Julen Med Stokes Tvillingerne. (Afsluttet)

En tidlig julegave.

Søndag 21 december 2019.

Mig og Brent går en tur, i parken. Sneen falder fra en overskyet himmel, og det er ret koldt, men det er stadig hyggeligt, at gå i parken. Brent tager min hånd, og hele min krop fyldes, med lykke og glæde. Vi går og snakker, om al muligt, også vores kommende bryllup. "Hvornår på året, kunne du endelige tænke dig, at blive gift?". Spøger han, med et smil. "Det ved jeg ikke helt. Måske om sommeren. Hvornår på året, kunne du tænke dig, at blive gift, skat?". Spøger jeg, med et smil. "Om sommeren. Men hvis du ikke, har lyst til, at blive gift om sommeren, så kan vi godt, blive gift om vinteren". Svare han, med et smil. "Tak. Men jeg vil gerne giftes, om sommeren". Siger jeg, med et smil. "Du skal ikke, gøre det for min skyld, smukke". Siger han, med et smil. "Det gør jeg heller ikke kun, skat. Jeg vil gerne giftes, om sommeren. Så kan vi måske, blive gift udenfor?". Spøger jeg, med et smil. "Ja. Måske i en skov, hvis du vil". Svare han, med et smil. "Det vil jeg gerne. Men skat, det hele handler ikke om, hvad jeg vil. Det handler om, hvad vi vil". Siger jeg, med et smil. "Ja, det har du ret i, smukke. Jeg vil jo gerne give dig, det perfekte bryllup". Siger han, med et smil. "Tak, i lige måde, søde. Og det er perfekt, så længe, at du er der". Siger jeg, med et smil. "Tak og i lige måde, min skat". Siger han, med et smil.
Jeg vågner lige så stille op, og jeg har af en eller anden grund, vådt hår. Sikke en dejlig drøm. Men hvorfor har jeg, vådt hår? Der kommer en sygeplejske ind, af døren, med en bakke. "Godmorgen". Siger hun, med et smil. "Godmorgen". Siger jeg, med et smil, og hun sætter bakken hen, på bordet, ved siden, af min seng. Hun kører bordet hen, til mig, så jeg kan nå min bakke. "Tak. Hvorfor er mit hår endelige vådt?". Spøger jeg, med et smil. "Fordi vi har vasket dit hår, mens du lå i koma". Svare hun, med et smil. "Okay. Hvor er min familie?". Spøger jeg, med et smil. "De er på vej herhen". Svare hun, med et smil. "Okay, tak". Siger jeg, med et smil. "Hvis der er nået, så kan du bare, trække i snoreren". Siger hun, med et smil. "Tak". Siger jeg, med et smil. "Har du forresten, mange smerter efter operationen?". Spøger hun, med et smil. "Nej, det synes jeg ikke". Svare jeg, med et smil. "Det var godt. Lægen lavede faktisk også, et mindre snit, end vi havde regnet med, at han var nød til. Men du skal bare, sige til, hvis der er noget". Siger hun, med et smil. "Ja, tak". Siger jeg, med et smil, og hun går igen. Jeg kigger på min morgenmad, den ser rigtig lækker ud. Der er noget vandmelon, franskbrød med skinke og smøreost, noget yoghurt, og et glas mælk. Jeg bliver da mæt. Jeg begynder, at spise, maden er rigtig god. Min telefon ringer, jeg sætter mit glas, og tager min telefon, og ser hvem det er. Det er min mor.
Samtale.
Mig. "Godmorgen, mor".
Min mor. "Godmorgen, skat. Mig, Brent og Sasja er på vej, hen til dig nu".
Mig. "Det var dejligt. Men jeg troede først, at Sasja kom, i eftermiddag?".
Min mor. "Ja. Men hun havde tid til, at komme her til morgen. Det gør vel ikke noget?".
Mig. "Nej, overhovedet ikke. Men I behøver jo ikke, at smide alt, hvad I har i hænderne bare fordi, at jeg er blevet indlagt".
Min mor. "Det gør vi da, skat. Du er jo, min lille pige".
Mig. "Ja, det er jeg. Også selvom jeg er, blevet 17 år".
Min mor. "Ja, det er du jo. Men vi vil gerne, være derfor dig, skat. Vi elsker dig jo".
Mig. "Tak, mor. Jeg elsker også jer".
Min mor. "Det er jeg ikke i tvivl om. Du har et godt hjerte".
Mig. "Tak, det har du også, mor".
Min mor. "Tak, skat".
Mig. "Kommer far og Eva endelige ikke med nu?".
Min mor. "Nej. Far har taget Eva, med i zoo. Hun trængte til, at tænke på noget andet. Hun har nemlig haft lidt svært ved, at sove i nat. Jeg tror, at hun kunne mærke, at du er blevet indlagt".
Mig. "Det lyder da hyggeligt. Bare jeg kunne, have taget med. Men jeg er ked af, at det er gået udover Eva".
Min mor. "Det er ikke din skyld, skat. Og Eva har, det stadig rigtig godt. Og dig, far og Eva kan da, tage i zoo efter nytår".
Mig. "Ja, det håber jeg".
Min mor. "Til den tid kan du, forhåbelige al det du kunne, før dit fald".
Mig. "Ja, det regner jeg da med. Men jeg er jo, ikke læge".
Min mor. "Men lægerne har da ikke sagt, at du får perment skade, af det fald, vel?".
Mig. "Nej, det har de ikke. Og sygeplejsken sagde, at lægen lavede et mindre snit, end de troede, han var nød til. Så det er jo, kun godt".
Min mor. "Ja, det er det. Men jeg bliver nød til, at løbe nu. Jeg har nemlig en overraskelse, med til dig, når vi kommer".
Mig. "Hvad?".
Min mor. "Det får du, at se, når vi kommer. Vi ses, skat".
Mig. "Ja, vi gør, mor".
Samtale slut.
Hun ligger på, og jeg får en SMS, fra Brent.
Brent❤️ "Godmorgen, min skat❤️".
Mig. "Godmorgen, søde❤️".
Brent❤️ "Jeg glæder mig til, at se dig senere, smukke. Dit smukke smil, gør min dag god❤️".
Mig. "Tak og i lige måde, skat❤️".
Brent❤️ "Tak, smukke. Ved du endelige godt, at du er den smukkeste pige, jeg nogensinde har set?❤️😍".
Mig. "Er jeg virkelige?❤️".
Brent❤️ "Ja❤️".
Mig. "Mange tak, skat. Du er den pæneste unge mand, jeg nogensinde har set❤️😍".
Brent❤️ "Mange tak, smukke. Du er virkelige dejlig❤️❤️".
Mig. "Tak. Det er du virkelige også, skat❤️❤️".
Brent❤️ "Tak, min smukke og fantastiske forlovede. Jeg forstår stadig ikke, hvordan jeg blev så heldig, at møde dig og, at du oven i købet, vil giftes med mig❤️❤️".
Mig. "Mange tak og i lige måde, skat. Jeg har aldrig, været så lykkelige, som jeg er nu❤️❤️".
Brent❤️ "Det har jeg heller ikke, søde❤️❤️".
Mig. "Det er jeg glad for, at høre. Hvornår skal jeg, endelige møde din familie?❤️".
Brent❤️ "Måske når du, bliver udskrevet?❤️".
Mig. "Ja❤️".
Brent❤️ "Min mor og Lexi er meget spændt på, at møde hende, der gør mig så glad❤️".
Mig. "Jeg glæder mig også til, at møde dem. Bare de kan lide mig❤️".
Brent❤️ "Bare rolig, skat. De kommer til, at elske dig. Dig kan man, kun elske, smukke❤️".
Mig. "Tak, i lige måde, skat❤️".
Brent❤️ "Tak, min pige. Jeg bliver desværre nød til, at løbe nu. Vi ses snart, smukke❤️".
Mig. "Ja, vi gør, min skat. Kys❤️".
Brent❤️ "Kys, smukke❤️😍".
Mig. "Jeg er helt tosset med dig, skat❤️😍".
Brent❤️ "Jeg er også helt tosset med dig, smukke❤️😍".
Jeg lægger min telefon, på bordet, og spiser færdig. Hvor er Brent bare dejlig. Hvordan kan nogen, være så fantastisk? Han er det bedste der nogensinde, er sket for mig. Jeg elsker ham, som jeg aldrig har, elsket nogen før. Hvorfor skriver jeg endelige, ikke et brev mere til ham? Det gør jeg. Men jeg har ikke, noget papir eller noget, at skrive med. Jeg kan spøger sygeplejsken om, de har noget papir, og en kuglepen. Jeg trækker i snoreren, og kort tid efter, kommer der en sygeplejeske ind, af døren. "Hej". Siger hun, med et smil, og går hen, til min seng. "Hej. Har I noget papir, og en kulgepen, jeg kan låne?". Spøger jeg, med et smil. "Ja. Et øjeblik, så skal jeg, komme med noget til dig. Er du færdig, med din morgenmad?". Spøger hun, med et smil. "Ja, tak". Svare jeg, med et smil, og hun tager min bakke, og går igen. Efter kort tid kommer hun igen, med et stykke papir og en kulgepen. "Værsgo". Siger hun, med et smil, og giver det til mig. "Mange tak". Siger jeg, med et smil. "Du kan bare, beholde kulgepen". Siger hun, med et smil. "Tak". Siger jeg, med et smil, og hun går igen. Jeg lægger papiret på bordet, og begynder, at skrive brevet, til Brent.
Kære Brent du er det bedste der nogensinde, er sket for mig❤️ Jeg elsker dig, som jeg aldrig har, elsket nogen før❤️ Du er så dejlig, og jeg forstår ikke, hvordan du kan, være så fantastisk❤️ Jeg glæder mig til, at tilbringe mit liv sammen, med dig❤️ Jeg ved, at vi bliver rigtig lykkelige. Jeg ved også godt, at vi ikke har kendt hinanden, så længe, og vi er stadig meget unge. Men jeg er ikke i tvivl om, at jeg elsker dig, og at jeg vil giftes, med dig❤️ Og hvis andre synes, at det er for tidligt eller synes, at vi er for unge, så kommer det ikke til, at betyde noget, for mit valg om, at gifte mig med dig, min skat❤️ Der er heller ikke nogen, der forstår mig, som dig. Og hver gang du tager min hånd, eller ser mig i øjne, så føler jeg noget, jeg ikke kan forklare. Jeg føler, en stor lykke, når jeg er sammen, med dig❤️ Jeg elsker dig uendelige højt, og jeg føler, at jeg har kendt dig, hele mit liv❤️ Jeg ved også, at vi høre sammen❤️ Kys din Clara❤️
Jeg tror aldrig, at jeg har skrevet, et mere personligt brev. Jeg håber virkelige ikke, at Brent synes, at det er for meget. Men det tror jeg ikke, at han synes. Hvis han synes, at tingene gik for hurtigt mellem os, så ville han jo ikke, have friet til mig, efter så få dage. Så synes han jo også, at vi hører sammen. Jeg håber bare ikke, at det går for hurtigt mellem os. Men det tror jeg ikke, at det gør. Og min mor har jo heller ikke, sagt noget om, at hun synes, at det er for tidligt, at vi er blevet forlovet. Det er jo heller ikke hende, der skal giftes, med ham. Men når hun ikke, har sagt noget til, at jeg har forlovet mig, med Brent så tidligt, i mit liv og i vores forhold, må det være fordi, at hun kan se, at mig og Brent hører sammen. Jeg troede faktisk, at hun ville sige, at jeg skulle vente med, at forlove mig, med Brent til, at vi havde været sammen, i lidt længere tid. Og hun bestemmer jo også stadig, over mig, så hun kan jo godt sige, at jeg ikke må være forlovet, med Brent endnu. Men jeg vil gerne vente med, at gifte mig med Brent til, at jeg er fyldt 18. Man kan vidst heller ikke, blive gift før, at man er fyldt 18 år. Måske skal vi også, flytte sammen før, at vi bliver gift. Det kan jo godt være, at vi ikke kan finde ud af, at bo sammen. Jeg tror godt, at vi kan finde ud af, at bo sammen. Men vi har jo ikke en gang kendt hinanden, i to uger. Men jeg elsker ham, og så er tiden ligemeget. Jeg kommer tilbage til virkeligeheden, da døren går op, og Brent kommer ind, af døren. "Hej, smukke". Siger han, med et stort smil, og tager sin jakke af, og hænger den, på knagen, på væggen. "Hej, skat". Siger jeg, med et stort smil, og han går hen, til min seng. "Jeg har savnet dig". Siger han, med et smil. "Jeg har også savnet dig". Siger jeg, med et smil, og han kysser mig, på munden. "Hvad er det?". Spøger han, med et smil, og kigger på det brev, jeg har skrevet til ham. "Det er et brev, jeg har skrevet, til dig". Svare jeg, med et smil, og giver ham brevet, og han begynder, at læse det. "Hvor er du sød, skat. Jeg har det fuldstændig, på samme måde med dig". Siger han, med et smil. "Det er jeg glad for, søde. Og du er også sød". Siger jeg, med et smil. "Tak, smukke. Jeg har også skrevet, et brev til dig. Det er godt nok ikke, noget særligt. Men jeg håber, at du kan lide det alligevel". Siger han, med et smil, og tager et brev op, af sin lomme, og giver det til mig. "Tak, skat". Siger jeg, med et smil, og folder brevet ud, og begynder, at læse det.
Kære smukke Clara jeg føler mig, som verdens heldigeste mand, på grund af dig❤️ Når jeg ser dit smukke smil og hører din dejlige stemme, så giver alt mening for mig❤️ Du er verdens dejligeste pige, og jeg glæder mig til, at vi flytter sammen❤️ Jeg glæder mig til, at vi skal stå op sammen, hver morgen og spise morgenmad sammen. Det bliver en dejlig morgen hver morgen, fordi du er der sammen, med mig❤️ Og vores liv sammen, bliver magisk❤️ Og jeg lover dig, at jeg altid vil sørge for dig, smukke❤️ Du skal aldrig være i tvivl om, hvor højt jeg elsker dig, eller hvor meget du betyder, for mig❤️ Jeg vil også gøre alt, hvad jeg kan for, at gøre dig glad❤️ Du fortjener, at være glad❤️ Og hvis det en dag viser sig, at du er lykkeligere uden mig, så er det helt okay. Men jeg håber selvfølgelige, at vi altid, vil være sammen❤️ Jeg har hellere aldrig været så forelsket, i nogen, som jeg er i dig❤️ Du er virkelige noget helt særligt, og helt din egen. Og det mener jeg, på en god måde, smukke❤️ Du er så fantastisk, sød, dejlig, kærlig, omsorgsfuld, sjov, klog, betænksom og en masse andre gode ting❤️ Jeg håber ikke, at du synes, at det her var alt for plat. Jeg er nemlig ikke så god til, at udtrykke mig via skrift. Men for dig, vil jeg gøre alt, smukke❤️ Kys din Brent❤️
Jeg folder brevet sammen, og der løber en tåre ned, af min kind. "Er du okay, skat?". Spøger han, og jeg lægger brevet, på bordet. "Ja. Jeg er helt okay. Jeg er bare glad. Det var et rigtig smukt brev. Og jeg har det på samme måde, med dig, skat". Svare jeg, med et smil, og kigger på ham. "Det er jeg rigtig glad for, min skat". Siger han, med et smil, og kysser mig på munden. "Jeg elsker dig". Siger jeg, med et smil. "Jeg elsker også dig, søde". Siger han, med et smil, og kysser mig, på munden. "Vil du hjælpe mig med, at rykke bordet?". Spøger jeg, med et smil. "Ja, selvfølgelige". Svare han, med et smil, og rykker bordet hen, til siden igen. "Tak, skat". Siger jeg, med et smil. "Det var da så lidt. Jeg har forresten noget, jeg skal vise dig". Siger han, med et smil. "Hvad er det?". Spøger jeg, med et smil. "Jeg har købt en forlovelse ring, til mig også. Den passer, til din". Svare han, med et smil, og rigger sin højre hånd frem. Han har en ring på sin højre ringefinger, der passer til min. "Den er fin". Siger jeg, med et smil. "Ja. Og nu kan alle se, at vi er forlovet". Siger han, med et smil. "Ja, det er dejligt". Siger jeg, med et smil. "Ja, det er det". Siger han, med et smil, og kysser mig, i håret. Døren åbner og min mor og Sasja kommer ind. "Hej". Siger Sasja, med et smil, og tager sin jakke af, og hænger den, på knagen. "Hej, søde". Siger jeg, med et smil. "Hej, skat". Siger min mor, med et smil. "Hej, mor". Siger jeg, med et smil. "Du må undskylde, at vi kommer så sent. Men din overraskelse, blev lidt forskinket". Siger hun, med et smil. "Det gør ikke noget, mor". Siger jeg, med et smil. "Men din overraskelse er på vej". Siger hun, med et smil. "Okay". Siger jeg, med et smil. "Men jeg har noget til dig nu". Siger Sasja, med et smil, og går hen, til min seng. Hun giver mig, et brev, og jeg folder det ud, og begynder, at læse det.
Kære søster jeg håber snart, at du får det bedre❤️ Du har slet ikke fortjent, at være indlagt. Du har heller ikke fortjent, al det dårlige der er sket for dig. Men du ved, at jeg altid er derfor dig❤️ Og det gør mig så inderligt ondt, det med din mormor. Du ved, at jeg også holder rigtig meget af hende. Og den sorg du skal igennem, vil jeg hjælpe dig med, at lære og leve med. Det lover jeg❤️ Knus Sasja❤️
Jeg folder brevet sammen, og lægger det over, på bordet. "Tak, søde. Jeg er der også altid, for dig". Siger jeg, med et smil. "Tak, søde". Siger hun, med et smil. "Jeg har også, et god bedring kort til dig". Siger min mor, med et smil, og kommer hen, til min seng, og giver mig et brev. Jeg folder brevet ud, og begynder, at læse det.
Min kære pige jeg håber, at du snart får det bedre. Jeg har også en overraskelse til dig, som er en tidlig julegave. Det er ikke noget, der kan byttes, så jeg håber, at du bliver glad for det. Knus mor❤️
"Tak, mor. Jeg er spændt på, at se hvad det er, at du har til mig". Siger jeg, med et smil, og lægger brevet over, på bordet. "Det skulle også gerne, komme nu". Siger hun, med et smil, og døren går op. Ind kommer Bradley, James, Connor og Tristan. Bradley har en pose, i hånden. De siger hej, til min mor, Sasja og Brent, så kommer de hen, til min seng. "Hej, Clara". Siger Bradley, med et smil. "Hej... Hvad laver I her?". Spøger jeg, med et smil. "Vi er her for, at møde dig". Svare han, med et smil. "Okay. Det var da, en overraskelse". Siger jeg, med et smil. "Din mor har længe prøvet, at komme i kontakt med os. Men vi har haft, lidt travlt. Men da vi hørte, at du er stor fan, af os, ville vi gerne møde dig". Siger Connor, med et smil. "Det er jeg glad for. Jeg har nemlig ville, møde jer længe". Siger jeg, med et smil. "Det er vi glad for, at høre. Vi elsker også, at møde vores fans. Og vi har noget, til dig". Siger Bradley, med et smil, og lægger posen, på min seng. "Tak". Siger jeg, med et smil, og tager en tshit op, af posen. Det er deres nyeste thsit, den er rigtig flot. Jeg lægger den, på min seng, og ser hvad der ellers, er i posen. Der er en tshit mere, jeg tager den op, og kigger på den. Det er endnu en tshit med dem, det er en, der kom ud sammen med deres album, Missing You. Den tshit er, også rigtig flot. Jeg lægger tshiten, på sengen, og ser om der er mere, i posen. Der ligger et billede dernede i, jeg tager billedet ud, af posen, og kigger på det. Det er et billede, af Bradley, James, Connor og Tristan og de har skrevet deres autograf på billedet. "Mange tak for tingene". Siger jeg, med et smil. "Det var så lidt". Siger Tristan, med et smil. Jeg lægger tingene ned, i posen igen, og jeg mærker en stikken, i min venstre side. "Er du okay?". Spøger James. "Det ved jeg ikke". Svare jeg. "Nu skal jeg, fjerne den her så". Siger Brent, og tager min pose, og sætter den, på stolen, ved siden, af min seng. "Hvad er der, skat?". Spøger min mor, og går hen, til mig. "Jeg har ondt, i min venstre side". Svare jeg. "Okay. Jeg tilkalder lige, en sygeplejske så". Siger hun, og går hen, og hiver i snoreren. Kort tid efter, kommer der en sygeplejske ind, af døren. "Hej". Siger hun, med et smil. "Hej. Clara siger, at hun har fået ondt, i venstre side". Siger min mor. "Okay. Jeg tror, at det ville være godt, hvis du kunne få sovet så". Siger hun. "Ja, det tror jeg også". Siger jeg. "Så henter jeg lige, noget frokost til dig, og en sovepille. Og hvis du stadig, har smerter i morgen, så skal lægen undersøge dig". Siger hun. "Okay, tak". Siger jeg, og hun går. "Er det ikke bedst, at vi går nu?". Spøger James. "Det ved jeg ikke. Behøver I, at gå nu?". Spøger jeg, og kigger på ham. "Nej. Men det er bare, så du kunne, få lidt ro". Svare han. "Ja. Men vi ses vel igen?". Spøger jeg. "Ja. Vi skal på tour, næste år. Så vil du, have nogen billetter?". Spøger Tristan. "Det kan jeg, da ikke tage i mod". Svare jeg. "Jo. Her er fire billetter, og det er meet and greet". Siger han, med et smil, og tager billetterne op, af sin lomme, og giver dem, til mig. "Mange tak". Siger jeg, med et smil. "Det var da så lidt. Og det er ikke fordi, at vi ikke vil kramme dig. Men du er jo lige, blevet opereret". Siger Connor, med et smil. "Ja. Tak fordi, at I tænkte på det". Siger jeg, med et smil. "Det var da så lidt. Jeg håber, at vi ses, til vores koncert her, i New York den 18 marts". Siger han, med et smil. "Ja, det regner jeg da med. Vi ses". Siger jeg, med et smil. "Ja, vi gør". Siger han, med et smil. "Vi ses". Siger Bradley. "Vi ses". Siger jeg, med et smil. "Vi ses, Clara". Siger Tristan, med et smil. "Ja, vi gør". Siger jeg, med et smil. "Vi ses". Siger James, med et smil. "Ja, vi gør". Siger jeg, med et smil, og de går ud, af døren. "Skal jeg, ligge billetterne ned, i posen?". Spøger Brent, med et smil. "Ja, tak, skat". Svare jeg, med et smil, og giver Brent billetterne, og lægger dem ned, i min pose. "Mor, kan jeg ikke bare, springe frokosten over?". Spøger jeg, og kigger på min mor. "Jo, det kan du vel". Svare hun. "Tak. Jeg vil bare gerne sove". Siger jeg, og lægger mig lidt mere ned. "Sov godt, smukke. Vi ses, i morgen". Siger Brent. "Ja, vi gør, skat". Siger jeg, og han kysser mig, på munden. "Vi ses, søde". Siger Sasja. "Ja, vi gør". Siger jeg, med et smil. "Vi ses, skat". Siger min mor, med et smil. "Ja, vi gør, mor". Siger jeg, med et smil, og de tager deres jakker på, og går ud, af døren. Jeg lægger mig til rette, og lukker øjne. Efter kort tid, sover jeg.