Dating the enemy | ✓

• Kapitel 18 •

"Det mener du ikke?" Udbryder Asz irriteret.

"Vi har gået i ring i 20 minutter og det er først nu du fortæller os det?" Jeg fnyser af Ellio, som prøver at aflæse kortet foran ham, som han tydeligvis ikke er så god til, selvom han sagde han var.

"Undskyld okay.. jeg troede virkelig jeg havde styr på det...." Mumler han, men kigger stadig koncentreret ned i kortet.

"Er der nogen der aner hvad klokken er?" Spørger Jake. Jeg lyser ned på min arm med lommelygten. "21:17" Svarer jeg. Jake nikker stille til mig. "Vi har stadig 33 minutter. Vi kan i det mindste prøve at finde tilbage til teltene, og droppe det her. Det er alligevel ligegyldige poster." Jeg kigger spørgende på de andre, som alle nikker. Jeg ved jeg har ret. Vi er allesammen fuldkommen ligeglade med den her dumme find-posterne-leg.

"Ved du hvad... giv mig det der kort, vi skal jo bruge nogen der kan finde ud af det." Aiden træder hen mod El og tager kortet ud af hans hånd, før han når at kunne sige noget imod. "Okay så.." Mumler han lavt. Jeg tror ikke de andre hørte det, men jeg gjorde. Jeg smiler undskyldende til El, på Aidens vegne, men El trækker blot på skuldrene og kigger afventende mod Aiden, mens han er i fuldgang med at prøve at finde hoved og hale i kortet. "Det var måske ikke så nemt som du troede?" Mumler jeg grinende og træder tættere på ham.

"Jo. Det er denne vej." Jeg træder overrasket et skridt tilbage, da Aiden går forbi mig og imod en anden retning end der hvor vi kom fra. Han ser ret sikker ud på at det er den vej. Det er sikkert alt han kan finde frem til på det uduelige kort. For at sikrer mig han ikke ødelægger den for os andre ligesom El, spørger jeg ham for at være sikker på det er den eneste, hurtigste og rigtige vej.

"Er du nu sikker på det er denne her vej?" Sukker mig og de andre, som følger efter mine fodspor.
"Ja." Udbryder Aiden irriteret. Jeg kigger forskrækket på ham.
"Undskyld okay.. men i bliver nød til at tro lidt på mig." Mumler han irriteret og kigger tilbage mod vejen.

"Jaja.." Mumler El nogle skridt bag mig. Jeg er så tæt på at give op og blive ude i denne her mørke skov, men jeg gør det ikke.

"Hey. Vi skal nok finde ud herfra." Mumler jeg og tager fat i hans hånd, selvom jeg ikke er sikker på jeg siger sandheden. Vi har allerede gået en time uden at vide hvor vi har været, og de sidste 20 minutter har vi gået i ring. Det kan umuligt være godt. Alligevel prøver jeg at glemme det og klemmer blidt Aidens hånd. Han kigger taknemmeligt ned til mig, of jeg giver ham et lille smil, som forhåbenligt ikke viser hvor skrækslagen jeg egentlig er.

"Jeg håber du har ret." Smiler han. Jeg nikker op til ham på en måde, hvor jeg nærmest ser lovende på ham. Jeg har ikke engang forsikret mig selv om at jeg har ret endnu.

"Øh.. er du sikker på det her kan være den rigtige vej?" Spørger Jake undrende og peger på noget ved siden af ham. Jeg lyser derhen, of hurtigt kommer en å til side. Den er ca. 2 meter bred, men meget stille. Jeg ved ikke hvordan vi ikke har kunne hørt den med de små hvirvl vandet laver, der giver genlyd i hele skoven.

"På kortet er der ikke— aaargh. Her." Aiden peger på kortet og vi stiller os alle hen til ham, så vi kan se have han snakker om.

"Åen er her, og det er her vi har bosat os i teltene." Han peger på et punkt lidt væk fra åen. Den anden side af åen.

"Så... hvis vi finder ud af hvordan vi kan komme over åen.. kan vi komme hurtigere hen til vores telte." Spørger Jake undrende.

"Præcis." Udbryder Aiden.

"Hvordan vil i lige have at vi skal gøre det?" Spørger jeg og kigger med løftede øjenbryn op på Aiden. Han kigger ikke lang tid tænkende ned på åen, før han smiler og kigger hen på os andre igen