay, hvis jeg tager et bad her? Spørger jeg. 

-Ja selvfølgelig. Go for it. Håndklæderne er i skabene under vasken på badeværelserne og der står shampoo og balsam, som du bare kan bruge. Smiler han. Jeg smiler tilbage og forlader værelset. Nævnte jeg at deres hus er gigantisk? Men selv med tre store, flotte badeværelser formår jeg at gå ind på det forkerte. 

Da jeg åbner døren er badeværelset dugget, men jeg har allerede åbnet døren for meget, og kan se alt hvad der foregår gennem glasvæggen, Frederik står bag med front mod mig, helt nøgen og med vandet rendende ned ad sig. Han kigger op på mig, og jeg når kun lige at se hans fjogede  grin, inden jeg hurtigt udbryder:

-Undskyld! Og lukker døren meget hurtigt igen. Alt det her sker indenfor få minutter, sekunder måske endda, men det gør det ikke bedre. Jeg prøver at glemme det syn, men det er allerede stuck på min nethinde. Jeg sukker og går pinligt berørt mod et andet badeværelse, hvor jeg kan være alene. Hvorfor låser han ikke også døren!? Altså stakkels William, så ofte han er herovre. Hvad han ikke har måtte se fra sin kærestes storebror. 

Det får mig til at tænke på. Hvis William har været hetero hele sit liv, inden han mødte Louis, betyder det så, at Louis er den eneste fyr han føler sig tiltrukket af, eller er han sådan tiltrukket af alle fyre nu? Det vil jeg faktisk enormt gerne vide, men jeg får mig nok ikke taget sammen til at spørge. 

Mandag 12:31

-Der er de. Siger Louis, og jeg ser Emily, Johanne og Lilly komme sammen ind ad døren til centeret. De får hurtigt øje på os og løber herhen, hvor jeg bliver overfaldet af knus og kram fra dem alle tre. 

-Heeeejj. Hviner vi alle i munden på hinanden, og Louis griner lidt af os, men han holder stadig udkig efter William som også gerne snart skulle komme. 

-Hvordan går det? Spørger Emily med store øjne. 

-Du bliver jo bare pænere og pænere for hver dag. Siger Lilly og piller kort ved mit hår. 

-Og hvad med Jonas? Spørger Johanne, og de kigger alle tre afventende på mig. 

-Jeg skal nok forklare det hele, når vi er kommet ned at sidde. Lover jeg, og vi retter pludselig alle vores opmærksomhed mod, William som er på vej mod os. 

-Hej Noraa! Smiler han stort, og pigerne giver plads, så jeg kan give ham et stort kram. -Hvordan har du det? Spørger han, da vi trækker os. 

-Tjo, fint nok, hvad med dig? Smiler jeg tilbage. 

-Jeg har det godt. Smiler han og siger hej til alle de andre. Jeg har lyst til at lave en scene, da han og Louis kysser, for jeg får næsten tårer i øjnene over, hvor søde de er, men de andre er totalt chill omkring det, så jeg smiler bare. Det sjove er at personlighedsmæssigt har William overhovedet ikke ændret sig, udover at han ikke er en douche mere. Men han er så god ved Louis, og det er det bedste jeg nogensinde har været vidne til. 

Samlet med mine bedste venner, og William som jeg er meget komfortabel med og stoler på, sætter vi os ind på en café, hvor vi alle sludre, og jeg fortæller næsten alt om, hvad der foregår i London. Og hvor meget jeg egentlig bare gerne vil hjem. Og selvfølgelig det emne de alle er ved at dø over. 

Mig og Jonas. 

De er alle helt oppe at køre, da de fortæller mig om, hvor knust han var, da jeg tog afsted, og hvor mærkeligt han opførte sig. De fortæller at folk på skolen syntes de var det sødeste, da folk fandt ud af, at han var taget helt til London for mig. Og så forklarer jeg bedst muligt alt, hvad der er sket mellem os, siden han kom til London og til nu. 

Vi snakker længe om det hele og ender igen hjemme hos Louis om aftenen, hvor mine forældre henter mig. 

Hjemme hos mine bedsteforældre bestiller vi pizza, eftersom ingen gider lave mad. Så ser vi tv og slapper af, de næste par dage skal vi rundt og besøge en helt masse familie og mine forældres nærmeste venner, så det bliver travlt men sikkert også hyggeligt.