Dating the enemy | ✓

• Kapitel 14 •

^^ Tak til ReadstorysXX for coveret <3

Aiden Smith p.o.v.

Jeg sukker højlydt, da jeg hører hoveddøren smække i nedenunder. Selvfølgelig. Hvad havde jeg regnet med? Jeg var virkelig en idiot igår. Ikke fordi jeg mente noget af det jeg sagde. Overhoved. Men jeg bliver nød til at beskytte mig selv fra hende. Hun er farlig, og langt fra den type pige jeg normalt ville falde for. Selvom det gjorde ondt, havde jeg intet andet valg, end at lade som om hun intet betød. Hvilket var svært, for det gør hun virkelig. Hele det her forhold startede falsk, og sandheden er at jeg er rædselsslagen. Jeg har aldrig nogensinde udviklet følelser for nogen så tidligt. Men jeg må også beskytte hende fra mig. Jeg er ikke god for hende. Hun skal være lykkelig, og jeg kommer sikkert til at fucke det op. Det fortjener hun ikke. Med alle de problemer hun har i forvejen, fortjener hun ikke også at få del i mine problemer.

Jeg spytter tandpastaen ud i vasken og tænder for vandhanen, så det bliver skyllet ud. Derefter kører jeg en hånd igennem mit hår og kigger mig i spejlet. Der står praktisk talt "kvaj" i panden på mig. Jeg giver mig selv et dræberblik, før jeg slår irriteret til vasken. Efter nogle dybe indåndinger, sukker jeg og forlader toilettet.

Jeg går ned af trappen, til jeg står for enden af stuen. Zoe er selvfølgelig allerede skredet. Forståeligt nok. Det havde jeg også gjordt, hvis jeg var hende. Jeg griber min jakke og går ud i køkkenet. Måske er jeg heldig bare at finde et eller andet mad. Jeg griber et æble fra frugtskålen, og er på vej ud i entréen, da jeg opdager en ødelagt seddel lidt væk fra skraldespanden. Jeg bøjer mig ned, og samler de to stumper op. Da jeg sætter dem op ved siden af hinanden, kan jeg lige tyde hvad der står.

Det er et brev til Zoe. Fra hendes mor..
Jeg læser de næste par sætninger, mens jeg holder vejret.

Jeg har hørt du har været sammen med Aiden. Det er godt han kan passe på dig i denne her svære tid.
Du har fundet dig en god fyr, Zo.
Hold  godt fast i ham.

Hendes mor kan faktisk godt lide mig. Hun siger endda at jeg er god for Zoe.. Hvis bare hun vidste hvilken idiot jeg har været. Jeg putter de to seddel stumper i min venstre lomme, som jeg lyner godt til igen. Jeg griber æblet fra bordet og træder ud af hoveddøren. Jeg lader den stå ulåst, som Zoe råbte, jeg skulle gøre.

Jeg ringer til Ellio, mens jeg langsomt går ned af fortovet. Han tager heldigvis hurtigt telefonen.

"What's up?" Jeg kan høre musikken i baggrunden. Han er helt sikkert i bilen på vej til skole.

"Jeg har virkelig fucked up, El. Nogen chance for du kan komme og hente mig inden skole?" Der bliver stille i den anden ende af røret.

"Er det Zoe?" Spørger han lavt, og jeg kan høre han slukker musikken i bilen.

Jeg sukker.
"Mmh."

"Hvad har du nu lavet?"

Jeg sparker til nogle sten på vejen.
"Det er en lang historie. Jeg forklarer den i bilen."

Jeg hører El tage en dyb indånding i den anden ende. "Hvor er du?"

"Zoes hus.."

"Er der om 5.."

"Ses.." Ellio lægger på i den anden ende, og jeg dumper sukkende telefonen ned i min jakkelomme. Der går ikke mere end 3 minutter før El kører ned af vejen og parkerer bilen lige foran mig. Jeg åbner døren og smækker den i igen efter mig, da jeg sætter mig ind på sædet ved siden af ham. Ligenu har jeg virkelig brug for min bedsteven, så det gør ingenting at der ingen andre er i bilen.