Dating the enemy | ✓

• Kapitel 1 •

^^ Billedet er lavet af tasty_cheese_queen
Tusind tak <33

"Vi ses nok snart igen." Hun tager fat om en tot hår og krøller det fnisende om hendes pegefinger.

Alexander står lænet op af dørkarmen og venter utålmodigt på at endnu en pæn dulle skal forlade vores hjem. I hvertfald det der bliver kaldt et hjem.

"Ja, vi får se." Svarer han med rullende øjne, da hun kigger væk. Super overbevisende..

Hun tager hendes taske fra jorden og skal til at sige noget, men i stedet bliver hun skubbet ud af døren og får den smækket i hovedet lige bagefter. Standard mandag, hos Alexander Harper.

Han laver store lettede øjne, da han hurtigt vender sig om og sukker dybt. Jeg ruller bare med øjnene og tager en skål fra køkkenskuffen.

"Hvad er pointen, Alex? Du kunne ikke vælge en anden dag udover mandag?"

Jeg fnyser irriteret og tager mælken fra køleskabet. "Tænk du er så trængende.." Mumler jeg til mig selv.

"Du er bare Jaloux, Zo.."

Jeg ruller endnu en gang med øjnene, mens jeg begynder at hælde mælken op i skålen foran mig.
Er det muligt at slå en rekord i at rulle øjne flest gange på én dag? Jeg tror helst sikkert jeg har slået den mange gange så. Det er ikke svært, når min storebror, med kun 50 sekunder, vil jeg lige tilføje, er skolens største playboy..

"You wish.. i det mindste har jeg ikke et nyt one-night stand med hjem hver aften. Er du klar over hvor irriterende det er at høre på? Jeg sværger, at hvis du ikke snart løber tør for piger, ved jeg seriøst ikke hvad jeg gør." Peger jeg advarende på ham med min ske, mens jeg med min anden hånd hælder fruit loops op. Sundt ik??

"Siger du kun fordi du ved, du ikke ville kunne finde et eneste one-night stand selv.." Griner han og åbner køleskabet.

Jeg kigger irriteret på hans alt for pæne nakke... hvem fuck har overhoved en pæn nakke?? I det mindste kan man ikke se vi er i familie sammen. Generne er kun gået et sted hen.
-og det er selvfølgelig mig, hvis i var itvivl. Det eneste pæne ved Alex, er hans nakke to be honest. Alt andet er grimt. Især hans personlighed.. Faktisk også hans ansigt..

"Der blev vidst lidt stille... fik jeg ramt rigtigt endnu en gang?" Spørger han flabet, med hans stadig grimme ansigt vendt ind mod køleskabet.

"Ved du hvad.." Jeg rejser mig sukkende fra bordet og går med min skål hen imod Alexander.

Han vender sig mod mig, og begynder at grine.
Kan i se det? Vi er to modsætninger..

"Mange ting kan jeg Zo.. men jeg er ikke tankelæser. Så nej, det ved jeg ikke." Hans grimme ansigt griner op i mit, og jeg griber hårdere fat om skålen i min højre hånd, for at få mig selv til at slappe af. Spoiler alert : det hjælper ikke..

"Jeg er pludselig ikke så sulten længere.." Snerrer jeg og hælder skålens indhold udover hans hår.
I ved.. søskende ting.

Den farverige mælk løber nedover hans hår og ansigt, så han bliver nød til at lukke øjnene. Det bruger jeg muligheden til at vende om og gribe min taske fra gulvet.

Da jeg er nået hen til døren, kigger jeg tilbage på Alex. Hans t-shirt er nu også ramt. Lidt pink og gul hist og her. Han oser af vrede, da han åbner øjnene og kigger hen mod mig.

Jeg smiler for første gang idag til ham.
"Den der ler sidst, ler bedst." Siger jeg grinende og smækker hoveddøren i.

•••