STALKER

5.

stalker

❀

Et par drinks og nogle akavede snakke senere, fandt jeg ud af at han egentlig var en okay fyr. Men jeg kunne bare ikke få ud af mit hoved, at det nok var ham, der havde forfulgt mig og fundet frem til min skole, mine sociale medier og bare generelt mig. Jeg var blevet enormt fuld og tænkte overhovedet ikke på, hvad jeg sagde mere.

"Så, sig mig Zayn. Er du egentlig den Zayn jeg tror, du er?" spurgte jeg. "Hvilken Zayn tror du jeg er?" spurgte han og grinte. "Altså, hvad laver du her?" spurgte jeg. Han kiggede dumt på mig.

"Øh, jeg gætter på, at jeg er her af samme grund som dig? Liams fødselsdag," grinte han. Jeg tyssede på ham og sagde så: "Ja, men sådan i virkeligheden, hvad laver du så her? Her i byen? På min skole? På mine sociale medier?" Jeg var virkelig interesseret i hans svar til det.

Hans mine ændrede sig totalt og han fik et fjernt blik i øjnene. Det var lidt skræmmende. Jeg vidste han var den Zayn!! One Direction-Zayn var også Stalker-Zayn.

"Er du sur på mig?" spurgte han med et seriøst blik i sine øjne. "Mest forvirret over at Liams ven stalker mig. Det er sikkert normalt i den verden som du lever i, når du selv bliver forfulgt og stalket så meget af andre mennesker, altså dine fans - så må du vel have en trang til at gøre præcis det samme ved fremmede," sagde jeg ironisk og følte mig uovervindelig efter at have fyret den replik af. Damn jeg var god. Fuld, men skidegod.

"Er du seriøs lige nu?" spurgte han med et lidt højere tonefald. "Ja, jeg er fucking seriøs Zayn, det er ikke i orden du har stalket mig så meget som du har. Jeg kunne have meldt dig til politiet for den måde du har skrevet til mig på og fulgt efter mig på. Desuden kunne du have været en klam, gammel børnelokker, altså hvad ved jeg mand," svarede jeg igen med et lige så højt tonefald som ham.

"Ja, det kunne jeg. Men heldigvis for dig er jeg ikke det. Du var sgu da heller ikke ligefrem hellig i de beskeder du sendte til mig. Liam? Som i min bedste ven skulle være din kæreste? Hmm, det var da sjovt eftersom han allerede HAR en kæreste," sagde han monotont.

"Ej, jeg måtte bruge stærke og ja falske midler, for at få dig til ikke at skrive til mig, men det virkede jo så tydeligvis ikke. Ellers var du nok stoppet for længst med at forfølge mig," råbte jeg tilbage.

"Tsk," sagde han opgivende og rystede på hovedet, som om det hele bare var en stor joke for ham. "Ja Zayn, grin du bare så meget og så længe du kan, indtil jeg ringer til politiet og de finder ud af, hvad man skal gøre med en stalker som dig," sagde jeg hårdt rejste mig op fra stolen, viftede mit hår op i hans ansigt og gik fra ham.

"Pas på dig selv," råbte han efter mig og jeg rakte ham en fuck-finger tilbage som svar. Han grinede bare af mig. Fucking idiot.

Jeg fandt vej ud til dansegulvet, men var egentlig ikke i humør til at danse. Jeg tog mig derfor sammen og gik over til bordet, hvor Lucy og et par andre mennesker sad. "Emily, slå dig ned og snup en drink!" sagde Lucy da hun så mig. Jeg sendte hende et nervøst smil og satte mig ned ved bordet.

Jeg blev introduceret for et par mennesker. Harry, Niall, Louis og til sidst Thomas, som Lucy havde introduceret mig for sidste gang vi var i byen. De havde mødt hinanden igen og de hang seriøst op af hinanden. Kinda sødt, kinda disgusting.

Thomas og Lucy sad på den ene side helt klistret op af hinanden og ved siden af Lucy sad Harry. Utroligt, at hun ikke freakede ud over drengene mere. Men ja, det gav mening, at jo mere man lærte folk at kende jo mere normalt blev det.

På min side af bordet sad Niall og Louis. De var fandme nogle søde drenge. Vi tog en masse tequila shots og Niall var blevet min shots-makker. Det var et must, at hver gang vi var sammen skulle vi tage 10 shots sammen og se, hvem der var hurtigst. Sindssyg plan alligevel. Men den var stabil, hvis man ville have det sjovt.