Dating the enemy | ✓

• Kapitel 2 •

^^ Tusind tak for det flotte billede xsagittariussx ! <33

"Alex!! Kom nu please.." Jeg skyder underlæben ud, og blinker uskyldigt med mine lange mørke øjenvipper op mod ham. Han burde ikke kunne stå for mig så ynkelig som nu..

Han kigger irriteret ned på mig og skubber mit hoved væk. Jeg kommer med nogle beklagende lyde fra mig, men ikke mere, for ellers får jeg ham aldrig overtalt til det her.

"Hvorfor skulle jeg hjælpe ham? Det ville ikke skabe andet en problemer med fodboldholdet."

Jeg træder frem foran ham, men han skubber mig sukkende til side, så jeg banker ind i væggen.
Jeg lunter op til ham bagfra, mens han går mod køleskabet.

"Kom nu!! Det er den eneste måde at jeg kan få ham til at lade mig være." Sukker jeg irriteret, og ber til gud om at Alex vil hjælpe Aiden, så jeg kan blive fri for ham.

"Han spiller for rivalholdet Zo.. han er definitionen af problemer, hvis jeg hjælper ham."

"Hvorfor? I går på fkn samme skole.." Surmuler jeg, for hvis jeg skal være helt ærlig, forstår jeg ikke hvorfor Footballholdet og fodboldholdet er så barnlige, som de er.

"Det er ligemeget.. han spiller stadig for det modsatte team." Han flår irriteret køleskabet åbent, og tager en brugt pizzabakke ud. Derefter går han hen til køkkenbordet og åbner bakken.

Jeg trækker en stol ud, og sætter mig afventende overfor ham.
"Hvorfor er I overhoved uvenner? I spiller for samme skole? Den eneste forskel er formen på jeres bold.." Mumler jeg.

Alex river sig irriteret i håret, mens han skurrer hen til mig.
"Det er ikke bare formen på bolden Zo.. American Football burde slet ikke være en sport på vores skole."
Han åbner pizzabakken og tager et af de 3 stykker pizza op. Heeeey!! Jeg husker den pizza. Det er mine 3 sidste stykker.

"De siger sikkert det samme. I burde altså virkelig blive gode venner med Footballholdet, for I opfører jer som om I stadig er børnehavebørn." Jeg rækker ud efter et stykke, og overraskende nok, lader Alex mig gøre det.

"Det er nemmere sagt end gjordt."

"Sikkert."

"Meeeen-" Siger jeg og skyder underlæben ud endnu en gang.

"Fint Zoe!" Siger Alexander opgivende og rækker hænderne op i vejret, kun for at gøre, så de falder ned igen.

"Yes yes yes!!" Jubler jeg og rejser mig op.

"Snak med ham hurtigst muligt, brormand." Jeg klapper ham på skulderen og rusker ham i håret, inden jeg løber op af trappen til mit værelse.

•••

Jeg slår irriteret ud efter den bippende lyd der ødelægger min nattesøvn. Da den ikke stopper, kniber jeg mine øjne sammen kun for at se at klokken allerede er blevet 7:23, og at jeg har sovet over mig.

"Fuck" Sukker jeg irriteret over hvor stresset jeg er nu.

Heldigvis lagde jeg tøj frem igår, så jeg skynder mig at hoppe i de sorte stramme jeans og den hvide croptop. Basic? Jaer.. Giver jeg en fuck? Næ.

Jeg skynder mig ud på badeværelset, hvor det ikke tager mig lang tid før jeg har gjordt mig klar.

Da jeg løber ned af trappen, kigger jeg på uret, som nu står på 7:38.