STALKER

1.

stalker

❀

"Bare en kop kaffe, tak,'' sagde jeg venligt til kvinden bag disken. Jeg stod lænet op af disken, og blinkede med mine trætte, udmattede øjne. Jeg var virkelig udkørt og det gjorde det ikke bedre, at jeg skulle på arbejde.

Trætheden kunne let ses, på mit faldne ansigt.
Hun kiggede afventende på mig, hvilket fik mig til, at ryste på hovedet af mig selv. "Hov, øh bare en cappuchino," fortsatte jeg.

''Så gerne!'' smilte hun og gik hen imod kaffemaskinen for at fylde kruset op. Jeg kiggede hen på uret og sukkede. Der var virkelig ikke noget mere pinligt end at komme for sent. Men jeg kunne simpelthen ikke starte dagen uden en kop kaffe, så var jeg bare nødt løbe hen til busstoppestedet for at nå i skole, hvis det skulle være.

Min trang til kaffe førte med den stress som jeg havde omkring mig. Der var mine studier, som virkelig behøvede alt mit fokus, og det var svært når der hele tiden var en vis person, der blev ved med at skrive til mig.

Ja, jeg havde skrevet lidt med fremmede på nettet, selvom jeg vidste, at det var super dumt. Lytter jeg til mig selv? Nej! Jeg blev absolut, så nysgerrig, at jeg begyndte at skrive med fremmede.

Det førte til, at jeg mødte den såkaldte Zayn. Han var nu ikke så slem, men han skrev hele tiden til mig. Jeg ville bare føre en enkelt samtale med ham, men han havde på en eller anden måde fundet frem til både min Facebook, Snapchat og min Instagram. Jeg følte, at han nogle gange blev lidt for meget.

Han flirtede hele tiden med mig, selvom jeg tydeligt havde gjort det klart, at jeg ikke ville være mere end venner. Jeg ville faktisk heller ikke engang være hans ven, men lidt sød skulle man vel være. Men. Han. Forstod. Ikke. En. Hentydning!

''Ikke for at skynde på dig, men kan du ikke gøre det lidt hurtigere?'' spurgte jeg og smilede skævt. Urets tikken skar som knive i mine øre og jeg ville helst bare have min kaffe, og komme afsted.
''Jo, selvfølgelig,'' sagde hun og trykkede på stopknappen, lagde et låg på og rakte mig kaffen.
''Mange tak!'' sagde jeg og gav hende lidt ekstra penge, som tak. Den varme drik, som fyldte min mund, fik mig til at slappe helt af, jeg tænkte slet ikke på alt det jeg skulle nå.

Det eneste der fyldte min hjerne, var den dejlige, brune, varme drik, der gik gennem min krop.

''Du skal lige have byttepenge,'' sagde hun og trykkede på kasseapparatet. Hun kiggede på mig med sine brune øjne, hun så hellere ikke helt frisk ud - dog så hun pænere ud end jeg sikkert gjorde. Et venligt smil var formet på hendes læber, og det fik mig til at smile.
''Behold du bare det!'' sagde jeg og gik hen mod udgangen.

En kølig blæst mødte mig, så jeg var hurtig til at skære en grimasse. Det var blevet koldt her i London, men nu var det jo også snart efterår.
Jeg gik med hurtige skridt hen til busstoppestedet.

En varm væske blev hældt ud over min jakke i det en person stødte ind i mig. Min jakke var tyk nok til, at jeg ikke forbrændte mig, men jeg kunne godt mærke varmen alligevel.
''Shit!'' sagde jeg højt og kiggede ned af mig selv.

Min jakke havde fået en stor plet, som var for pinlig til ikke at blive bemærket.
''Det må du godt nok undskylde,'' sagde en stemme og kiggede undskyldende på mig. En dreng med brune øjne, kortklippet hår og muskler så på mig.

Han så bekendt ud, men jeg vidste ikke, hvor jeg havde set ham..
''Det var vel også min skyld, undskyld,'' sukkede jeg og hev min jakke af. Hellere fryse end at blive set sådan.
''Vil du virkelig gå sådan rundt? Det er jo virkelig koldt,'' sagde han og kiggede bekymret på mig.