Julen Med Stokes Tvillingerne. (Afsluttet)

Kan han lide mig?

Mandag 1 december 2019.

(Hej. Jeg hedder Clara, jeg er 17 år. Jeg går i 10 klasse, og jeg bor i New York, i en stor lejlighed. Sammen med min mor, Lisa på 40 år og min far Andreas, på 45 år. Og min store bror, Thor. Han er 19 år. Vi har boet herover, i fem år. Men jeg har ikke rigtig, nogen venner. Jeg har kun en veninde. Hun hedder Sasja, og er 17 år. Vi har kendt hinanden, siden vi var syv år. Hun bor stadig, i Danmark. Men jeg går i klasse, med Alex og Alan Stokes, de er 18 år. De er ret store på Youtube og Instagram. Jeg snakker ikke rigtig, med dem. Men jeg er lidt vild med Alex. Vi flyttede til New York, på grund af min fars arbejde. Han arbejder i, noget advokat firma. Min mor er sygemeldt, med dårlig ryg. Det har hun været, i tre år nu. Og hun er gravid, i 9 månende, med en lille pige. Så jeg skal snart, være store søster for første gang. Vi glæder os alle sammen, rigtig meget til, at den lille kommer. Det er også snart jul, og vi skal, holde jul herover, igen i år. Det ved jeg ikke rigtig, om jeg har lyst til. Men det skal nok, blive en god jul. Håber jeg.)
Jeg sidder i klasselokalet, vi har engelsk. Vores lærer står, og snakker om en hel masse. Men jeg hører ikke rigtig efter, jeg sidder bare, og kigger på Alex. Klokken ringer ud, til frokost, og Alex kigger pludselig på mig. Jeg skynder mig, at kigge væk. "Hej". Siger han, med et smil. "Hej". Siger jeg, og rejser mig op, og pakker mine ting sammen, og går ud, på gangen. Jeg går hen, til mit skab. Alex kommer hen, til sit skab. Han har skab, ved siden, af mig. Jeg kan ikke lade vær med, at stå og kigge på ham. Han åbner sit skab, og lægger sine bøger ind. "Skal vi, spise frokost sammen?". Spøger han, og lukker sit skab, og kigger på mig. "Jeg ved ikke rigtig". Svare jeg. "Du vil måske, hellere spise alene?". Spøger han. "Ja. Jeg... Jeg har det, ikke så godt, med for mange nye mennesker". Svare jeg. "Okay". Siger han. "Men jeg vil gerne spise, frokost med dig, en anden gang". Siger jeg, med et smil. "Det vil jeg, glæde mig til". Siger han, med et smil, og går. "Også mig". Siger jeg, efter ham. Flot, Clara. Så afviste du lige, ham du er forelsket i. Jeg går ned, i kantinen. Der er allerede ret mange. Jeg går hen, og tager en bakke, noget mad og noget, at drikke. Jeg sætter os hen, til et ledigt bord. Jeg begynder, at spise. Alan kommer hen, til mig. "Må jeg, sidde her?". Spøger han, med et smil. "Ja, ja". Svare jeg, uden at kigge på ham. "Er der noget galt?". Spøger han. "Nej". Svare jeg. "Er du sikker?". Spøger han. "Ja". Svare jeg. "Du virker bare, lidt trist". Siger han. "Jeg har det fint". Siger jeg. "Er det fordi, at du er forelsket, i Alex?". Spøger han, og jeg kigger overrasket på ham. "Nej". Svare jeg, og spiser færdig. "Det ser ellers du som om, at du er forelsket, i ham". Siger han, med et smil. "Det er jeg, altså ikke". Siger jeg, og rejser mig op. Jeg går hen, og aflever min bakke. Alan kommer hen, til mig. "Det er ikke fordi, at jeg vil blande mig, i dit eller Alexs liv. Men jeg ved, at han synes, at du er rigtig sød". Siger han, og aflever sin bakke. "Okay". Siger jeg, med et lille smil. "Skal jeg prøve, at snakke med ham?". Spøger han, og kigger på mig. "Nej, tak". Svare jeg, og klokken ringer. Jeg går ud, fra kantinen og hen, til mit skab, og tager mine matematikbøger. Alex kommer hen, til sit skab. "Hej". Siger han, med et smil, og lukker sit skab. "Hey". Siger jeg, og lukker mit skab, og går hen, i det lokale, jeg skal være i. Jeg går ned, til en ledig plads, nede bag ved. Jeg lægger mine ting, på bordet og sætter mig ned. Alex kommer ind, og sætter sig, på pladsen, ved siden, af mig. Vores lære Elizabeth, kommer ind og lukker døren. Hun er en ældre dame, jeg tror hun er omkring, de 50 år. Hun er også, ret streng. "I dag skal vi, kigge på jeres eksamens opgaver". Siger hun, og kigger ud over klassen. Alex rigger hånden op. "Ja, Alex". Siger hun, og kigger på ham. "Vi skal først, til eksamen, næste år". Siger han. "Ja. Men derfor kan I, godt begynde, at forberede jer til det nu". Siger hun, og tager nogen papirer. "I skal, arbejde sammen to og to". Siger hun, og deler opgaverne ud, og går op, til sit bord igen. "Skal vi, arbejde sammen?". Spøger jeg, og kigger på Alex. "Det kan vi godt". Svare han, og kigger på mig. "Sætter du dig, så hen til, mit bord". Spøger jeg, med et smil. "Ja". Svare han, med et smil, og tager sine ting og rejser sig op. Han ligger sine ting, på mit bord, og tager en stol, og sætter sig, overfor mig. "Ved du, hvad opgaven går du på?". Spøger han. "Nej. Jeg er ikke særlig god, til matematik". Svare jeg. "Okay. Det er ikke, så svært. Du skal bare, pluse de to tal". Siger han. "Jeg er ikke særlig god til, at pluse". Siger jeg. "Okay. Har du, en taltravle?". Spøger han. "Ja". Svare jeg, og tager min taltravle. "Ved du, hvordan du skal gøre?". Spøger han. "Ja. Tak for hjælpen". Svare jeg, og kigger på ham. "Det var da så lidt". Siger han, med et smil. "Alex og Clara, I skal lige være lidt stille". Siger Elizabeth. "Undskyld". Siger jeg. Efter lidt tid ringer klokken endelige. Vi pakker vores ting sammen. "Hør lige efter, alle sammen! Jeg har fået af vide, at fysik er aflyst. Så I har fri nu. Tak, for i dag". Siger Elizabeth. "Selv tak". Siger vi alle sammen, og går ud, på gangen. Jeg går hen, til mit skab, og åbner det. Jeg lægger mine ting ind, og min telefon, siger et bip. Jeg tager den op, af min lomme. Jeg har fået en SMS, fra min mor.
Min mor. "Hej, skat. Mig og far skal lige, snakke med dig, når du kommer hjem. Knus mor❤️".
Mig. "Er der sket noget da?❤️".
Min mor. "Ja. Men vi snakker om det, når du kommer hjem❤️".
Mig. "Okay. Vi ses, mor❤️".
Min mor. "Ja, vi gør, skat❤️".
Jeg lægger min telefon ned, i min lomme og Alex kommer hen, til sit skab. Bare det ikke er noget alvorligt. Jeg tager min jakke ud, og tager den på. "Hej igen". Siger Alex, og kigger på mig. "Hey". Siger jeg, og tager min taske på, og lukker mit skab. "Hvad skal du nu?". Spøger han, og tager sin jakke og taske på, og lukker sit skab. "Bare hjem". Svare jeg, og kigger på ham. "Har du så lyst til, at lave noget sammen?". Spøger han, med et smil. "Det ved jeg ikke rigtig". Svare jeg. "Så ses vi, bare i morgen". Siger han. "Jeg vil gerne, være sammen med dig. Men jeg skal lige, snakke med mine forældre, om noget, når jeg kommer hjem". Siger jeg. "Skal vi så, være sammen senere?". Spøger han. "Det kan vi godt". Svare jeg, med et smil. "Skal vi mødes, nede i parken, klokken fire så?". Spøger han, med et smil. "Ja, det kan vi godt. Vi ses, senere". Svare jeg, med et smil. "Ja, vi gør". Siger han, med et smil. Jeg går ud af døren, og ud på gaden. Alan kommer hen, til mig. "Hej". Siger han, med et smil. "Hej". Siger jeg. "Er du på vej hjem?". Spøger han. "Ja". Svare jeg. "Det er jeg også". Siger han. "Okay". Siger jeg. "Alex har fortalt mig, at I skal på date senere". Siger han, med et smil. "Det er ikke en date. Vi skal bare, være sammen". Siger jeg. "Okay, så siger vi det". Siger han, med et smil. "Jeg magter ikke det der nu". Siger jeg. "Undskyld. Er der noget galt?". Spøger han. "Nej, nej". Svare jeg. "Er du sikker?". Spøger han. "Ja. Vi ses". Siger jeg. "Ja". Siger han, og vi går hver vores vej. Efter kort tid, er jeg ved min opgang. Jeg går ind i opgangen og går op, til anden sal. Jeg tager mine nøgler op, af min jakkelomme, og går hen og låser døren op. Jeg åbner døren, og går ind. Min mor kommer ud, i gangen. "Hej, skat". Siger hun, og jeg lukker døren. "Hej". Siger jeg, og lægger mine nøgler ned, i min jakkelomme. "Har du, haft en god dag?". Spøger hun. "Ja". Svare jeg, og tager min taske af. "Det var godt. Kommer du ud, i køkkenet, om lidt?". Spøger hun, med et lille smil. "Ja". Svare jeg. "Super". Siger hun, og går igen. Jeg tager mine støvler og jakke af, og tager min taske, og sætter den, på mit værelse, og går ud i køkkenet. Min mor, far og Thor sidder ved spisebordet, der er en mærkelige trykket stemning. Jeg sætter mig hen, ved siden, af Thor. "Hej". Siger han. "Hej". Siger jeg. "Hej, skat". Siger min far. "Hej, far. Er der sket noget?". Spøger jeg, og kigger på ham. "Ja. Mor og mig, vi... Vi har besluttet os for, at blive skilt". Svare han. "Hvad? Hvorfor?". Spøger jeg, overrasket og trist. "Mig og far er ikke, forelsket mere". Svare min mor. "Men I kan da, ikke bare blive skilt". Siger Thor, trist. "Vi er kede af det, skat. Men vi har det ikke, godt sammen mere. Og vi har, virkelige prøvet alt. Men vi bliver ved med, at skændes og såre hinanden". Siger min far, og kigger på Thor. "Hvad så med lejligheden?". Spøger jeg, og der løber en tåre ned, af min kind. "Vi er blevet enige om, at far flytter, og dig, mig og Thor bliver boende". Svare min mor, og kigger på mig. "Okay". Siger jeg, og tøre min tåre væk. "Hvad med juleaften?". Spøger Thor. "Det holder vi sammen, herhjemme igen i år. Bare os fem". Svare min far. "Det er fint. I gør bare, hvad I vil. Jeg har en aftale. Vi ses". Siger jeg, og rejser mig op, og går ind på mit værelse. Jeg lukker døren, og tager min telefon op, af min lomme. Jeg ringer til, Sasja.
Samtale.
Sasja❤️ "Hej, smukke".
Mig. "Hej, søde".
Sasja❤️ "Er alt okay?".
Mig. "Nej. Jeg har lige fået af vide, at mine forældre skal skiles".
Sasja❤️ "Det er jeg ked af, smukke. Hvorfor skal de skiles?".
Mig. "Fordi de ikke er forelsket, i hinanden mere. Men vi skal, stadig holde jul sammen".
Sasja❤️ "Det var da godt. Hvad så med jeres lejlighed?".
Mig. "Mig, Thor og min mor bliver boende, og min far flytter".
Sasja❤️ "Okay. Er du okay?".
Mig. "Det ved jeg ikke rigtig. Jeg anede ikke, at de havde det så dårligt".
Sasja❤️ "Nej. Da mine forældre blev skilt, kom det også som en overraskelse".
Mig. "Ja. Jeg kan huske, at du sov hjemme hos mig, den dag de sagde, at de skulle skiles. Og så lå vi, og snakkede hele natten".
Sasja❤️ "Ja. Det var hyggeligt, at sove hjemme hos dig".
Mig. "Ja, det var det. Jeg savner, at være sammen med dig".
Sasja❤️ "I lige måde, smukke".
Mig. "Kan du ikke, snart komme til New York igen?".
Sasja❤️ "Jo. Måske i juleferien".
Mig. "Jeg håber, at du kan komme. Jeg savner dig".
Sasja❤️ "Jeg savner også dig".
Jeg kigger på mit ur, der hænger på væggen. Den er allerede 15:55.
Mig. "Jeg bliver desværre nød til, at løbe igen".
Sasja❤️ "Hvad skal du?".
Mig. "Jeg skal være sammen, med ham Alex".
Sasja❤️ "Skal I, på date?".
Mig. "Nej. Vi skal, bare være sammen".
Sasja❤️ "Okay. Du må hygge dig så".
Mig. "Tak, smukke. Jeg elsker dig".
Sasja❤️ "Jeg elsker også dig, smukke. Vi ses".
Mig. "Ja, vi gør, søde".
Samtale slut.
Jeg ligger på, og lægger min telefon ned, i min lomme. Det banker på døren. "Gå". Siger jeg, og går hen, og tager lidt parfume på, og kigger mig i spejlet. Døren åbner, og min far kommer ind. "Jeg har altså ikke, tid til, at snakke". Siger jeg, og retter lidt, på mit hår. "Hvorfor ikke?". Spøger han. "Fordi jeg har, en aftale med en". Svare jeg, og tager lidt læbestift på. "Med hvem?". Spøger han, med et lille smil. "Med Alex". Svare jeg. "Er han en, fra skolen?". Spøger han, med et smil. "Ja. Jeg skal altså, gå nu". Svare jeg, og går ud, i gangen. Jeg tager hurtigt jakke, støvler og vanter på. "Vi ses!". Råber jeg, og går ud, af døren. Jeg lukker døren, og løber ned, af trapperne og ud på gaden. Jeg går så hurtigt jeg kan, op til parken. Efter kort tid, er jeg ved parken. Alex sidder på en bænk, da han får øje på mig, rejser han sig op, og går hen, til mig. "Hej". Siger han, med et smil. "Hej. Undskyld, at jeg kommer for sent". Siger jeg. "Det er okay". Siger han, med et smil. "Det er ikke fordi, at jeg ikke ville komme. Grunden til, at jeg kommer for sent er, at jeg fik af vide, at mine forældre, skal skiles". Siger jeg, og prøver på, at holde mine tårer tilbage. "Det er jeg virkelige ked af, at høre. Er du okay?". Spøger han, og går tættere, på mig. "Det ved jeg ikke. Altså mig, min mor og store bror bliver boende, der hvor vi bor nu. Det er jeg glad for, men min far flytter". Svare jeg. "Det er jeg ked af". Siger han. "Tak. Skal vi, gå lidt?". Spøger jeg. "Ja, det kan vi godt". Svare han, og vi begynder, at gå rundt, i parken. "Ved du så, hvad I gør med juleaften?". Spøger han. "Ja. Vi holder juleaften sammen, alle sammen". Svare jeg. "Det er da dejligt, at de stadig kan enes". Siger han. "Ja". Siger jeg, og sætter mig hen, på en bænk. Alex sætter sig hen, ved siden, af mig. "Det skal nok, blive en god jul". Siger han, og kigger på mig. "Det håber jeg. Og hvis det, ikke bliver en god jul, er det mine forældres skyld". Siger jeg. "Hvorfor det?". Spøger han. "Fordi de besluttede, at vi skulle flytte til New York, og nu skal de lige pludselige skiles. Så jeg er ved, at være ret træt af, at de bare styre mit liv, på den måde. Jeg ved godt, at de stadig bestemmer over mig. Men de spurgte ikke en gang, om jeg havde lyst til, at flytte til New York. Det ville de gerne, så det skulle jeg også bare". Svare jeg. "Det kan jeg godt forstå, at du er ked af. Det må ikke være, særlig sjovt, at du bare bliver taget med, når dine forældre synes det". Siger han, og jeg kigger på ham. "Nej, det er det ikke. Men hvis vi ikke, var flyttet, havde vi måske ikke mødt hinanden". Siger jeg, med et smil. "Nej. Jeg er glad for, at jeg har mødt dig". Siger han, med et smil, og rykker tættere, på mig. "I lige måde. Du er rigtig sød". Siger jeg, med et smil. "Tak. Jeg synes også, at du er rigtig sød". Siger han, med et smil. "Tak. Må jeg få, dit nummer?". Spøger jeg, med et smil. "Ja, selvfølgelig". Svare han, med et smil. "Tak". Siger jeg, og vi får hinandens nummer. "Jeg må også heller se, og komme hjem". Siger jeg, og rejser mig op, Alex rejser sig også op. "Vil du ikke, med ud og spise?". Spøger han, og jeg kigger på ham. "Nej. Jeg skal hjem". Svare jeg. "Okay. Skal jeg, følge dig hjem så?". Spøger han. "Det må du gerne". Svare jeg, med et smil, og vi begynder, at gå. Vi går og snakker, om al muligt mens vi går. Efter kort tid, er vi ved min opgang. "Det er så her, jeg bor". Siger jeg, og vi stopper. "Okay". Siger han. "Ja. Tak, for en rigtig dejlig eftermiddag". Siger jeg, med et smil. "Selv tak. Det var rigtig hyggeligt". Siger han, med et smil. "Ja, det var det". Siger jeg, med et smil. "Ja. Der var også noget, jeg gerne ville fortælle dig". Siger han, og kigger ned, i jorden. "Hvad var det?". Spøger jeg, med et smil. "Det var... At jeg... Jeg er... Jeg er forelsket, i den her pige, og jeg ved ikke, om hun også er forelsket, i mig". Svare han, og kigger på mig, med et smil. "Så må du jo, spøger hende, om hun også er forelsket, i dig". Siger jeg, og mit smil forsvinder. "Ja, det må jeg gøre". Siger han, og nikker. "Vi ses, i morgen". Siger jeg, og går ind, i opgangen. "Ja. Hej". Siger han, og jeg går op, af trapperne. Selvfølgelig, var han ikke forelsket, i mig. Hvordan kunne jeg, være så dum, at tro det? Alex er jo al, for god til mig. Jeg er jo ingenting, i forhold til ham. Da jeg er, ved vores lejlighed, går jeg hen, til døren og går ind. Jeg lukker døren, og tager min jakke, støvler og vanter af. Min far kommer ud, i gangen. "Hej, skat". Siger han. "Hej, far". Siger jeg, og går hen, og krammer ham. "Det er bare os to. Mor er ude, og spise med en veninde, og Thor sover, hos en ven. Men jeg har, bestilt pizza". Siger han, med et smil. "Okay". Siger jeg, og vi går ud, i køkkenet. "Det går lige lidt, før maden kommer. Men vi kan, lige dække bord". Siger han, og vi dækker bord. Da vi har dækket bord, ringer det på døren. Min far går ud, i gangen og åbner. Jeg føler mig pludselige ikke sulten. Min far kommer ud, i køkkenet med pizzaen. "Så er der mad". Siger han, og sætter pizzaen på spisebordet. "Jeg er ikke rigtig sulten". Siger jeg. "Men jeg har, bestilt den pizza, med skine du så godt kan lide". Siger han. "Ja. Men jeg vil bare, gerne i seng". Siger jeg. "Okay. Sov godt, skat". Siger han. "Tak, i lige måde, far". Siger jeg, med et lille smil. "Tak, skat". Siger han, med et smil. Jeg går ind, på mit værelse og tager mit nattøj. Så går jeg ud, på badeværelset, og gør mig klar, til natten. Da jeg har gjort det, går jeg ind, på mit værelse, og lukker døren og slukker lyset. Jeg lægger mig hen, i min seng, og tager dyne på. Efter kort tid, sover jeg.