Julen Med Stokes Tvillingerne. (Afsluttet)

Lad mig nu bare være.

Torsdag 11 december 2019.

Jeg vågner ved, at min mor kysser mig, på panden. "Godmorgen, skat". Siger hun. "Godmorgen". Siger jeg, træt. "Vil du, i skole i dag?". Spøger hun. "Ja, ja". Svare jeg, og sætter mig op. "Så går jeg ud, og laver noget morgenmad". Siger hun, og går ud, i køkkenet. Hvorfor sagde jeg, at jeg ville i skole? Nu skal jeg jo, være sammen med Becca. Og hele skolen, griner sikkert af mig, fordi jeg har været indlagt. Eller måske griner de ikke. Fordi det er jo ikke, noget pinligt. Hvis de griner, lader jeg bare som ingenting. Jeg tager min dyne af, og rejser mig op, og går hen, til mit tøjskab. Jeg finder noget tøj. Jeg tager mit tøj og går ud, på badeværelset. Jeg lægger mit tøj, på toilettet og tager mit tøj af, og smider det til vask, så tager jeg mit tøj på, og børster tænder. "Skat, er du snart færdig?". Spøger min mor, og jeg åbner døren. "Ja. Hvad er klokken da?". Spøger jeg. "Syv". Svare hun. "Jeg skynder mig". Siger jeg, og går ind, på mit værelse. Jeg går hen, og redder mit hår, og sætter det op, i en høj hestehale, og tager nogen hjerte øreringe i og tager lidt make up på. Det ringer på døren, og jeg går ud, i gangen. Min mor kommer ud, i gangen. "Jeg skal nok åbne. Du kan bare, gå ud og spise". Siger hun. "Okay". Siger jeg, og går ud, i køkkenet. Jeg sætter mig hen, til spisebordet og tager noget mad, og begynder, at spise. Min mor og Alex kommer ud, i køkkenet. "Hej, smukke". Siger han, og sætter sig, hen ved siden, af mig. "Hej, skat. Vil du, have noget morgenmad?". Spøger jeg, og kigger på ham. "Nej, tak. Jeg har spist". Svare han. "Okay". Siger jeg, og spiser færdig. Jeg rejser mig op, og går ind, på mit værelse. "Hvad skal du?". Spøger han, henne fra døren. "I skole. Hvorfor kom du endelige, så tidligt?". Spøger jeg, og går hen, og tager min telefon, og lægger den, i min lomme. "Fordi jeg ville, være sammen med dig, inden jeg skulle i skole". Svare han, og jeg går hen og tager min skoletaske. "Hvor er du sød, skat". Siger jeg, med et smil, og går hen, og kysser ham, på munden. "Ikke lige så sød, som dig, smukke". Siger han, med et smil. "Du er da sødere". Siger jeg, og vi går ud, i gangen. "Nej". Siger han, med et smil. "Jo. Du er verdens bedste kæreste jo". Siger jeg, og sætter min taske, på gulvet, og tager mine støvler på. "Tak. Men det synes jeg, at du er". Siger han, og tager sin jakke og taske på. "Tak, skat". Siger jeg, og tager min jakke og taske på. "Selv tak, smukke". Siger han, med et smil. "Vi går nu, mor". Siger jeg, og Alex åbner døren, og vi går ud. Jeg lukker døren, og vi går ned, af trapperne og ud, på gaden. Det blæser og sner. Alex tager min hånd, og vi begynder, at gå. "Snakker folk endelige meget om, at jeg har været indlagt?". Spøger jeg. "Nej, det tror jeg ikke. Men Becca prøver, at få folk til, at hade dig. Fordi du droppede hende. Men folk er begyndt, at hade hende endnu mere". Svare han. "Nå. Var det da forkert, at droppe hende?". Spøger jeg. "Nej, det synes jeg ikke. Jeg ville have gjort det samme. Undtagen hvis det, var dig eller Alan". Svare han. "Jeg føler bare, at jeg gjorder noget forkert". Siger jeg. "Det synes jeg ikke". Siger han. "Så er det, nok bare mig". Siger jeg. "Ja, det er det, smukke". Siger han, og vi går ind, i skolegården. "Jeg skal ikke, være så hård ved mig selv". Siger jeg, og vi går ind, af døren. "Nej, det skal du ikke". Siger han, og vi går hen, til vores skabe. Der hænger fire seddle, på mit skab.
Nummer et. Jeg håber, at du skifter skole. Der er alligevel ingen, der vil have, at du går her.
Nummer to. Alex er kun sammen med dig, fordi han synes, at det er syndt for dig, at du er så langt ude.
Nummer tre. JEG HADER DIG!!!
Nummer fire. Selv din familie hader dig.
Jeg tager alle seddlerne, og smider dem ud. "Du skal ikke, høre på hende". Siger han, og tager sin engelskbog. "Hvem?". Spøger jeg, og går hen, til mit skab, og åbner det. "Becca. Jeg tror, at det er hende, der har skrevet de seddler til dig". Svare han, og jeg tager min taske af, og sætter den, i mit skab. "Ja, det er det nok". Siger jeg, og tager min jakke af, og hænger den, i mit skab. "Godmorgen". Siger Linda, og kommer hen, til mig. "Godmorgen". Siger Alex. "Godmorgen, Alex". Siger hun, og kigger på Alex. "Godmorgen". Siger jeg, og tager min engelskbog og penalhus, og lukker mit skab. "Jeg har snakket med de andre lærer, om hvordan du har det, i klassen og udenfor skolen. Og vi er blevet enige om, at du skal modtage undervisning, i et lokale sammen med, Alex, Alan og Becca. Jeg ved godt, at du har det lidt svært, med Becca. Men det er mig, der skal undervise jer, og jeg skal nok, holde øje med hende". Siger hun. "Tak. Hvor længe skal vi, så være i det andet lokale?". Spøger jeg. "Det ved jeg ikke. Men i hvert fald, til efter jul". Svare hun. "Okay. Hvad lokale, skal vi være i?". Spøger jeg. "500 b". Svare hun. "Tak. Kommer ud, Alex?". Spøger jeg, og kigger på ham. "Ja". Svare han. "Jeg kommer om lidt". Siger hun. "Okay". Siger jeg, og vi går ned, i lokalet. Jeg åbner døren, og går ind. Alan og Becca sidder ved hver deres bord, og kigger ud i luften. "Hej". Siger Alan, med et smil, og kigger på mig. "Hey". Siger jeg, og sætter mig, ved bordet ved siden, af ham. Jeg lægger mine ting, på bordet. Alex sætter sig, ved bordet ved siden, af mig. Vi sidder på strepe, Becca sidder, ved et bord oppe foran. "Jeg synes, at der lugter, af bræk herinde". Siger Becca, og vender sig om, og kigger på mig. "Hvad sagde du?". Spøger jeg, og rejser mig op, og går hen, til hende. "Jeg sagde, at du stinker af bræk". Svare hun, med et smil, og Linda kommer ind, af døren. "Becca, du kommer lige med mig". Siger Linda, og lægger sine ting, på sit bord. Jeg sætter mig ned, på min plads igen. "Næh". Siger hun, flabet og kigger på Linda. "Fint, så tager vi den herinde". Siger hun, og går hen, til Becca. "Fint". Siger Becca, og lægger sine arme over kors. "Du skal ikke, snakke grimt til nogen. Heller ikke til dem, du ikke kan lide. Clara har det, ikke særlig nemt. Og vi skal alle sammen, kunne være her. Grunden til, at du er kommet ind, i den her lille klasse er, at du har brug for, at få noget ekstra hjælp lige nu. Ligesom Clara, Alan og Alex. Det er okay, at du ikke elsker Clara. Men du skal behandle hende ordenligt. Er det forstået?". Spøger hun, bestemt. "Ja". Svare hun. "Godt. Er du okay, Clara?". Spøger Linda, og kigger på mig. "Ja". Svare jeg. "Godt. Så lad os komme i gang, med noget engelsk". Siger hun, og går hen, til tavlen. Vi har engelsk i to lange timer, klokken ringer endelige ud, til pause og vi pakker vores ting sammen. "Jeg havde tænkt mig, at vi skulle høre om julen, resten af dagen, i næste time". Siger hun, med et smil. "Det lyder hyggeligt". Siger Alan, og rejser sig op. "Ja. Så får I også en pause, fra al det skolearbejde". Siger hun. "Ja, det er rart". Siger Becca, og tager sine ting. "Det er også rart, at være i skole igen". Siger jeg, og rejser mig op. "Det er godt, at du synes det". Siger hun, med et smil. "Ja". Siger jeg, med et lille smil. "Jeg er nede, på læreværelset, hvis der er noget. Og husk nu, det vi snakkede om, Becca". Siger hun, og kigger på Becca. "Ja, det skal jeg nok". Siger hun. "Godt". Siger hun, og går ud, af døren. Jeg tager mine ting, og går ud, på gangen. Der står nogen piger, fra min klasse, og kigger på mig. "Det er hende, der var indlagt". Hvisker den ene af dem, og jeg går hen, til mit skab, og åbner det. Jeg lægger mine ting ind, og min telefon ringer. Jeg tager den op, af min lomme. Det er Sasja, der ringer.
Samtale.
Mig. "Hej, smukke".
Der går nogen drenge, fra min klasse forbi mig. De kigger underligt på mig. "Hey. Hvad er jeres problem?". Spøger jeg, og de går videre.
Sasja❤️ "Er alt okay, søde?".
Mig. "Nej. Mig og Becca var blevet venner, og jeg fortalt hende, at jeg var blevet indlagt, og det fortalte hun, til hele skolen. Og det blev jeg, meget ked af, så jeg ville ikke være, venner med hende mere. Så nu prøver hun, at få hele skolen til, at hade mig. Men det går heldigvis ikke, så godt".
Sasja❤️ "Nej, det håber jeg ikke. Hvorfor vil hun have, at folk skal hade dig?".
Mig. "Fordi jeg droppede hende".
Sasja❤️ "Hold da op, en led pige".
Mig. "Ja, det må du nok sige".
Sasja❤️ "Hvorfor blev du venner, med hende når hun, er så led?".
Mig. "Fordi jeg var træt af, at vi var uvenner, så jeg ville gerne, give hende en chance".
Alex kommer hen, til sit skab.
Sasja❤️ "Det skulle du så, ikke have gjort, smukke".
Mig. "Nej, det skulle jeg ikke".
Sasja❤️ "Men går det ellers godt?".
Mig. "Nej. Min far er gået tilbage, til hende han havde en affære med. Så nu skal mine forældre skiles, for alvor".
Sasja❤️ "Er der noget som helst, jeg kan gøre for dig?".
Mig. "Nej, det er der ikke, smukke".
Sasja❤️ "Ellers så siger du til, søde".
Mig. "Tak, i lige måde".
Sasja❤️ "Tak. Jeg bliver desværre nød til, at løbe igen. Jeg elsker dig, søs".
Mig. "Jeg elsker også dig, smukke. Vi ses, på mandag".
Sasja❤️ "Ja, det gør vi".
Samtale slut.
Jeg ligger på, og lægger min telefon ned, i min lomme. "Snakkede du, med Sasja?". Spøger Alex, og klokken ringer. "Ja". Svare jeg, og kigger på ham. "Okay". Siger han, med et smil. "Hvad?". Spøger jeg, med et smil. "Ikke noget". Svare han, med et smil. "Du er skør, skat". Siger jeg, med et smil, og går ned, i mod klasselokalet. "Ja, det er jeg, smukke". Siger han, med et smil, og går hen, og tager min hånd. Efter kort tid, er vi nede, ved lokalet. Alex går hen, og holder døren for mig. "Efter dig, min skat". Siger han, med et smil. "Mange tak, søde". Siger jeg, med et smil, og går ind, af døren. Jeg går hen, og sætter mig, på min plads. "Jeg håber, at du nyder, at pisse på mig". Siger Becca, og kigger på mig. "Hold nu op, Becca". Siger jeg, og kigger på hende. "Næh. Hele skolen skal vide, at du har stjålet Alex, fra mig". Siger hun, og Alex går hen, til hende. "Hun har ikke stjålet mig, fra nogen. Vi to, havde ingen fremtid sammen". Siger han, og sætter sig ned, på sin plads. "Jo, vi havde. Men Clara ødelagde det". Siger hun, og kigger på Alex. "Nej, hun gjorder ikke. Du må se, at komme over mig. Jeg elsker Clara". Siger han, og kigger bestemt på hende. "Fint". Siger hun, og Linda kommer ind, af døren. "Undskyld, at jeg først kommer nu. Der var en samtale, der trak lidt ud". Siger hun, og går hen, til sit bord. "Det er okay". Siger Alan. "Ja. Er der sket noget?". Spøger Linda, og kigger skiftevis på os. "Ja. Clara har stjålet Alex, fra mig". Svare Becca. "Nu stopper du! Jeg har ikke stjålet Alex, fra dig!". Råber jeg, og Becca kigger på mig. "Jo, du har!". Råber hun. "Jeg magter ikke, det her mere". Siger jeg, og rejser mig op, og går ud, på gangen. Jeg går hen, og sætter mig, på en bænk. Jeg tager min telefon op, og ringer til min mor.
Samtale.
Min mor. "Hej, skat".
Jeg begynder, at græde.
Mig. "Hej, mor. Kan jeg, komme hjem nu?".
Min mor. "Ja. Er du da, blevet dårlig igen?".
Mig. "Nej. Men Becca bliver ved med, at sige, at jeg har stjålet Alex, fra hende. Og jeg kan bare ikke klare, at hun bliver ved med, at køre i det. For jeg har ikke, stjålet Alex, fra hende".
Min mor. "Nej, det ved jeg godt, skat. Men jeg kan desværre ikke rigtig, gøre noget".
Mig. "Nej".
Min mor. "Kan du ikke prøve, at snakke med Linda?".
Mig. "Jo".
Min mor. "Det skal nok gå, skat".
Mig. "Ja. Vi ses, mor".
Min mor. "Ja, vi gør, skat".
Samtale slut.
Jeg ligger på, og lægger min telefon ned, i min lomme igen. Linda kommer hen, til mig, hun sætter sig, ved siden, af mig. "Hvad er det der sker, med dig og Becca?". Spøger hun, og jeg kigger på hende. "Hun hader mig. Fordi jeg ikke ville være venner med hende mere, efter hun fortalte hele skolen, at jeg havde været indlagt". Svare jeg. "Det lyder heller ikke særlig rart. Og det er ikke første gang, at hun er efter dig". Siger hun. "Nej". Siger jeg. "Jeg sender hende hjem, og så må jeg snakke med de andre lærer om, hun skal blive ved med, at gå her. For der er ikke nogen, der skal være bange for, at gå i skole". Siger hun. "Nej, det er der ikke". Siger jeg. "Nej. Vil du, tilbage til de andre?". Spøger hun. "Ja". Svare jeg, og vi rejser os op, og går ned, til klassen. Jeg åbner døren, og vi går ind. Jeg sætter mig ned, på min plads. "Becca du skal hjem nu, og så for dine forældre, en indkaldes til en samtale, om et par dage". Siger hun, og kigger på Becca. "Hvad skal vi, snakke om?". Spøger hun. "Om hvordan du opføre dig". Svare hun, og går hen, til sit bord. "Jeg opfører mig, da pænt. Jeg er sød, ved alle". Siger hun. "Nej, det er du ikke. Og du skal, pakke dine ting, og gå nu". Siger hun, og kigger på Becca. Becca pakker sine ting, og går ud af døren, uden et ord. "Jeg har lige, en besked til jer". Siger hun, og kigger på os. "Vi venter spændt". Siger Alex, med et smil. "Som I sikkert husker, så var der en julefest, tidligere på måneden. Og vi lærer har besluttet, at der skal være en julefest mere. Men det bliver mere, et julebal. Og det er i morgen, i gymnastiksalen fra klokken otte til klokken ti, om aftnen. Og det er også gratis, dog koster snaks og drikkevare lidt penge". Siger hun. "Det skal nok, blive hyggeligt". Siger Alan, med et smil. "Ja. Det lyder også, romantisk". Siger jeg, med et lille smil, og kigger på Alex. "Ja, det gør det". Siger Alex, med et smil, og kigger på mig. "Ja. Vi skal videre, med undervisningen". Siger hun, og kigger ud, i luften. "Vi skulle høre, om julen". Siger Alan. "Ja, det skulle I. Men kan I ikke, bare have fri nu?". Spøger hun, og kigger på os. "Den er jo, kun halv ti". Siger Alex. "Ja. Men jeg har, lidt hovedepine. Vi ses, bare i morgen samme sted". Siger hun. "Ja. Vi ses". Siger jeg, og vi rejser os op, og går ud, på gangen. "Jeg skal lige ordne, de sidste julegaver. Vi ses". Siger Alan, og kigger på os. "Ja, vi gør". Siger jeg. "Ses, brormand". Siger Alex, og Alan går. "Jeg har helt glemt, at købe julegaver". Siger jeg. "Så er det godt, at der er nogen dage, til juleaften". Siger han, og vi går hen, til vores skabe. "Ja, det er det". Siger jeg, og åbner mit skab. "Skal du endelige stadig, holde jul derhjemme?". Spøger han, og jeg tager min jakke på. "Ja. Hvorfor da?". Spøger jeg, og tager min taske på, og lukker mit skab, og kigger på ham. "Jeg tænkte bare på, om vi skulle holde jul sammen". Svare han, og lukker sit skab, og kigger på mig. "Det kunne vi da godt. Skal vi så, være dig, mig, din mor, din far, Eva, Alan, min mor, Sasja og Thor?". Spøger jeg. "Ja. Det kunne da, være hyggeligt". Svare han, med et smil. "Ja. Jeg snakker med min mor, om det senere". Siger jeg, med et smil. "Okay. Skal vi, tage hjem til dig?". Spøger han, med et smil og tager min hånd. "Det kan vi godt". Svare jeg, med et smil, og vi går ud, af døren og ud, på gaden. Vi går ud, fra skolegården og videre hjem, til mig. Da vi er ved opgangedøren, slipper jeg Alexs hånd, og vi går ind, i opgangen og op, til min lejlighed. Jeg tager i døren, men den er låst. "Min mor er, nok ikke hjemme". Siger jeg, og tager mine nøgler op, af min jakkelomme, og låser døren op. Da jeg åbner døren, kan jeg høre, at Eva græder. Jeg lægger mine nøgler ned, i min jakkelomme, og går ind, af døren og tager min taske af, og sætter den, på gulvet. "Er det din lille søster, der græder?". Spøger han, og lukker døren. "Ja, det er det". Svare jeg, og går ind, på Evas værelse. Hun ligger i sin seng, jeg går hen, og tager hende op. "Hvor er mor?". Spøger jeg, og vugger hende, i mine arme. Jeg går ind, i stuen og ser, at min mor ligger på sofaen. "Mor?". Siger jeg, og hun åbner øjne. "Hej, skat. Jeg faldt vist, i søvn". Siger hun, og sætter sig op. Hun har mørke render under øjne, uglet hår og man kan se, at hun har grædt rigtig meget. "Ja. Hørte du ikke, at Eva lå og grad?". Spøger jeg. "Nej. Fordi... Fordi jeg... Fordi jeg lå selv, og grad". Svare hun, og kigger på mig. "Mor, du skal ikke være ked af det, med far". Siger jeg. "Nej. Men det er stadig svært, at han valgte, at gå fra mig. Og så pludseligt". Siger hun, og rejser sig op. "Ja. Men vi skal, nok klare det". Siger jeg. "Ja. Jeg går lige, i bad. Kan du, give Eva mad og skifte hende?". Spøger hun. "Ja. Hvordan gør jeg, med sutteflasken?". Spøger jeg. "Den skal bare, to minutter i mikobølgeovnen, og så lige køle lidt af, inden hun får den. Du skal stille den, i mikobølgeovnen, så skal den køle lidt af, og så skal du lige ryste den lidt". Svare hun. "Okay". Siger jeg. "Tak, fordi du vil hjælpe mig, skat". Siger hun. "Det skal du, da ikke takke for, mor". Siger jeg, med et lille smil. "Nej. Men jeg er stadig taknemmelig for, at jeg har dig". Siger hun. "Tak og i lige måde, mor". Siger jeg. "Tak, skat". Siger hun, med et lille smil, og går. "Vil du lige, holde Eva, skat?". Spøger jeg, og kigger på Alex. "Ja, selvfølgelige, smukke". Svare han. "Tak, skat". Siger jeg, og giver Eva til ham. Hun kigger op på ham, og det ligner, at hun smiler. "Jeg tror godt, at hun kan lide mig". Siger han, med et smil. "Du er da, også for dejlig". Siger jeg, med et smil, og går ud, i gangen. Jeg tager min jakke og støvler af, og går ind, i stuen igen. "Det er du også, min prinsesse". Siger han, med et smil, og kigger på mig. "Tak, min prins. Skal jeg, tage hende igen?". Spøger jeg, med et smil, og går hen, til ham. "Ja, du må nok hellere give hende mad". Svare han, med et smil, og giver mig Eva. "Ja, det må jeg nok". Siger jeg, med et smil, og går ud, i køkkenet. "Skal vi finde, noget mad til dig?". Spøger jeg, og går hen, og åbner køleskabet. Eva begynder, at græde. "Så så, smukke". Siger jeg, og vugger hende, i mine arme. "Skal jeg, hjælpe dig?". Spøger Alex, og kommer ud, i køkkenet. "Ja, tak. Kan du lige, tage Eva?". Spøger jeg, og kigger på ham. "Ja". Svare han, og går hen, og tager hende. "Tak". Siger jeg, og går hen, og tager hendes sutteflaske, i køleskabet. "Nu holdte hun op med, at græde". Siger han, og jeg lukker køleskabet. "Hun kan ommenbart bedre, lige dig". Siger jeg, og går hen, og sætter hendes sutteflaske, i mikobølgeovnen, og starter den. "Nej, hun kan da ikke". Siger han. "Det tror jeg". Siger jeg, og min telefon ringer. Jeg tager den op, af min lomme og ser hvem det er. Det er Thor.
Samtale.
Mig. "Hej".
Thor. "Hej. Jeg er ked af, at jeg ikke kom og besøgte dig. Men der kom noget i vejen".
Mig. "Det er okay. Det kunne bare have været rart, hvis du lige havde ringet. Jeg har jo ikke, hørt fra dig, i flere dage".
Thor. "Nej. Det er jeg også ked af".
Mig. "Det er okay. Har du hørt, det med mor og far?".
Thor. "Ja. Jeg forstår ikke, hvordan far kunne gøre det".
Mig. "Nej, det gør jeg heller ikke. Da jeg kom hjem, fra skole i dag, havde mor grædt. Rigtig meget".
Thor. "Ja, det er syndt for hende".
Mig. "Ja, det er det".
Thor. "Vi må prøve, at være derfor hende".
Mig. "Ja, det må vi. Men hun klare det, faktisk okay. Hun er stærk".
Thor. "Ja, det er hun".
Mig. "Vi er heldige, at vi har sådan, en stærk og god mor".
Thor. "Ja, det er vi".
Mig. "Ja. Jeg vil løbe igen. Vi ses".
Thor. "Ja, det gør vi".
Samtale slut.
Jeg ligger på, og min telefon går død. Jeg lægger min telefon ned, i min lomme. "Jeg beklager, at det tog lidt tid, at snakke med Thor". Siger jeg, og kigger på Alex, der sidder ved spisebordet, der er ved, at give Eva mad. "Det gør ikke noget, smukke". Siger han, med et smil, og sætter sutteflasken, på bordet. "Tak, skat". Siger jeg, med et smil. "Vil du, skifte hende?". Spøger han, og hun får bøvset af. "Ja. Du kan måske ikke, skifte en ble?". Spøger jeg, med et smil, og går hen, og tager Eva. "Nej, det er ikke min stærkeside". Svare han, med et smil. "Jeg har heller ikke, skiftet så mange bleer. Men jeg har arbejdet lidt, som barnepige, da vi boede i Danmark". Svare jeg, med et smil. "Okay". Siger han, med et smil, og Eva gaber. "Jeg går lige ind, og skifter hende og putter hende". Siger jeg, med et smil, og går ind, på Evas værelse. Jeg går hen, til puslebordet og lægger hende. Jeg skifter hende, og smider den beskite ble ud. "Skat?". Siger jeg, og Alex kommer til syne, i døren. "Du kaldte, smukke". Siger han, med et smil, og går hen, til mig. "Ja. Vil du, putte Eva?". Spøger jeg, med et smil. "Ja". Svare han, med et smil, og tager Eva. Jeg går ud, på badeværelset, og vasker hænder. "Mange tak for hjælpen". Siger min mor, henne fra døren. "Det var da så lidt". Siger jeg, og tørrer mine hænder. "Fik du også skiftet hende?". Spøger hun, med et smil. "Ja. Hun var også træt, så Alex puttede hende". Svare jeg, og kigger på hende. "Okay. Det er da sødt, af Alex, at hjælpe til". Siger hun, med et smil. "Ja. Han er en sød ung mand". Siger jeg, med et smil. "Ja, det er han. Måske får I selv, et barn en dag". Siger hun, med et smil. "Ja, det håber jeg. Men jeg har ikke travlt. Vi er jo, kun 17 og 18 år". Siger jeg, med et smil. "Ja. Jeg har heller ikke travlt med, at blive mormor. Altså jeg vil, ikke presse dig eller Thor". Siger hun, med et smil. "Nej, det ved jeg godt, mor". Siger jeg, med et smil, og går ud, i gangen. "Jeg går ind, og ligger mig lidt". Siger hun, og går. Jeg tager min taske, og går ind, på mit værelse. Alex sidder, på min seng. "Når, sidder du her?". Spøger jeg, og lukker døren, og sætter min taske, på gulvet. "Ja, det gør jeg, skat". Svare han, med et smil. "Ja". Siger jeg, og sætter min telefon til opladning, og lægger den, på mit natbord. Jeg sætter mig, ved siden, af ham. "Skal vi, gå en tur, i parken?". Spøger han, og jeg kigger på ham. "Nej, det har jeg ikke lyst til. Jeg er lidt træt". Svare jeg. "Okay. Hvad har du så lyst til, at lave?". Spøger han. "Ligge og hvile mig lidt". Svare jeg, og lægger mig ned. Han lægger sig, ved siden, af mig. Vi ligger og kigger på hinanden, indtil vi falder i søvn. Jeg vågner noget tid efter ved, at der er en, der kysser mig, på kinden. Det er Alex. "Der er aftensmad, smukke". Siger han, med et smil, og jeg sætter mig op. "Hvad er klokken da?". Spøger jeg, og rejser mig op. "Den er halv syv". Svare han, med et smil. "Okay". Siger jeg, og vi går ud, i køkkenet. Min mor sidder, ved spisebordet. "Hej, skat". Siger hun, med et smil, og kigger på mig. "Hej, mor. Hvad skal vi have?". Spøger jeg, og sætter mig, ved spisebordet. "Risengrød". Svare hun, med et smil, og Alex sætter sig, ved siden, af mig. "Lækkert". Siger jeg, og tager noget mad og begynder, at spise. Vi sidder og snakker og hygger os, til langt ud, på aftnen. Jeg kigger op på uret, der hænger i køkkenet. Den er allerede 22:30. "Jeg vil gå i seng nu". Siger jeg, og rejser mig op. "Jeg skal nok, tage af bordet". Siger min mor. "Tak, mor". Siger jeg, og Alex rejser sig op. "Er det okay, at jeg bliver og sover, i nat?". Spøger han, og kigger på min mor. "Ja, selvfølgelige". Svare hun, med et smil. "Tak. Godnat, Lisa". Siger han, med et smil. "Godnat". Siger hun, med et smil. "Godnat, mor". Siger jeg, med et smil. "Godnat, skat". Siger hun, med et smil, og vi går ind, på mit værelse. Jeg går hen, til mit tøjskab og finder noget nattøj. "Er det okay, at jeg går på badeværelset først?". Spøger jeg, og kigger på Alex. "Ja, smukke". Svare han, med et smil. "Tak, skat". Siger jeg, og går ud, på badeværelset. Jeg tager nattøj på og børster tænder, da jeg har gjort det, går jeg ind på mit værelse igen. Alex går ud, på badeværelset, og jeg lægger mig hen, i min seng. Efter kort tid, kommer Alex igen. "Hvor er jeg dog træt". Siger jeg, og han lukker døren. "Det er jeg også". Siger han, og tager sine bukser og bluse af. Han slukker lyset, og lægger sig hen, ved siden, af mig. Jeg tager dynen over os. "Godnat og sov godt, smukke". Siger han, og kysser mig, på munden. "Godnat og sov godt, skat". Siger jeg, og lægger mit hovede, på hans brystkasse. Efter kort tid, sover vi begge to.