Reunion - one direction

KAPITEL 13 - SHE'S BROKEN

                   

Louis's synsvinkel

Vi sad lige nu i tour bussen og var på vej fra Norge til Tyskland, Harry og Liam havde fundet Niall på en bænk helt færdig, da han ikke var kommet tilbage efter 3 timer og Rosa var ved at dø af bekymring, Zayn havde meldt Alex til politiet og der var blevet sat nogle mænd ned til den tyske grænse der ville tjekke om han kom igennem da vi også havde givet dem et billede.

Vi sad og så film klokken var ca. Halv 11, jeg kiggede endnu en gang over på Rosa hun sad som forventet med sit blik limet fast til vinduet, sådan havde hun siddet hele filmen igennem jeg var så bekymret for hende hun havde ikke sagt et ord siden hun kom hjem ikke engang til Niall.

Hun begyndte stille at ryste, hendes læbe dirrede og nogle tåre kom ned af hendes kinder, hendes ryst blev værre og værre Niall prøvede at ligge en arm om hende men hun slog den hurtigt væk

"DU SKAL IKKE RØRE VED!" skreg hun ind i ansigt på Niall imellem tiden havde hun rejst sig op, vi kiggede overrasket på hinanden, vi havde aldrig set den side af hende.

Hun styrtede hen mod den anden ende af bussen med høje hulk og vejrtrækninger og lukkede vores skille dør og låste den.

Jeg kiggede på Niall og han så helt overrasket ud, der kom en tåre løbende ned af hans og han gemte sit hoved i sine hænder, der kom et skrig inde fra rummet et virkelig højt et.

Rosas synsvinkel

Jeg skreg alt hvad jeg kunne, med tåre løbene ned af mine kinder min vejrtrækning var ubehagelig og jeg kunne ikke gøre noget det gjorde ondt, inde i mit bryst i mit hoved, min krop var klam det var sikkert derfor han gjorde det imod og han altid har gjort det, jeg kiggede ind i det spejl der hang på væggen og rørte stille ved mit blå øje og kørte langsomt ned til min næste som var rød og lidt blå mine vejrtrækninger blev urolige igen og flere tåre kom ned af mine kinder, jeg knyttede min hånd og slog alt hvad jeg kunne så spejlet gik i tusind stykker.

Skal jeg igennem det her igen? Kommer han tilbage og styre mig? Han var lige kommet ud af mit hoved!

Jeg synker sammen på gulvet, mine vejrtrækninger stopper et sekund er jeg i tvivl om jeg overhovedet trækker vejret, jeg tørre de sidste tåre væk og alt blev sort.

Nialls synsvinkel

Jeg havde siddet foran døren i en time og hørt på hendes skrig og gråd det var hjerteskærende det her hun var 'broken' og det eneste jeg kunne gøre var at være der når hun havde det allerværst, jeg lagde øret til døren og alt var stille jeg rejste mig op og åbnede stille døren hun lå i midten af 'rummet' helt krøllet sammen, hun havde fået en halv lille rift i på knoerne, hendes vejrtrækning var stille min urolig på samme tid og hun var helt bleg, jeg gispede ved synet og løb over til hende.

Og tog hende op i min favn og knugede hende indtil mig, jeg ville aldrig miste hende hun var min og jeg ville gøre alt for at hun kunne føle sig tryg igen.

Louis kom gående ind med de andre, Harry studerede hende kort og gik så igen og kom tilbage med noget forbinding og satte sig på hug foran hende og forbandt stille hendes hånd ind, jeg kiggede op på dem med tårne løbende ned af mine kinder de gav mig et roligt smil som jeg prøvede at gengælde jeg sad her med det bedste jeg havde i armene og hun rørte ikke på sig kun hendes brystkasse hvilket jo var et godt tegn men alt andet var 'dødt'.

"Niall, hun er okay hun er bare helt væk eftersom hun har brug rigtig meget energi" kom det fra Liam

jeg nikkede stille

"kom lad mig tage hende" sagde Louis forsigtigt med udstrakte arme jeg knugede hende tættere indtil mig

"jeg vil være der når hun vågner" hviskede jeg stille

"det er du og mate, vi bære hende ind på sofaen" fortsatte han

jeg gav lidt slip på hende og han tog hende op i sine arme og gik ud af 'rummet' med hende, jeg kiggede hen på Zayn og stod stadig helt overrasket med tåre i øjn jeg gav ham et forsigtigt smil som han gengældte.

Harry rakte en hånd ned til mig og hjalp mig op og tak mig ind i et kram

"gå ind til hende, vi rydder op her" sagde han med et smil og Liam og Zayn nikkede hurtigt

jeg satte kurs mod sofaerne og Louis sad med hende på skødet eller hun lå ned med hovedet på hans lå hendes vejrtrækning var blevet normal igen og hun havde fået noget mere farve i kinderne og i det hele taget på kroppen.

Louis rejste sig op og jeg over tog hans plads han satte sig i fodenden og tog hendes fødder op hans lår, jeg nussede stille hendes hår.

De her drenge var virkelig de bedste og Rosa var bare fantastisk, jeg elskede dem alle lige højt og vil aldrig forlade dem, jeg var så glad for de var her, for jeg er ikke sikker på jeg ville kunne gøre det alene.

"er du okay mate?" spurgte Louis

"ja bare i chok" savrede jeg og kiggede rundt og så de andre var kommet

" det kan jeg godt forstå, jeg tror vi er næsten lige så chokket som dig" svarede han og de andre nikkede sig enige

de satte en film på, men jeg kunne ikke rigtig følge med klokken var omkring halv et og vi ville først være i Tyskland omkring kl 4 næste dag

1,5 time senere

vi var i gang med vores anden film, ingen af os vil sove før Rosa var vågnet især ikke mig og Louis, jeg kiggede ned på hende og tog lidt hår væk fra hendes hoved og kyssede hendes pande et smil bredte sig på hende læber jeg kunne ikke lade vær med at smile over det, hun blinkede stille med øjne og åbnede dem, Louis lyste op i et smil og jeg vil væde med jeg ikke så anderledes ud, alle stoppede med hvad de lavede og zayn stoppede filmen.

Et par hav blå øjne kiggede op i mine

"undskyld Niall" hviskede hun

"du skal ikke undskylde" hviskede jeg tilbage

hun rejste sig stille op med lidt hjælp fra mig, og satte sig ordenligt op i sofaen

hun kiggede underne ned på sin hånd med forbindingen

"hvad er der sket" spurgte hun og kiggede rundt på os og stoppede ved mig

"kan du ikke huske det?, du slog din hånd ind i spejlet" svarede jeg og kiggede mærkeligt på hende

hun rystede på hovedet "hvorfor skulle jeg gøre det?" sagde hun

"kan du ikke huske noget?" spurgte Louis

"jo jeg skreg af Niall også faldt jeg i søvn" svarede hun

"du havde et angstanfald" sagde Liam hun kiggede med store øjne på ham og rystede på hovedet en gang til

"han er tilbage" hviskede hun i håb om at vi nok ikke hørte hende.

"hvem" spurgte jeg

"Alexander, jeg tror min skizofreni er tilbage" hviskede hun

"eller ikke tilbage jeg har bare lært at styre den det samme med min angst, han er snart væk igen" sagde hun nok mest for at berolige sig selv

"kan vi gøre noget ?" spurgte Zayn nervøst

"ikke svigte mig" grinte hun lidt for sig selv

"det ville vi aldrig gøre" sagde vi i munden på hinaden

"tak drenge" smillede hun og kiggede op på hende jeg rykkede tættere på hende men stoppede få centimeter fra hende jeg var bange for at gøre hende ondt, brød dem og vores læber mødtes.