Drengen Fra London

Kapitel 18

Lørdag 10:31

-Nooraa kom nu! Råber Jenna nedenunder.

-Ja ja, jeg kommeerr! Råber jeg tilbage og ruller øjne af min utålmodige søster. Hurtigt snupper jeg den lille taske som jeg skal have med i bilen og flyet med min mobil, høretelefoner m.m.

I bilen sidder jeg egentlig bare og kigger ud ad vinduet, mens jeg hører musik i mine høretelefoner, jeg kan ikke vente til de næste to uger. Altså det er sådan helt uforståeligt for mig, at jeg skal til Danmark i dag.

Okay hurtig forklaring, ja jeg skal til Danmark for første gang i dag siden vi flyttede, hvilket er næsten et år siden. Mine forældre inviterede Jonas med, hvilket han først ikke ville tage imod, men så efter lidt tid fik vi ham alle overtalt. Vi skal være der i to uger, første uge hvor vi bare besøger folk osv. anden uge skal vi på camping, hvor Jonas også skal med. Jenna og Justin skal selvfølgeligogså med sammen med tvillingerne, selv om de konstant er i Danmark efter min mening.

Når vi kommer tilbage til London har Jonas og jeg vores sidste eksamener for i år, men jeg er ret sikker på, at Jonas har tænkt sig at flytte hjem i sommerferien for at tage 3.g på det danske gymnasium. Han har arbejdet på 2.g's niveau online for at kunne komme ind i 3.g igen.. Det er svært at forklare.

Lørdag 11:04

Endelig finder vi en parkeringsplads i lufthavnens p-hus. Vi stiger ud ad bilerne og aflæsser kufferter fra bagagerummet. Tvillingerne er begge ret besværlige og ikke så glade for at skulle være i en lufthavn lige nu. De smågræderlidt, men det er ikke noget vildt.

Vi går mod selve lufthavnen, mens de voksne går lidt bagved og diskutere, hvor dyrt det er at holde parkeret i lufthavnen, og at det gør vi i hvert fald ikke næste gang. Da vi næsten er inde i den første store hal fyldt med mennesker spørger min mor:

-Har du hørt fra Jonas?

-Ja, han ville vente indenfor døren. Forklare jeg. Min mor sikker bare, og kort efter træder vi indenfor. Vi står lidt og skimter menneskemængderne, da jeg endelig får øje på det dejlige og bekendte ansigt som tilhører Jonas. Han ser os straks og kommer over til os. Som den søde, høflige fyr han nu er, krammer han os alle og siger for 529. gang tak til mine forældre for at tage ham med. Jeg må indrømme, at jeg er en smule skuffet, da jeg er den sidste som får en kram, og det så også er et af de mest lade kram, jeg nogensinde har fået af ham. Jeg vælger at ignorere det, der skal vist ret meget til at ødelægge mit humør i dag.

Vi går over og checker vores kufferten ind, eftersom de ikke er håndbagage. Det går ret glat, så vi fortsætter nu til security hvilket altid stresser mig lidt for meget. Men endnu en gang går det okay. Bortset fra Freddie og Vaiana som synes de skal lave en scene, da vi skal gå igennem de der bip-tingester.

Da vi har fået samlet alle vores ting igen, går vi samlet op ovenpå til alle butikkerne og restauranterne, hvor vi bliver sluppet fri lidt. Jeg undre mig meget over, hvorfor Jonas opfører sig så mærkeligt. Altså det er kun mig, han ikke opfører sig helt normalt overfor, han undgår mig en smule. Det virker bare ikke som ham. Sket ikke efter vi så hinanden i forgårs.. Det var en lang aften, lad os bare sige det sådan..

Jeg vælger at følge efter ham ind i en lille tøjbutik som stort set er tom, bortset fra de meget britiske ekspedienter som står og snakker sammen med deres meget britisk-engelsk accenter.

-Hej. Siger jeg til ham, da han står med ryggen til mig og kigger på nogle t-shirts. Min stemme er lav og lidt hæs af en eller anden grund, så jeg rømmer mig automatisk.

-Hey. Svare han sådan meget typisk ham, og så vender han tilbage til tøjet.

-Er vi okay? Spørger jeg og får endelig hans fulde opmærksomhed.