Julen Med Stokes Tvillingerne. (Afsluttet)

En stor overraskelse.

Tirsdag 16 december 2019.

Jeg vågner ved, at Eva græder. Jeg rejser mig træt op, og går ind, på hendes værelse. "Skal jeg, tage hende?". Spøger hun, henne fra døren. "Nej, det skal jeg nok". Svare jeg, og går hen, til Evas seng, og tager hende op. "Så går jeg ud, og varmer en flaske til hende". Siger hun, med et smil, og går ud, i køkkenet. "Skal vi, få givet dig en tør ble?". Spøger jeg, med et smil, og går hen, til hendes puslebord, og lægger hende. Jeg tager hendes sparkedragt af, tager hendes ble af, smider den ud, tørrer hende, giver hende en ny ble på og giver hende, hendes sprakedragt på igen. "Skal jeg, give hende mad?". Spøger hun, med et smil, henne fra døren. "Nej, det kan jeg godt. Du kan bare, gå ind og sove noget mere, hvis du er træt". Svare jeg, med et smil, og tager Eva. "Tak, skat. Men den er altså, halv ti". Siger hun, med et smil. "Nå, okay. Men vil du, lige holde Eva, mens jeg går ud og vasker hænder?". Spøger jeg, med et smil. "Ja, selvfølgelige". Svare hun, med et smil, og går hen, og tager hende. Jeg går ud, på badeværelset og vasker mine hænder, og går ud, i køkkenet igen. Min mor står og er ved, at lave morgenmad, med Eva på armen. "Skal jeg, tage hende igen?". Spøger jeg, med et smil, og går hen, til hende. "Ja, tak". Svare hun, med et smil, og giver mig Eva. Jeg sætter mig hen, til spisebordet, og tager Evas sutteflaske, der står på spisebordet. Jeg ryster den, og tager låget af, og lægger det, på spisebordet, og giver hende mad. "Du ved godt, at du er en rigtig stor hjælp, ikke?". Spøger hun, med et smil, og begynder, at dække bord. "Jo. Jeg er glad for, at jeg kan hjælpe dig. Især i denne svære periode". Svare jeg. "Ja. Men jeg er ved, at få det bedre". Siger hun, med et lille smil, og tager låget, fra Evas sutteflaske. "Det er jeg glad for, at hører". Siger jeg, med et smil. "Tak. Hvordan har du det?". Spøger hun, og sætter brødkurven, på spisebordet og kigger på mig. "Sådan okay". Svare jeg, og kigger på Eva. "Er du sikker?". Spøger hun, og jeg sætter Evas sutteflaske, på spisebordet og hun får bøvset af. "Ja, Alex. Brent er en meget stor støtte". Svare jeg, og hun tager hendes sutteflaske. "Det er jeg rigtig glad for, at høre, skat. Men er du helt sikker på, at du er forelsket, i Brent?". Spøger hun, og kigger på mig. "Ja, det er jeg. Jeg går lige ind, og lægger hende". Svare jeg, og rejser mig op. "Skat, det er jo ikke fordi, at jeg ikke vil støtte dig, i dit forhold med Brent. Men jeg kan se, at du ikke er glad". Siger hun, og går hen, til mig. Jeg kigger på hende. "Jeg er glad. Jeg er bare, lidt træt for tiden". Siger jeg. "Har du, svært ved, at spise igen?". Spøger hun. "Nej. Bare rolig, mor". Svare jeg, med et lille smil. "Er du sikker, skat?". Spøger hun. "Ja, mor". Svare jeg. "Godt, skat. Jeg er bare lidt bange for, at du bliver syg igen. Du er jo, lidt sårbar lige nu". Siger hun. "Ja. Men jeg har det fint nok, mor". Siger jeg. "Det er godt. Men det er jo også, den første jul uden far". Siger hun. "Ja, det er det. Men vi kan klare alt, ikke?". Spøger jeg, med et smil. "Jo, det kan vi, skat. Vi tre piger, skal nok klare den. Også når drengene, er lidt umulige". Siger hun, med et smil. "Ja. Men Brent er heldigvis ikke, så slem". Siger jeg, med et smil. "Nej. Ham er du, ret glad for". Siger hun, med et smil. "Ja, det er jeg". Siger jeg, med et smil, og Eva tager fat, i mit hår. "Ikke mit hår". Siger jeg, med et smil, og tager hendes lille hånd væk, fra mit hår. "Er du, en lille drille nisse?". Spøger hun, med et smil, og kysser Eva, på kinden. "Det tror jeg, at hun er. Jeg går ind, og ligger hende nu". Svare jeg, med et smil, og går ind, på hendes værelse. "Sov rigtig godt". Siger jeg, med et smil, og lægger hende hen, i hendes seng, og giver hende dyne på. Hun kigger op, på mig, med det sødeste blik. Jeg arer hende, på kinden, og hun lukker øjne. Jeg går ud, i køkkenet igen. Min mor står, og snakker i telefon. "Det mener du ikke! Du kan da ikke kræve, at se Clare og Eva nu! Du har jo, været ligeglad med dem siden, at du flyttede sammen, med din nye fantastiske kæreste". Siger hun, surt. "Har jeg, svigtet vores børn? Det passer fandme ikke, Andreas! Jeg fatter ikke, hvad jeg lavede med dig". Siger hun, surt, og ligger på. "Er dig og far uvenner?". Spøger jeg, og hun kigger på mig. "Ja. Jeg går lige, en tur. Kan du, være alene med Eva i mens?". Spøger hun. "Ja. Men er du okay, mor?". Spøger jeg. "Ja, sådan da. Men du skal ikke, være bekymret for mig, skat". Svare hun, med et lille smil. "Okay. Vi ses, mor". Siger jeg. "Ja, vi gør, skat". Siger hun, og går ud, i gangen. Jeg sætter mig hen, til spisebordet og døren ude, i gangen lukker. Jeg begynder, at spise, da jeg er færdig med, at spise tager jeg af bordet, og Eva begynder, at græde. Jeg går ind, på hendes værelse. Jeg går hen, til hendes seng, og tager hende op. Hun bliver ved med, at græde. "Hvad er der?". Spøger jeg, og begynder, at vugge hende, i mine arme. Det hjælper ikke, hun græder stadig. "Har du, ondt i maven?". Spøger jeg, og hun bliver mere urolig. "Måske er du sulten". Siger jeg, og går ud, i køkkenet, og hun stopper med, at græde. "Så du vil, gå en tur. Så øjeblik". Siger jeg, og går ind, på mit værelse. Jeg tager min telefon, og ringer til Brent.
Samtale.
Brent❤️ "Hej, smukke".
Mig. "Hej, skat. Kan du, komme hjem til mig nu?".
Eva begynder, at græde igen, og jeg begynder, at gå rundt, på mit værelse. Så stopper hun med, at græde.
Brent❤️ "Ja, det kan jeg godt. Er du alene, med Eva da?".
Mig. "Ja, det er jeg. Min mor er lige, ude og gå en tur. Men Eva vil gerne ud, og gå en tur. Men jeg kan ikke selv, få barnevognen ned, af trapperne, når jeg også skal, have hende med ned. Så vil du, hjælpe mig med det? Så kunne vi også, gå en tur".
Brent❤️ "Det lyder hyggeligt. Og jeg vil gerne, hjælpe dig med Eva eller barnevognen, smukke".
Mig. "Tak, skat".
Brent❤️ "Hvornår skal jeg komme?".
Mig. "Bare når du kan".
Brent❤️ "Okay. Jeg kan være der, om femten minutter".
Mig. "Okay, skat".
Brent❤️ "Vi ses, smukke".
Mig. "Ja, vi gør, søde".
Samtale slut.
Jeg ligger på, og lægger min telefon, på mit natbord. Jeg kigger på Eva, og hun kigger på mig. "Hvor skal vi, ligge dig?". Spøger jeg, og hun begynder, at græde igen. Jeg går ind, i stuen, og lægger hende, i hendes babynest, der ligger i sofaen. Hun ligger og kigger rundt. "Jeg er tilbage, om et øjeblik". Siger jeg, og går ind, på mit værelse. Jeg går hen, til mit tøjskab, og finder noget tøj. Jeg tager mit tøj, og går ud, på badeværelset. Jeg tager mit tøj af, lægger det over, i vasketøjskurven, tager mit rene tøj på og børster tænder. Så går jeg ind, på mit værelse igen, jeg redder mit hår, og sætter det op, i en fletning. Eva græder igen. "Jeg kommer nu". Siger jeg, og går ind, i stuen. "Hvad er der, med dig i dag?". Spøger jeg, og går hen, og tager hende op. Hun gylper. Jeg går ind, på hendes værelse, og lægger hende, på hendes puslebord. Det ringer på døren. "Kom ind". Siger jeg, og tager en vådserviet, og tørrer hende om munden. "Hej, smukke". Siger Brent, henne fra døren. "Hej, skat. Jeg skal lige, gøre Eva klar". Siger jeg, og smider vådservietten ud. "Okay, skat". Siger han, med et smil. "Hun har lige gylpet, og hun græder meget her til morgen". Siger jeg, og tager hendes sparkedragt af, og lægger den over, i vasketøjskurven. Hendes ble lugter ikke ret godt. "Du skal skiftes, ikke?". Spøger jeg, og hun siger en lyd. "Ja". Siger jeg, og skifter hende. "Clara?". Siger han, og jeg kigger hen, på ham. "Ja?". Siger jeg. "Du ser rigtig sød ud, når du passer Eva". Siger han, med et smil. "Tak, skat. Vil du lige, holde øje med hende, mens jeg lige går ud, og vasker finger?". Spøger jeg, med et smil. "Ja, selvfølgelige". Svare han, med et smil, og går hen, til puslebordet. "Tak. Du skal bare holde øje med, at hun ikke falder ned". Siger jeg, med et smil, og går ud, på badeværelset. Jeg vasker finger, og går ud, i gangen igen. Min mor kommer ind, af døren. "Hej, skat". Siger hun, med et smil. "Hej, mor". Siger jeg, med et smil. "Sover Eva?". Spøger hun, med et smil, og tager sin jakke og støvler af. "Nej. Mig og Brent er ved, at gøre hende klar til, at gå en tur". Svare jeg, med et smil. "Okay. Men jeg kan da, godt tage hende nu". Siger hun, med et smil, og kigger på mig. "Det er fint, mor. Så kan du, få noget tid, til dig selv". Siger jeg, med et smil. "Okay, skat. Hun skal bare, have godt med tøj på". Siger hun, med et smil. "Det ved jeg godt, mor. Vil du, hente en flaske, til hende?". Spøger jeg, med et smil. "Ja. Og pusletasken er pakket". Svare hun, med et smil. "Okay, tak". Siger jeg, med et smil, og går ind, på Evas værelse. Brent står, og laver sjove ansigter til Eva, og hun rigger ud efter, hans fingere. "Skal jeg, give hende tøj på?". Spøger jeg, og går hen, til dem. "Ja, det må du nok hellere. Jeg har ikke prøvet, at give en baby tøj på før". Svare han, med et smil, og går lidt væk. "Okay". Siger jeg, med et smil, og går hen, til Eva. Jeg giver hende tøj og overtøj på. "Så er du klar". Siger jeg, med et smil, og tager hende op. Vi går ud, i gangen. "Jeg har pakket, hendes sutteflaske". Siger hun, med et smil. Hun virker lidt anerledes. "Tak, mor". Siger jeg, med et smil. "Ja. Så må I, have en god tur". Siger hun, med et smil. "Tak. Vil du lige, holde Eva, mens jeg tager overtøj på?". Spøger jeg, med et smil. "Ja". Svare hun, med et smil, og går hen, og tager Eva. Jeg tager støvler og jakke på. "Jeg skal lige, have min telefon, og pung". Siger jeg, og går ind, på mit værelse. Jeg tager min telefon, og pung, jeg lægger det ned, i min bukselomme. Så går jeg ud, i gangen igen, og går hen, og tager Eva igen. "Vil du, tage barnevognen?". Spøger jeg, med et smil, og kigger på Brent. "Ja, selvfølgelig, smukke". Svare han, med et smil, og tager barnevognen. Jeg går hen, og åbner døren, og han går ud, af døren. "Vi ses". Siger han, med et smil. "Vi ses, mor". Siger jeg, med et smil. "Ja, vi gør". Siger hun, med et smil, og jeg går ud, af døren. "Jeg har glemt hendes dyne". Siger jeg, og kigger på hende. "Jeg henter den lige så". Siger hun, og går ind, på Evas værelse, efter kort tid, kommer hun igen, med Evas dyne. "Tak". Siger jeg, med et smil, og hun giver mig Evas dyne. "Det var så lidt, skat. Vi ses". Siger hun, med et smil. "Ja, vi gør". Siger jeg, med et smil, og vi går hen, til trappen. Min mor lukker døren, efter os. Vi går ned, af trapperne og ud, på gaden. "Av". Siger Brent, og jeg går hen, til barnevognen. "Hvad er der?". Spøger jeg, og lægger Eva ned, i barnevognen og putter hende. "Jeg lavede bare, en forkert bevægelse, med min hånd. Det er ikke noget". Svare han, med et smil, og kigger på mig. "Okay". Siger jeg, med et smil, og vi begynder, at gå. Vi går op, i gågaden, Eva ligger og kigger. Der hænger julelys, i butiksvinduerne og i lygtepælene, det er også begyndt, at sne lidt. "Jeg elsker julen". Siger han, med et smil. "Også mig. Og når min mor, havde bagt små kager, i december, plejde mig, min far og store bror altid, at tage nogen, selvom vi ikke måtte". Siger jeg, med et smil. "Blev din mor så sur?". Spøger han. "Nej. Men hun vidste det godt. Hun kunne nemlig se, at der manglede nogen kager. Hver gang hun havde bagt, så blev der altid lidt mindre, end der stod i opskriften". Svare jeg, med et smil. "Okay. Skal du, holde jul med din far, i år?". Spøger han. "Nej". Svare jeg. "Okay". Siger han. "Hvem skal du, holde jul med?". Spøger jeg, og kigger på ham, med et smil. "Min familie. Det er ikke fordi, at jeg ikke vil, holde jul med dig". Svare han, med et smil. "Nej, det ved jeg godt. Men så kan vi måske, holde jul sammen, næste år". Siger jeg, med et smil. "Ja. Skal vi endelige, købe julegaver til hinanden?". Spøger han, med et smil. "Det ved jeg ikke. Hvad synes du?". Spøger jeg, med et smil. "Jeg vil gerne, give dig en julegave. Men hvis du ikke, vil give mig noget, så er det helt okay". Svare han, med et smil. "Jeg vil også gerne, give dig en julegave". Siger jeg, med et smil, og vi går forbi en tøjbutik, til mænd. "Tak, smukke". Siger han, med et smil. "Jeg skal lige ind, og købe en gave. Vil du, se efter Eva i mens?". Spøger jeg, med et smil, og kigger på ham. "Ja. Hvad skal jeg gøre, hvis hun græder?". Spøger han, med et smil, og kigger på Eva. "Så kan du prøve, at gå lidt rundt med hende. Og hvis det ikke hjælper, så skal du tage hende op, og vugge hende, i dine arme, eller give hende mad". Svare jeg, med et smil. "Ja, okay". Siger han, med et nervøst smil. "Vil du hellere have, at jeg tager Eva, med mig?". Spøger jeg, med et smil. "Ja. Hvis det ikke, er for besværligt". Svare han, med et smil. "Det er det ikke. Vi er tilbage, om lidt". Siger jeg, med et smil, og går ind, i tøjbutiken. Eva ligger og kigger rundt, jeg tager kalechen på barnevognen lidt ned. "Så kan du, bedre se noget". Siger jeg, med et smil, og går hen, og kigger på nogen bluser. Der er tre, for en pris. Jeg tager tre bluser, og går op, til kassen. "Hej". Siger manden bag disken, med et smil. "Hejsa". Siger jeg, med et smil, og lægger blusserne, på disken. "Er det, noget til gave?". Spøger han, med et smil, og bipper blusserne ind. "Ja, det er det". Svare jeg, med et smil, og tager min pung op, af min jakkelomme. "Okay. Jeg skal bede, om 55 dollars". Siger han, med et smil, og jeg betaler. "Vil du, pakke dem ind?". Spøger jeg, med et smil, og han giver mig bungen. "Ja". Svare han, med et smil, og han finder en flot gaveæske. Jeg lægger bungen ned, i min pung, og lægger min pung ned, i min bukselomme igen. Eva begynder, at ligge lidt uroligt. "Er det, din datter?". Spøger han, med et smil, og lægger æsken ned, i en pose. "Nej. Det er min lille søster". Svare jeg, med et smil. "Okay". Siger han, med et smil, og giver mig posen. "Tak, og god jul". Siger jeg, med et smil. "I lige måde". Siger han, med et smil, og jeg går ud, af butiken. Jeg slår kalechen op igen, og lægger posen ned, i kurven. Brent kommer hen, til os. Han har en lille pose, i hånden. "Hej igen". Siger jeg, med et smil, og kigger på ham. "Hej. Hvornår skal vi endelige, give hinanden julegaverne?". Spøger han, med et smil, og kigger på mig. "Det kan vi bare, gøre den 23". Svare jeg, med et smil. "Kan vi ikke, gøre det i dag, når jeg tager hjem?". Spøger han, med et smil. "Jo, det kan vi godt". Svare jeg, med et smil. "Super". Siger han, med et smil. "Skal du da, hjem til noget familie?". Spøger jeg, med et smil. "Ja. Mig, min lille søster, far og mor, skal hjem til min mormor og morfar, og holde jul med resten af familien. Og de bor, i den anden ende, af landet. Og vi skal, der hjem i morgen". Svare han, med et smil. "Okay. Det lyder hyggeligt". Siger jeg, med et lille smil. "Det er det også. Ved du, om noget af din familie, kommer herover?". Spøger han, med et smil. "Nej. Og vi vil ikke, rejse med Eva, når hun er så lille". Svare jeg. "Nej, det forstår jeg godt". Siger han, med et lille smil. "Men jeg håber, at jeg kan se min mormor og morfar, inden jul. Jeg savner dem virkelige meget". Svare jeg. "Det forstår jeg godt. Men har du, ikke mere familie end det?". Spøger han. "Nej, faktisk ikke. Der er kun mig, Eva, Thor, min far, min mor, min mormor og morfar". Svare jeg. "Hvorfor er I ikke flere, i familien?". Spøger han. "Fordi min mormor er ene barn, og min mor er ene barn. Og min morfars eneste bror, døde for nogen år siden, og min oldemor og oldefar er også døde. Og min far er også ene barn". Svare jeg. "Okay. Men hvad så, med din farmor og farfar?". Spøger han. "Dem snakker vi, ikke med mere". Svare jeg. "Hvorfor ikke?". Spøger han. "Fordi min far giftede sig, med min mor. Og de synes ikke, at det var, den kone han skulle have". Svare jeg. "Seriøst?". Spøger han, overrasket. "Ja. Min mor har, en gang været kærester, med en rig dreng, da hun var 14. Så de var overbevist om, at hun kun tog min far, for pengenes skyld". Svare jeg. "Er I da rige?". Spøger han. "Lidt. Hvis jeg ville have den nyeste Audi, så kunne jeg bare få den. Men vi har ikke, råd til, at bo i et hus til flere millioner". Svare jeg. "Okay. Det er ikke fordi, at jeg går op, i hvor mange penge, du har". Siger han. "Nej, i lige måde". Siger jeg. "Det ved jeg godt, at du ikke gør, smukke". Siger han, med et smil. "Det var godt. Og på et tidspunkt, havde jeg en lille flirt, med en dreng, der ikke havde så mange penge. Så jeg er ligeglad med, hvor mange penge du har, skat". Siger jeg, med et smil. "Det ved jeg godt, smukke. Men jeg har været ude for, at folk kun ville være, min ven fordi, at jeg er rig". Siger han. "Er du rig?". Spøger jeg, overrasket. "Ja, lidt". Svare han. "Okay. Det vidst jeg ikke". Siger jeg. "Nej. Men nu er jeg, i hvert fald sikker på, at du ikke kun tog mig, for pengenes skyld". Siger han, med et smil. "Det troede du måske, at jeg gjorder?". Spøger jeg. "Nej. Det var ikke, sådan ment". Svare han. "Okay". Siger jeg, og kigger på Eva. "Undskyld, skat". Siger han, og går helt hen, til mig. "Det er okay". Siger jeg, og kigger på ham. "Nej. Jeg er et fjols". Siger han. "Ja, det er du". Siger jeg, med et smil. "Men du kan alligevel, holde mig ud". Siger han, med et smil. "Ja. Men jeg venter stadig, på min gave". Siger jeg, med et smil. "Hvor er du sjov". Siger han, med et smil. "Ja. Er jeg ikke?". Spøger jeg, og griner. "Nej". Svare han, med et smil, og ryster på hovedet. "Nå. Kom Eva". Siger jeg, og går. "Clara, vent". Siger han, og går op, ved siden, af mig. "Ville du noget?". Spøger jeg, og får øje på Alex og Alan. "Ja. Undskyld, hvis du blev fornærmet". Siger han, og Alex kigger på mig. "Det er okay". Siger jeg, og Alex og Alan går forbi os. "Det var da, Alex og Alan". Siger han. "Ja. Men vi skal, videre nu". Siger jeg, og vi går længere op, i gågaden. "Hvad skal vi?". Spøger han. "Jeg skal købe en gave, til Sasja". Svare jeg, og vi går ind, i Matas. "Savner du Alex?". Spøger han, og jeg kigger overrasket på ham. "Nej. Hvorfor tror du det?". Spøger jeg, og kigger på, nogen øjenskyggepaletter. "Fordi jeg så, hvordan du kiggede på ham". Svare han. "Du kan være, helt rolig. Jeg er kommet over ham". Siger jeg, og kigger på ham. "Okay". Siger han, og nikker. "Hvis jeg var forelsket, i ham, så ville jeg være sammen, med ham lige nu". Siger jeg. "Det ved jeg godt". Siger han. "Brent, jeg ved godt, at jeg kom hurtigt videre, efter Alex. Men det er dig jeg els... Er forelsket i". Siger jeg, og kigger ham dybt, i øjne. "Ville du have sagt, elsker?". Spøger han, med et smil. "Ja, det skulle jeg til. Men jeg ved ikke helt, om jeg elsker dig endnu. Men jeg har, meget stærke følelser for dig". Svare jeg, med et smil. "I lige måde, smukke. Jeg føler, at vi har, en særlig forbindelse". Siger han, med et smil. "Det føler jeg også". Siger jeg, med et smil, og han kysser mig, på munden. Eva begynder, at græde. "Så, så, skat". Siger jeg, med et smil, og arer hende, på kinden. Hun kigger på mig, med et smil. "Ja, du er så smuk". Siger jeg, med et smil, og slår kalechen lidt ned. Hun begynder, at græde igen. "Måske er hun sulten". Siger han. "Ja, det tror jeg. Men jeg har også fundet, en gave til Sasja". Siger jeg, og tager en øjenskyggepalette, med mange farver i. Vi går op, til kassen, og stiller os i kø. Eva er heldigvis faldet lidt til ro igen. Hun ligger dog lidt uroligt. "Du kommer snart op, og får noget mad". Siger jeg, med et smil, og det er vores tur. "Hej". Siger hende bag disken, med et smil. "Hej". Siger jeg, og lægger øjenskyggepaletten, på disken, og finder min pung frem. "Er det noget, til gave?". Spøger hun, med et smil, og bipper den ind. "Ja. Jeg vil gerne, have pakket den ind". Svare jeg, med et smil. "Ja. Det bliver 30 dollars". Siger hun, med et smil, og jeg betaler, og får bungen. Hun går i gang med, at pakke øjenskyggepaletten ind, og jeg lægger bungen ned, i min pung. Jeg lægger pungen ned, i min bukselomme igen. "Værsgo, og glædelig jul". Siger hun, med et smil, og giver mig posen. "Tak, i lige måde". Siger jeg, med et smil, og vi går ud, på gaden igen. Jeg lægger posen ned, i kurven, og slår kalechen op igen. "Kan den her pose, også komme ned i kurven?". Spøger han, med et smil. "Ja, selvfølgelig". Svare jeg, med et smil, og tager posen, og lægger den ned, i kurven. "Hvad har du, lyst til nu?". Spøger han, med et smil, og jeg kigger på ham. "Eva skal, have noget mad. Og jeg er faktisk, også sulten. Så jeg tænker, at vi skal hen, på en cafe". Svare jeg, med et smil, og kigger på ham. "To sjæle, en tanke. Jeg er også sulten". Siger han, med et smil. "Så lad os, gå ned på en cafe". Siger jeg, med et smil, og vi begynder, at gå. Efter kort tid, er vi ved en cafe. Brent går hen, og holder døren, for mig. "Tak, skat". Siger jeg, med et smil, og går ind, af døren. Vi finder et ledigt bord, henne ved vinduet. Jeg tager min jakke af, og hænger den, på stolen. "Skal jeg, hjælpe med Eva?". Spøger han, med et smil. "Nej, ellers tak". Svare jeg, med et smil, og slår kalechen ned. "Så går jeg op, og bestiller. Hvad skal, du have?". Spøger han, med et smil. "En oste og skinke sandwich, og en mellem cola". Svare jeg, med et smil. "Okay, smukke". Siger han, med et smil, og går op, til kassen. Jeg tager Evas overtøj af, og lægger det, i barnevognen, hun begynder, at græde igen. "Du skal, nok få mad, jeg skal bare lige, have din sutteflaske". Siger jeg, og tager hendes sutteflakse, i pusketasken, og sætter den, på bordet. Så tager jeg, hende op. Hun kigger rundt, og hendes hår stritter. "Der er en, der har morgenhår". Siger Brent, med et smil, og sætter sig ned. "Ja, det har hun". Siger jeg, med et smil, og sætter mig ned. Eva begynder, at græde igen, og ligge uroligt. Jeg tager hendes sutteflaske, og ryster den. "Hun er en utålmodig, lille pige". Siger han, med et smil, og jeg tager låget af, og lægger det, på bordet. "I hvert fald, når hun er sulten, eller træt". Siger jeg, med et smil, og giver hende sutteflaske. Der kommer en tjener hen, med vores drikkelse. "Tak". Siger han, med et smil. "Det var så lidt". Siger hun, med et smil, og går igen. Efter lidt tid, er Eva færdig med, at spise. Jeg sætter hendes sutteflaske hen, på bordet, og hun får bøvset af. Jeg kigger på hende, og hun tager hendes lille hånd, hen mod mit ansigt. "Ja, det er en fin hånd". Siger jeg, med et smil, og kysser hendes hånd. Der kommer en tjener hen, med vores mad. "Velbekommen". Siger hun, med et smil. "Tak". Siger jeg, med et smil, og hun går igen. "Det ser lækkert ud". Siger han, med et smil. "Ja, det gør det. Jeg ligger lige, Eva over i barnevognen". Siger jeg, med et smil, og rejser mig op. "Okay, skat". Siger han, med et smil, og jeg lægger Eva ned, i barnevognen. Hun kigger op, på mig. "Jeg er lige her". Siger jeg, med et smil, og arer hende, på kinden. Jeg slår kalechen lidt op, og sætter mig ned. "Var hun, ked af det?". Spøger han, og kigger på mig. "Det ved jeg ikke. Jeg tror, at hun er i, et lidt mærkeligt humør i dag". Svare jeg, og begynder, at spise. "Men du er stadig, god til, at passe hende". Siger han, med et smil. "Tak". Siger jeg, med et smil. "Har du arbejdet, som barnepige?". Spøger han, med et smil. "Nej. Jeg spurgte meget ind til, hvordan man passede børn, da min mor var gravid, med Eva. Og så har jeg, leget meget med dukker, da jeg var lille". Svare jeg, med et smil. "Du vil måske gerne, have en masse børn?". Spøger han, med et smil. "Nej. Måske tre børn". Svare jeg, med et smil. "Også mig. Jeg elsker børn. Og jeg kan ikke vente med, at få mine egne børn". Siger han, med et smil. "Heller ikke mig. Men jeg vil gerne, have en uddannelse først". Siger jeg, med et smil. "Hvis det er, at du skulle blive gravid, før du får en uddannelse, så kan jeg godt, forsøge jer". Siger han, med et smil. "Det er sødt, af dig, skat. Men du skal ikke, give mig en masse ting". Siger jeg, med et smil. "Det vil jeg gerne. Og jeg vil gerne, passe på dig, og vores børn, når vi får børn". Siger han, med et smil. "Tak, i lige måde. Men jeg vil først have børn, når jeg er mindst 25". Siger jeg, med et smil. "Hvad så hvis, du bliver gravid før det?". Spøger han, med et smil. "Så tager jeg den derfra". Svare jeg, og kigger ned, i min mad. "Mener du, at hvis du blev gravid i morgen, så ville du, få en abort?". Spøger han. "Det ved jeg ikke". Svare jeg, og spiser færdig. "Hvorfor siger du, sådan noget?". Spøger han, trist. "Fordi jeg ikke er klar til, at få børn endnu. Jeg er altså kun 17 år". Svare jeg, og drikker det sidste, af min cola. "Okay". Siger han, og jeg sætter mit glas, på bordet. "Jeg går lige ud, og skifter Eva. Er der betalt, for maden?". Spøger jeg, og kigger på ham. "Ja". Svare han, og kigger på mig. "Super". Siger jeg, og rejser mig op. Jeg tager pusletasken, på skulderen, så tager jeg Eva op. Hun kigger træt, på mig. "Lille skat dog". Siger jeg, med et smil, og vi går ud, på toilettet. Jeg låser døren, og lægger hende hen, på puslepladsen. Jeg tager pusletasken, og sætter den, ved siden, af hende. Hun tager fat, i pusletasken. "Nej. Den skal du, ikke lege med". Siger jeg, og rykker pusletasken lidt. Jeg tager hendes bukser af, og lægger dem, ved siden, af hende. Så tager jeg, nogen vådeservietter, og en ren ble, i pusletasken. Jeg tager hendes beskidte ble af, smider den ud, tørrer hende, smider vådeservietten ud, og giver hende, hendes rene ble og bukser på. "Så er du ren og fin". Siger jeg, med et smil, og går hen, til vasken, og vasker hænder. Eva ligger lidt uroligt. "Jeg kommer nu". Siger jeg, og tager noget papir og tørrer mine hænder. Eva begynder, at græde igen. "Hvad er der, med dig i dag?". Spøger jeg, og smider papiret ud, og går hen, til hende. Hun begynder, at græde lidt mere. Jeg tager pusletasken, på skulderen, og tager hende op. Jeg arer hende, på ryggen, og hun lægger sit hovede, på min skulder, og stopper med, at græde. Jeg går hen, og låser døren op, og går ud. Brent kigger hen, på mig, med et trist blik, og jeg går hen, til vores plads. "Er der noget galt?". Spøger jeg, og lægger Eva ned, i barnevognen. "Nej, nej". Svare han, og jeg tager pusletasken af, og hænger den, på barnevognens styr. "Er du sikker?". Spøger jeg, og giver Eva overtøj på, og putter hende. "Nej. Jeg er ked af, at jeg pressede dig". Svare han, og jeg kigger på ham. "Det gjorder du, da ikke". Siger jeg, og tager min jakke på. "Gjorder jeg ikke?". Spøger han, og jeg går hen, til ham. "Nej, skat. Jeg er ikke sur, på dig". Svare jeg, og tager min hånd op, til hans kind. Han tager min anden hånd, og nusser den. "Det var godt. Og vi kan bare, få børn, når du vil". Siger han, med et smil. "Nej. Når vi vil, skat. Eller når jeg, bliver gravid. Fordi når jeg bliver gravid, så er det meningen, at vi skal være forældre. Og jeg ved, at jeg nok skal, blive klar til det". Siger jeg, med et smil. "Okay, smukke". Siger han, med et smil. "Du skal ikke, være så hård, ved dig selv". Siger jeg, med et smil, og kysser ham, på kinden. "Tak, skat". Siger han, med et smil, og kysser mig, på munden. "Skal vi, tage hjem til mig igen?". Spøger jeg, med et smil. "Det kan vi godt, smukke". Svare han, med et smil, og jeg går hen, og tager barnevognen. Jeg slår kalechen helt op, og vi går hen, til døren. Brent holder døren, for mig. "Tak, søde". Siger jeg, med et smil, og går ud, af døren. Brent kommer hen, ved siden, af mig, og vi begynder, at gå. "Tak, for en hyggelige tur, smukke". Siger han, med et smil. "Selv tak, skat". Siger jeg, med et smil. Efter kort tid, er vi ved min opgange dør. "Skal jeg, tage barnevognen?". Spøger han, med et smil. "Det kan jeg også godt". Svare jeg, med et smil. "Er du sikker?". Spøger han, med et smil. "Ja. Vil du, tage Eva?". Spøger jeg, med et smil. "Ja". Svare han, med et smil, og går hen, og tager Eva op. Jeg tager barnevognen, vi går hen, til opgange døren. Brent holder døren for mig, og jeg går ind. "Tak". Siger jeg, med et smil, og går op, af trappen. "Klarer du den?". Spøger han, med et smil. "Ja, ja". Svare jeg, og sætter barnevognen ned, og går hen, og åbner døren. "Så er du hjemme igen". Siger han, med et smil, og jeg tager barnevognen, og går ind, af døren. Brent lukker døren, efter os, og jeg stiller barnevognen hen, på plads. Jeg går hen, og tager min jakke og støvler af. "Skal jeg, tage Eva igen?". Spøger jeg, med et smil, og kigger på Brent. "Det kan du da godt". Svare han, med et smil, og jeg går hen, og tager Eva. Jeg går ind, på hendes værelse. "Så skal du, have dit overtøj af". Siger jeg, med et smil, og lægger hende hen, på hendes puslebord. "Hej, skat". Siger min mor, henne fra døren. "Hej". Siger jeg, med et smil, og kigger hen, på hende. "Der er en inde, i stuen, som gerne vil snakke med dig". Siger hun, med et smil. "Hvem?". Spøger jeg, med et smil. "En du har savnet". Svare hun, med et smil. "Okay. Vil du, tage Eva nu så?". Spøger jeg, med et smil. "Ja". Svare hun, med et smil, og går hen, til mig. "Så går jeg ind, i stuen, om lidt". Siger jeg, med et smil, og går ind, på mit værelse. Brent sidder, på min seng, og poserne ligger, ved siden, af ham. "Hvorfor sidder du her?". Spøger jeg, med et smil, og tager min pung op, af min lomme, og lægger den hen, på mit skrivebord. "Fordi jeg troede, at vi skulle, være herinde". Svare han, med et smil. "Ja. Men min mor siger, at der er en, der gerne vil snakke med mig, inde i stuen". Siger jeg, med et smil. "Så lad os, gå ind i stuen". Siger han, med et smil, og rejser sig op. Vi går ind, i stuen. Jeg tror næsten ikke, mine egne øjene, da jeg ser hvem det er, der sidder i sofaen. "Hej". Siger Sasja, med et smil, og rejser sig op, og går hen, til mig. "Hej". Siger jeg, med et smil, og Sasja går hen, foran mig. Vi står bare, og kigger på hinanden. "Jeg har savnet dig". Siger hun, med et smil. "I lige måde". Siger jeg, med et smil, og vi krammer. Efter lidt tid, trækker vi os, fra krammet. Vi begynder begge to, at græde af glæde. "Jeg kan ikke tro, at vi er sammen igen". Siger hun, med et smil. "Heller ikke mig. Du ser virkelige godt ud". Siger jeg, med et smil. "Tak og i lige måde". Siger hun, med et smil. "Tak. Det her, er Brent. Min kæreste". Siger jeg, med et smil, og kigger på Brent. Han går hen, ved siden, af mig. "Hej". Siger han, med et smil. "Hej". Siger hun, med et smil, og de giver hinanden hånden. "Hvor længe bliver du endelige?". Spøger jeg, med et smil, og Brent lægger en arm, om mine hofter. "Det ved jeg ikke endnu". Svare hun, med et smil. "Flytter du, da ind?". Spøger jeg, med et stort smil. "Ja, det gør jeg". Svare hun, med et stort smil. "Er det rigtigt?". Spøger jeg, med et stort smil. "Ja". Svare hun, med et stort smil, og jeg begynder, at græde af glæde igen. "Jeg kan næsten ikke tro det". Siger jeg, med et smil. "Kom her, smukke". Siger hun, med et smil, og jeg går hen, til hende, og vi krammer igen. "Jeg er bare så glad for, at du er her". Siger jeg, med et smil. "Også mig. Vi skal aldrig nogensinde, undvære hinanden i to år igen". Siger hun, og vi trækker os, fra krammet. "Nej. Og nu har vi, en masse venindetid, der skal indhentes". Siger jeg, med et smil. "Ja, det har vi. Men jeg skal, i skole på onsdag". Siger hun, med et smil. "Skal du gå, på samme skole, som mig?". Spøger jeg, med et smil. "Ja, på et tidspunkt. Jeg skal gå, i skole på computeren lige nu". Svare hun, med et smil. "Hvorfor?". Spøger jeg, med et smil. "Fordi det tager lidt tid før, at jeg kan gå i skole herover". Svare hun, med et smil. "Okay. Men har du så, lyst til, at tage i byen i morgen, og shoppe løs?". Spøger jeg, med et smil. "Ja, det vil jeg meget gerne". Svare hun, med et smil. "Så er det, en aftale". Siger jeg, med et smil, og min mor og Eva kommer ind, i stuen. "Jeg kan se, at I har hilst på hinanden". Siger hun, med et smil, og jeg kigger på hende. "Ja. Var det dig, der betalte for hendes flybillet?". Spøger jeg, med et smil. "Ja". Svare hun, med et smil. "Mange tak, mor". Siger jeg, med et smil, og går hen, og krammer hende. "Det var så lidt, skat. Men alle hendes ting, er ikke kommet endnu. Det hun ikke kunne have med, i flyet kommer, på torsdag. Og jeg kan desværre ikke, være med til, at bære så meget op. Men der er også, nogen flyttemænd, og der er ikke, særlig mange tunge ting. Så kan dig og Sasja, klare det?". Spøger hun, med et smil. "Ja, det kan vi godt". Svare jeg, med et smil. "Tak, skat". Siger hun, med et smil. "Men hvorfor ændrede, du endelige mening med, at flytte ind?". Spøger jeg, med et smil, og kigger hen, på Sasja. "Fordi jeg savnede dig". Svare hun, med et smil. "Jeg savnede også dig". Siger jeg, med et smil, og går hen, og krammer hende. "Skal I, kramme fra nu af og til juleaften?". Spøger han, og griner, og jeg kigger på ham. "Ja. Jeg har altså undværet, min anden søster, i to år". Svare jeg, og kigger på Sasja. "Det har været de længeste, to år i mit liv". Siger hun, og kigger på mig. "Også i mit liv". Siger jeg. "Men nu er vi endelige, sammen igen. Og jeg har noget, jeg skal fortælle dig. Men det er kun noget, at du må høre lige nu". Siger hun, med et smil. "Så lad os gå, ind på mit værelse". Siger jeg, med et smil, og vi går ind, på mit værelse. Jeg lukker døren, efter os, og vi sætter os hen, på min seng. Vi sidder og kigger på hinanden. "Jeg mødte, en dreng i lufthavnen". Siger hun, med et stort smil. "Hvad hedder han?". Spøger jeg, med et smil. "Nick. Og han gav mig, sit nummer". Svare hun, med et smil. "Okay. Så han godt ud?". Spøger jeg, med et smil. "Ja, meget". Svare hun, med et smil. "Er du lidt forelsket, i ham?". Spøger jeg, med et smil. "Det tror jeg. Han var bare, så sød. Og han er 19 år, så alderen passer også meget godt". Svare hun, med et smil. "Ja. Det er da dejligt, for dig". Siger jeg, med et smil. "Ja. Hvordan er Brent endelige?". Spøger hun, med et smil. "Han er rigtig sød, omsorgsfuld og forstående". Svare jeg, med et smil. "Han lyder sød. Måske skulle vi, tage på en dobbel date, en dag?". Spøger hun, med et smil. "Ja. Hvornår?". Spøger jeg, med et smil. "Det ved jeg ikke. Jeg kan prøve, at ring og spøger Nick om, hvornår han kan". Svare hun, med et smil. "Så spøger jeg lige Brent". Siger jeg, med et smil, og rejser mig op, og går hen, og åbner døren. "Skat?". Siger jeg, og går ind, i stuen. Han sidder i sofaen, sammen med min mor og Eva. "Ja?". Siger han, og kigger hen, på mig. "Det er bare fordi, at Sasja hun har mødt en, og så foreslog hun, at vi kunne tage på dobbel date. Er det noget, du har lyst til?". Spøger jeg, med et smil. "Ja. Hvornår er det?". Spøger han, med et smil. "Det ved jeg ikke endnu. Sasja ville ringe til Nick og høre, hvornår han kan". Svare jeg, med et smil. "Okay. Er Nick ham, I snakkede om?". Spøger han, med et smil. "Ja". Svare jeg, med et smil. "Okay, så". Siger han, med et smil. "Hvad?". Spøger jeg, med et smil. "Ikke noget. Du lyser bare op, som en stor julestjerne efter, at Sasja er kommet. Det er rigtig dejligt, at se". Svare han, med et smil, og rejser sig op, og går hen, til mig. "Tak, skat". Siger jeg, med et smil, og kysser ham, på munden. Eva siger en lyd. "Ja, ad de kysser". Siger min mor, og griner. "Ja, det gør vi". Siger jeg, med et smil, og kysser Brent, på munden. Han tager sit hovede hen, til mit øre. "Du er så dejlig". Hvisker han, i mit øre. "I lige måde, skat". Siger jeg, med et smil, og vi krammer. Sasja kommer ind, i stuen. "Nick kan, den 19". Siger hun, med et smil, og jeg kigger på hende. "Okay. Kan du, også der?". Spøger jeg, og kigger på ham. "Ja, det kan jeg godt". Svare han, med et smil. "Så er det en aftale". Siger hun, med et smil. "Ja. Bliver du, og spiser med?". Spøger jeg, med et smil. "Nej. Jeg skal desværre, hjem nu". Svare han. "Okay. Så skal vi lige, bytte julegaver". Siger jeg, og vi går ind, på mit værelse. Jeg tager Brents gave, og han tager min gave. "Værsgo, smukke". Siger han, med et smil, og giver mig, en lille pose. "Tak. Her er din". Siger jeg, med et smil, og giver ham, hans gave. "Tak, skat". Siger han, med et smil. "Jeg er ked af, at jeg har været, så meget sammen med Sasja, siden vi kom hjem igen". Siger jeg. "Det er helt okay, smukke. Jeg følte ikke, at du glemte mig. Og det er jo, din bedste veninde. Jeg er kun glad for, at du har sådan en god veninde". Siger han, med et smil. "Mange tak, søde". Siger jeg, med et smil, og kysser ham, på munden. "Vi ses, til dobbel daten". Siger han, med et smil. "Ja, det gør vi. Jeg glæder mig". Siger jeg, med et smil. "Det gør jeg også. Og jeg ved allerede nu, at du kommer til, at stråle, som en stjerne. Du er jo også, en stjerne". Siger han, med et smil. "Tak, skat. Det var sødt sagt. Du er også, en stjerne". Siger jeg, med et smil. "Tak, smukke. Vi ses". Siger han, med et smil. "Ja, vi gør". Siger jeg, med et smil, og han kysser mig, på munden, og går ud, af døren. "Han elsker dig virkelige højt". Siger Sasja, henne fra døren, og jeg vender mig om, og kigger på hende. "Jeg tror ikke, at han elsker mig endnu. Vi har kun været kærester, i to dage". Siger jeg, med et smil. "Okay. Men han holder i hvert fald meget, af dig". Siger hun, med et smil. "Jeg holder også meget, af ham og dig". Siger jeg, med et smil. "I lige måde, smukke". Siger hun, med et smil. "Jeg har forresten købt, en julegave, til dig". Siger jeg, med et smil, og tager hendes gave, fra min seng, og går hen, og giver hende den. "Tak, søde. Jeg har også, en gave til dig. Den ligger inde, ved de andre julegaver". Siger hun, med et smil. "Jeg glæder mig til, at åbne den". Siger jeg, med et smil. "Jeg glæder mig også til, at åbne min". Siger hun, med et smil. "Der er mad". Siger min mor, med et smil henne fra døren. "Vi kommer nu". Siger jeg, med et smil, og vi går ud, i køkkenet. Vi sætter os hen, til spisebordet, Sasja sætter sig, ved siden, af mig. Vi skal have kylling og pommes. "Hvor er Eva?". Spøger jeg, og tager noget mad. "Hun sover". Svare min mor, med et smil, og hælder cola op, til os. "Okay. Tak". Siger jeg, med et smil. "Det var så lidt, skat". Siger hun, med et smil, og vi begynder, at spise. Vi sidder og snakker, og hygger os, mens vi spiser. Hvor er det dejligt, at Sasja er flyttet ind. Det virker for godt til, at være sandt. Da vi er færdige med, at spise hjælpes vi ad med, at tage af bordet. Jeg kigger på uret, der hænger i køkkenet, klokken er allerede 21:45. "Har I lyst til, at se en film?". Spøger min mor, med et smil. "Ja". Svare Sasja, med et smil. "Ja, det kan vi godt". Siger jeg, med et smil, og Eva græder. "Hvis I går ind, og finder en film, så tager jeg lige Eva". Siger hun, med et smil, og går ind, på Evas værelse. Mig og Sasja går ind, i stuen. Sasja går og nynner. "Der er vist en, der er glad". Siger jeg, med et smil, og vi går hen, til vores film. "Ja". Siger hun, med et smil. "Tænker du, på Nick?". Spøger jeg, med et smil, og kigger på hende. "Ja. Jeg kan ikke lade vær med, at tænke på ham". Svare hun, med et smil, og kigger på mig. "Det er da dejligt for dig, at du har fundet, en sød fyr". Siger jeg, med et smil. "Ja. Men jeg ved ikke, hvad vi er endnu". Siger hun, med et smil. "Okay". Siger jeg, med et smil. "Har I, fundet en film?". Spøger min mor, og kommer ind i stuen, med Eva. "Ikke endnu". Svare jeg, med et smil. "Skal vi så, se Tror du på julemanden?". Spøger hun, med et smil, og lægger Eva hen, i hendes babynest, i sofaen. "Det kan vi godt". Svare jeg, med et smil, og tager filmen. "Det er en mega sjov film". Siger Sasja, med et smil. "Ja, det er det". Siger jeg, med et smil, og går hen, og sætter filmen på. "Jeg henter lige, nogen colaer". Siger min mor, med et smil, og går ud, i køkkenet. Mig og Sasja sætter os hen, i sofaen, vi sidder, ved siden, af hinanden, og jeg sidder ved siden, af Eva. Hun rigger sin lille hånd ud, efter mig. "Skal du op?". Spøger jeg, med et smil, og tager hende. "Hvor er hun altså bare sød". Siger hun, med et smil. "Ja, det er hun". Siger jeg, med et smil, og min mor kommer ind, i stuen. Hun sætter colaerne, på sofabordet, og sætter sig, ved siden, af Evas babynest. "Er I klar?". Spøger hun, med et smil. "Ja". Svare Sasja, med et smil, og min mor starter filmen. Eva falder i søvn, i mine arme, og jeg lægger hende over, i hendes babynest igen. Jeg tager min cola henne, på bordet, og åbner den. "Se lige". Siger Sasja, med et smil, og giver mig, sin telefon. Hun har fået en SMS, fra Nick. "Jeg glæder mig til vores date, smukke😍😍". "Hvor sødt". Siger jeg, med et smil, og giver hende, hendes telefon tilbage. "Ja". Siger hun, med et smil, og jeg drikker noget, af min cola. "Er det ham Nick?". Spøger min mor, med et smil. "Ja, det er det". Svare hun, med et smil. "Okay. Er det en, du også kender, skat?". Spøger min mor, med et smil, og jeg kigger på hende. "Nej, det er det ikke". Svare jeg, med et smil. "Okay". Siger hun, med et smil, og min telefon, siger et bip. Jeg tager den op, af min lomme. Jeg har fået en SMS, fra Brent.
Brent❤️ "Hvad laver du, smukke?❤️".
Mig. "Jeg ser film med, min mor, Sasja og Eva. Hvad laver du, skat?❤️".
Brent❤️ "Mig og Lexi ser Alene Hjemme 2❤️".
Mig. "Okay. Hvem er Lexi?❤️".
Brent❤️ "Det er min lille søster❤️".
Mig. "Okay, skat❤️".
Brent❤️ "Så du har ingen grund til, at være jaloux, smukke❤️".
Mig. "Jeg er da, heller ikke jaloux❤️".
Brent❤️ "Okay. Jeg savner dig❤️".
Mig. "Jeg savner også dig, søde❤️".
Brent❤️ "Jeg glæder mig til, at se dig igen, på fredag❤️".
Mig. "I lige måde, skat❤️".
Brent❤️ "Jeg er så glad for, at jeg har dig, smukke❤️".
Mig. "Jeg er også rigtig glad for, at jeg har dig, skat❤️".
Brent❤️ "Tak, søde. Jeg bliver desværre nød til, at løbe nu. Vi ses, på fredag, smukke❤️".
Mig. "Ja, vi gør, min skat❤️".
Jeg lægger min telefon ned, i min lomme igen. "Hvem skrev du med?". Spøger min mor, med et smil. "Brent". Svare jeg, med et smil, og drikker noget, af min cola. "Det tænkte jeg nok". Siger hun, med et smil. "Hvorfor tænkte du det?". Spøger jeg, med et smil, og kigger på hende. "Fordi du så glad ud. Skrev han, noget særligt?". Spøger hun, med et smil, og jeg drikker noget mere, af min cola. "Nej. Bare at han, savner mig og sådan". Svare jeg, med et smil. "Jeg behøver jo heller ikke, at vide alt". Siger hun, med et smil. Efter lidt tid, slutter filmen. Min mor rejser sig op, og går hen, og tager filmen ud, og sætter den på plads. Jeg rejser mig op, og tager vores tomme dåser, og går ud, i køkkenet. Jeg sætter dåserne hen, på køkkenbordet. "Eva vil gerne, sige godnat". Siger min mor, henne fra døren, og jeg kigger hen, på hende. "Godnat og sov godt, Eva". Siger jeg, med et smil, og går hen, til dem. "Godnat og sov godt, skat". Siger hun, med et smil. "Godnat og sov godt, mor". Siger jeg, med et smil, og hun går ind, på Evas værelse. Jeg går ind, på mit værelse. Hvor har det endelige, været en god dag. Jeg tager min telefon op, af min lomme, og lægger den hen, på mit natbord. "Hvad laver du?". Spøger Sasja, henne fra døren, og jeg vender mig om, og kigger på hende. "Jeg er ved, at gøre mig klar til, at gå i seng". Svare jeg, med et smil. "Det er jeg også". Siger hun, med et smil. "Okay. Hvor skal du, endelige sove henne?". Spøger jeg, med et smil. "Inde på sofaen". Svare hun, med et smil. "Du kan da godt, få min seng. Så tager jeg bare sofaen". Siger jeg, med et smil. "Nej, det er fint. Det er kun indtil torsdag, der kommer min seng". Siger hun, med et smil. "Okay. Godnat og sov godt". Siger jeg, med et smil. "Godnat og sov godt". Siger hun, med et smil, og går igen. Jeg tager mit nattøj, og går ud, på badeværelset, og lukker døren. Jeg går mig klar til natten, da jeg har gjort det, går jeg ind, på mit værelse. Jeg slukker lyset, og lægger mig hen, i min seng, og tager dyne på. Efter kort tid, sover jeg.