Dating the enemy | ✓

• Kapitel 24 •

^^ Tak til ReadstorysXX igen igen for det mega søde coverbillede til det sidste kapitel :/

Jeg misser med øjnene, i det sollyset rammer mit ansigt. Da mine øjne vender sig til lyset, kigger jeg rundt i værelset og får hurtigt øje på at vi glemte at trække gardinerne for igår. Jeg griber ud efter min telefon og kigger på klokken.

10:21.
Hvordan har jeg overhoved kunne sove så længe?
Jeg kigger hen mod mor og far som ligger i samme hospitalsseng. De sover stadig tungt. Vi fik lov til at sove på hospitalet i nat, så mor og far har sovet sammen, mens jeg har ligget på en smal seng. Hvis jeg skal være helt ærligt har jeg mest af alt ligget foroverbøjet indover Alexanders seng. Jeg håbede han ville vågne i nat, men det er ikke sket endnu.

"Er du vågen?" Spørger mor sløvt og sætter sig op i sengen. Jeg sætter mig også op og kigger hen mod hende. Hun misser med øjnene, mens hun fjerner hendes hår fra ansigtet ved at sætte det op i en rodet knold. Det har jeg allerede gjordt forlængst. Jeg hader at have mit hår hængende løst i hovedet, og især om morgenen.

"Det ser sådan ud, gør det ikke?" Spørger jeg med et smil. Hun mumler grinende "Det har du ret i." til mig, og rejser hende fra sengen. Hun har hendes pyjamas sæt på, jeg gav hende til hendes fødselsdag sidste år. Tænk hun ikke har smidt det væk endnu.

"Jeg går ud og køber noget morgenmad i cafeteriet. Skal du have noget med?" Spørger hun da hun står henne ved døren.

"Jeg kunne godt tænke mig en stor latte og en croissant, tak." Smiler jeg og tænder min telefon igen da mor har nikket og er forsvundet ud af døren. Imens jeg er igang med at scrolle gennem Instagram vågner far også. "Hvor er din mor henne?" Spørger han snøvlende og sætter sig op i sengen.

Jeg nikker mod døren. "Ude og finde morgenmad. Du kan gå ud til hende, hvis du skal nå at have noget med." Smiler jeg.

"Det vil jeg gøre så." Han strækker sig med et gab, inden han tager sig sammen, rejser sig op og forsvinder ud af døren samme vej som mor. Så snart de er væk lægger jeg telefonen på plastikbordet og vender min krop mod Alexander. Jeg har ventet på at få et øjeblik alene med ham siden igår aftes, men jeg har ikke fået muligheden før nu.

"Så er det idag Alex." Smiler jeg og klemmer hans hånd. "Din ynglingsdag på året. Juleaften." Sukker jeg og kigger rundt i rummet.

"Vi har pyntet op til når du vågner." Smiler jeg og lægger mit hoved ned på hans seng. Jeg sukker og begynder at snakke med en skælvende stemme.
"Du lovede at vågne inden idag. Du har stadig idag til det.. det kan du godt nå... ik?" Jeg krummer hans dyne i min hånd, for ikke at skulle bryde sammen på stedet. "Juleaften skal nok blive god, når først du vågner idag." Jeg fjerner grebet om dynen og begynder at tegne mønstre med min finger på dynen i stedet.

"Aiden kom forbi igår.." Mumler jeg, mens jeg koncentreret er igang med at tegne min giraf færdig. Dens hals er blevet lidt for lang.
"Han lagde en gave på dit bord.. jeg ved ikke hvad der er med den, men der er noget mystisk og uroligt ved den." Mumler jeg og sukker dybt. Jeg siger det nok mest for at få det ud af verden. Jeg har tænkt på gaven hele natten. Jeg tænkte også på hvad Aiden svarede på mit spørgsmål.

"Det kan du vel finde ud af når han åbner den imorgen."

Jeg tror ikke gaven var så meget forbeholdt til Alexander, som han fik det til at lyde som. Noget siger mig, han kun sagde det for at jeg ikke skulle tænke nærmere over det. Det hjalp godt nok ikke, fordi jeg har ikke tænkt på andet end den gave hele natten. Jeg har knap nok fået noget søvn.

"Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, Alex." Sukker jeg og kører blidt mine fingre over hans hånd.
"Aiden sagde han havde givet op på mig. Det er næsten værre end at han havde givet op på os. Han fortalte mig at det var mig der skulle beslutte det, Alex.. det var mig. Det ligger et sindssygt pres på mig, og jeg ved ikke engang om jeg tror på ham endnu. Måske han lyver og faktisk har været mig utro. Måske han bare brugte mig hele denne her tid, og faktisk slet ike kunne lide mig som han fortalte, måske alt bare var skuesp—"