Drengen Fra London

Kapitel 7

Lørdag 21:48
-Hvorfor? Spørger Kasper vredt i frustration.

-Fordi jeg gerne vil have, at I to kan sammen. Og jeg vil gerne prøve denne her venne-ting af med Jonas, okay?

-Venne-ting? Og hvad så, hvis det ikke går godt som venner for jer? Han er endnu mere vred nu. Hold da op.

-Hvad så? Spørger jeg irriteret og roder videre i min make-up taske.

-Finder I så bare sammen igen eller hvad? Spørger Kasper og sætter sig opgivende på sengen. Jeg stopper med at lede efter min eyeliner og kigger over på ham. Jeg går over til ham og ser ham dybt ind i øjnene, inden jeg siger:

-Nej selvfølgelig ikke. Det er slut mellem mig og Jonas, okay? Og jeg elsker dig. Hvisker jeg og kysser Kasper lige midt på munden.

-Wow, get a room. Smågriner Jonas bag os.
Ja, Jonas og Kasper er hjemme hos mig på samme tid. Jeg bor tættest på festen vi skal til, så vi aftalte at varme op og gøre os klare hos mig. Dog vidste Kasper ikke, at Jonas også ville være her. Men det går nu nok.

Jonas har lige været ude at skifte tøj, og jeg må indrømme, at han ser ikke helt dårlig ud.

-Teknisk set er du på mit værelse så, du kan ikke bruge den replik. Siger jeg meget klogt.

-Men døren står på vid gab, så du er teknisk set i offentligheden, derfor jo, det kan jeg godt sige. Siger Jonas endnu klogere. Jeg sukker bare og griner kort.

-Jeg kan ikke finde den eyeliner nogen steder! Udbryder jeg irriteret og roder igen i min make-up taske.

-Hvorfor undlader du ikke bare eyelineren og begynder på dine øjenbryn istedet? Smiler Kasper og tager fat om mine hofter. Jeg kigger lidt mærkeligt på ham, inden jeg siger:

-Jeg har ikke tænkt mig at gøre noget ved mine øjenbryn. Siger jeg.

-Seriøst? Hvorfor ikke. Spørger Kasper og rynker sine bryn.

-Er der da et problem med mine øjenbryn? Spørger jeg med hævede bryn.

-Nej, nej. Svare Kasper, men jeg er ikke overbevist. Den tager vi en dag, hvor Jonas ikke er her.

-Er det den her du leder efter? Spørger Jonas og holder min eyeliner op.

-Ja, tak! Smiler jeg glad og går hurtigt over til ham for at få den.

-Jeg synes dine øjenbryn er pæne. Hvisker han smilende, og jeg slår ham irriteret på brystet.

-Hvad? Spørger han.
Uden at svare ham, begynder jeg bare at lægge min eyeliner.

-Skaat? Spørger Kasper ovre fra mit klædeskab.

-Mhh? Mumler jeg koncentreret.

-Kan du ikke tage den her på i aften? Spørger han og holder en lårkort, sort kjole op.

-Hvad er der galt med den jeg har på? Spørger jeg.

-Skal du have den på? Spørger han overrasket.

-Ja, det havde jeg da tænkt. Siger jeg.

-Oh. Øhm, okay. Siger han bare lidt akavet. Jonas sidder bare og griner dæmpet i min seng. Jeg kigger vredt på ham, og han prøver at holde sin latter tilbage.

Lørdag 23:57
Festen er godt i gang. Man kan mærke beatet fra musikken i gulvet og alle danser omkring. Alkohol bliver spildt diverse steder og nogle burde bare finde et værelse.

Selv står jeg og danser sammen med min veninde Caitlyn. Super sød og sjov pige. I aften prøver jeg lidt at glemme, hvor meget jeg savner at være derhjemme med Louis og Johanne, Emily og Lilly. Det er bare lidt svært, når Jonas konstant dukker op. Men jeg må vel bare på en måde skrive ham ind i det nye kapitel af mit liv her i London.

Når man taler om solen, får jeg faktisk øje på Jonas i en sofa. Han taler med en pige. Hm. Godt for ham, I guess. Jeg kan ikke lade være med at kigge på dem, imens jeg stadig danser mit bedste.
Men det er som om at ALT går i slowmotion, da han læner sig ind, og de mødes i et kys. Af en eller anden grund rammer det mig ret hårdt, og jeg bliver vred, jaloux og ekstremt ked af det på samme tid. Lige nu får den pige, hvad jeg har længtes efter i alt for lang tid, lige meget hvor lidt jeg vil stå ved det.

Jeg forlader dansegulvet og prøver at finde ud herfra. Min jakke ligger oppe ovenpå, så jeg må gå derop og hente min jakke for så at gå nedenunder igen. Men da jeg er på vej nedenunder igen sker det. Jeg vrikker om på sidste trappetrin og ender med at falde på røven på trappen.

Rent refleks holder jeg om min ankel i smerte. Emma og Kathrine kommer hurtigt over til mig.

-Er du okay? Spørger Emma lidt panisk.

-Jeg tror måske den er brækket. Klynker jeg og hentyder til min ankel.
Aldrig har jeg dog følt så meget smerte på ét sted. Okay jo, i mit hjerte, men det tæller ikke.

-Jeg henter hjælp. Siger Kathrine hurtigt. Jeg nikker bare og får tårer i øjnene. Fed aften. Min kæreste er utilfreds med mig, jeg er helt væk i min eks, og så har jeg højst sandsynligt brækket anklen.
Straks kommer Kathrine tilbage, men ikke med den person jeg troede, hun ville hente.

-Er du okay, Nora? Hvad skete der? Spørger Jonas og sætter sig på et knæ foran mig.

-Jeg vrikkede om, men det gør altså virkelig, ekstremt ondt. Klager jeg med våde øjne.

-Okay. Er alt Jonas siger, inden han løfter mig op i brudestilling. Pludselig kommer Kasper også over.

-Gider du lade være at løfte på min kæreste? Spørger han sådan ret fuld.

-Gider du blande dig udenom, hvad jeg gør med min eks-kæreste? Svarer Jonas vredt og bærer mig ud i køkkenet, hvor vi overraskende nok er alene.
Han sætter mig ned på køkkenbordet og tager mine stilletter af.

-Hvad tænker du også på med så høje hæle? Spørger Jonas lidt bekymret og studere forsigtigt min ankel.

-De er pæne. Svare jeg kort.

-Ja, men du har ikke brug for dem, okay? Du er pæn nok i forvejen. Siger han og kigger mig kort i øjnene.

-Sagde du også det til hende, du sad og stak tungen ned i halsen på ovre i sofaen? Han kigger mig lidt i øjnene igen.

-Kan du bevæge den? Spørger han og hentyder til anklen.

-Hallå? Du taler udenom.

-Prøver at køre den i cirkler.
Jeg sukker og gør som han siger.

-Det kan jeg godt, men det gør en smule ondt.
-Godt, så er den højest forstuvet. Smiler han og går hen til fryseren, hvor han finder en fryse-pakke. Han vikler den ind i et viskestykke og lægger det forsigtigt på min ankel. En intens øjenkontakt opstår mellem os.

-Du er jaloux. Smiler Jonas stille.

-Gu er jeg ej! Siger jeg og kigger væk fra ham og ned på mine lår. På en eller anden måde, fanger han mit blik igen, og vi holder endnu en dyb øjenkontakt. Hans blikket flakker hurtigt ned på min mund og så tilbage til mine øjne.

Fuck.

Det var dråben.

Jeg læner mig ind til ham og kysser ham. Kysset er uventet for ham, men der går ikke længe, inden han kysser med.
Da kysset begynder at blive intenst stopper vi begge op forskrækkede, eftersom fryse-pakken er faldet af min ankel og giver et bump, da den lander på gulvet.
Jonas rømmer sig kort, og jeg kigger rundt i rummet med et anstrengt blik.

Jonas finder en smartere måde at binde fryse-pakken om min ankel, og så bærer han mig hjem i seng. Vi aftaler. Eller jeg beslutter for os begge. At det kys aldrig skete.