First kiss - Marcus and Martinus

12. VI SKAL SNAKKE!

Jeg har bare siddet på min lonely værelse, indtil jeg ser Marcus komme ind af døren. Jeg vil ikke virke som en der stalker ham, så jeg går bare stille og lader som om jeg leder efter noget ved vinduet. Jeg ser ud af øjenkrogen at han ser på mig. Jeg har øjenkontakt med ham nu. Indtil jeg ser Martinus komme ind af døren..  

-----------

Han snakker til Marcus, han har ikke lagt mærke til mig endnu. Marcus vender sig om og svarer ham. Martinus kommer lidt tættere på Marcus. Martinus ser nu mig. Jeg vinker til ham, han ser det, men vælger bare at ignorerer mig og gå ud af døren igen. Jeg sender et forvirret blik til Marcus, han sender bare det samme tilbage. Marcus rør sin mave, som et tegn på han skal spise. Jeg vinker farvel til ham og ligger mig i min seng igen. 

Jeg gør alle mine ting klar til imorgen. Det er jo min første skoledag her i Norge. 

Når jeg har gjort alle tingene klart, beslutter jeg mig for at jeg tager hjem til Gunnarsen. Ikke Marcus, men Martinus. Jeg kan ikke have at han er sur/ked. Jeg ved ikke engang hvad han er, derfor skal vi have snakket ud. Det er jo desuden også min første skoledag imorgen, og vil ikke have tingene bliver akavet.

Jeg sender en snap til Martinus 'Kommer nu!!' Han har åbnet den og svarer ' Please don't' Det er jeg pisse ligeglad med, jeg skal snakke med ham. Det er ca 1. time siden de skulle spise, så jeg tror de er færdige.

(Martinus' synsvinkel) 

Jeg hører at det banker på. Det er sikkert Marcus som er kommet hjem med sine venner. Jeg går ned og åbner. Det var ikke Marcus, men der står den smukkeste pige. Ej styr dig Martinus. 'Hej' komme det stille ud af mig. Fuck, hun skulle ikke komme. Nu bliver Marcus sikkert sur. 'Hej' kommer det ud af hende. 'Vi skal seriøst snakke' siger hun seriøst. Jeg åbner døren mere for hende, og hun kommer ind. Vi står lidt akavet, indtil hun tager sit overtøj af. 'Kom' siger hun og går op af trapperne. Jeg følger lidt stille med. Vi når op til mit værelse. 'Ej whaaat, er du fan af chelsea' siger hun efter hun har kigget rundt på mit værelse. 'Ja' svarer jeg stille og kigger ned på gulvet. Jeg vil ikke være sammen med hende, eller jo. Men må ikke. 'Ej hvor fedt, jeg har holdt med chelsea siden jeg var lille' sagde hun begejstret. Jeg havde ærligt lyst til bare springe og give hende en kramme. Men istedet kom 'Det har jeg faktisk også' sagde jeg lavt. Hun kom smilende hen til mig og gav mig en krammer. Jeg ville gerne, og en dejlig følelse i min mave kommer frem. Jeg smiler lidt og krammer hende tilbage. Jeg har det lidt dårligt med at stå og kramme hende. Jeg hører at hun hvisker mig i øret 'op med humøret, fortæl hvad der på virker dig' med en mega rolig og dejlig stemme. Jeg elsker virkelig hvor meget hun går op i jeg har det godt og stadig prøver at få mig. Istedet for at være sur på mig, fordi jeg ignorer hende, er hun bare sukkersød. 'Jeg kan ikke forklare det' siger jeg trist. Hun trækker sig fra krammet, og jeg bliver bange. Hun kigger alvorligt på mig og siger 'Hør her søde ven, ligemeget hvad der er galt vil jeg altid støtte og være her for dig, okay? husk det' Det varmer mit hjerte, ærligt. Jeg trækker hende i et kram og hun gengælder. Nogle tåre triller ned af min kind, og siger 'Jeg ville ønske jeg kunne sige det, men det er ikke nemt' med en trist stemme. 'Det skal nok gå, bare fortæl mig det når du er klar, okay?' sagde hun sødt. 'Lover' sagde jeg overbevisende. Hun trækker sig fra krammet og siger 'Jeg vil gerne være her, men jeg er nød til at tage hjem' lidt trist. 

Vi står nu nede i gangen og skal til at sige farvel. Indtil jeg ser Marcus. FUCK. Nu tror han sikkert at jeg ikke holder mit løfte. Marcus giver mig dræberblikket. Mia vender sig om og ser Marcus, der hun skal til at gå. 

(Mia's synsvinkel)

Jeg vender mig om og ser Marcus stå der og kigge på mig og Martinus. Jeg går smilende over til ham og krammer ham. Jeg kan mærke han bliver glad, og det samme gør jeg, jeg kan bare ikke vise det. 'Hvad laver du her' kommer det fra Marcus efter vi har krammet. 'Jeg skulle bare lige snakke med Martinus, hva da?' siger jeg. 'Nårh ikke noget, kunne være du skulle noget vigtigt' sagde han. 'Jeg synes også det er vigtigt at snakke med Martinus?' sagde jeg. Jeg sagde det bare forsjov, for at irriterer ham. 'Hold mund, ahahah. Du ved hvad jeg mener' sagde han grinende. 

Jeg kigger tilbage og ser Martinus som kigger lidt ned i jorden. Jeg krammer nu Marcus farvel. Jeg begynder stille at gå imod mit hus. Jeg kigger tilbage på Martinus der ser skuffet ud. Jeg vinker smilende til ham, men han lukker bare døren og går ind igen.

(Marcus' synsvinkel)

Martinus lukker døren og jeg kigger seriøst ret ondt på ham. Det er lidt synd for ham, men stadig. Han virker som om han har noget at fortælle. 'Fortæl!!' siger jeg så. 'Det er fordi....'

------------------------

Mange tak for i læser med<33

hope you like it like it.

Skriv en sød kommentar:)))

undskyld, men har ret travlt så næste kommer på 650 reads... i'm sorry:((