STALKER

9

stalker

❀

Da jeg kom ind af døren, sad min mor i sofaen. Hun så ikke så glad ud, hvad filan? "Hey mor," sagde jeg og sendte hende et smil. "Hej skat," svarede hun. Jeg kiggede undrende på hende: "Er der noget galt?"

"Skat, jeg har set dig overalt på internettet og artikler. Hvad er det du laver med dit liv?" spurgte hun. Wow mor. Slap af.

"Hvad mener du? Jeg er seriøst bare endt i det her drama fordi mine venner er kendte. Det er da ikke fordi jeg ønsker at hele verden ved hvem jeg er og hvad jeg går og laver - langt fra." Hun nikkede bare og virkede virkelig skuffet.

"Mor, hvad er du bange for?" "Skat, jeg er bange for de her drenge, vil såre dig på et tidspunkt," svarede hun. Måske klogt, at jeg ikke fortalte om episoden omkring min mobil og de skøre fans.

"Liam passer virkelig på mig. Jeg har ikke følt mig så tæt med en ven før, som jeg gør med ham. Liam betyder alt for mig," svarede jeg. "Okay, jeg tror på dig - men virkelig bare pas på dig selv." "Det lover jeg," svarede jeg og krammede hende.

Jeg gik ind på værelset og skrev til Lucy, om vi ikke skulle finde ud af noget med en fest snart. Selvfølgelig var hun på - og hun havde planer om, at tage Thomas med.

Det kunne kun blive vildt. Vi aftalte at tage i byen fredag nat og det var også min 20-års fødselsdag om lørdagen, så det betød gratis drinks. Ayyy. På barerne i byen fik man altid en drink, hvis man havde fødselsdag når man tjekkede ind. Super lækkert!

Det så jeg inderligt virkelig meget frem til. Det kunne kun blive vildt. Jeg skrev også til Liam og spurgte ham, om ham og Sophia ville med i byen. Det kunne de ikke sige nej til, når det nu var min fødselsdag. Det var virkelig i sådan nogle moments man lærte at appreciate de mennesker man havde omkring én.

***

Det var blevet fredag og det betød fest!! Hele mit liv var seriøst blevet en fest. Jeg følte, at hver eneste betydningsfuld ting i mit liv skete til festerne. Det lød måske lidt overdramatisk - men jeg følte bare, at det var til festerne jeg levede. Det var til festerne jeg prøvede grænser af. Det var til festerne jeg var fri og rent faktisk kunne gøre alt, hvad jeg havde lyst til.

Dette var umuligt for mig i den virkelige verden - eller lad mig sige: 'ædru verden'.

Da Lucy og jeg havde hygget os med vores rosévin og klokken var blevet 23.30 - var det på tide, at komme ud af døren og i byen. Party timeee. Freaking endelig. Nu skulle der leves, gutter.

Vi mødte Thomas ude foran klubben. Lucy så vildt glad ud og sprang i favnen på ham. Hvor cute. Da de to lovebirds endelig var færdige og Lucy kom ned på jorden igen, hilste Thomas og jeg også på hinanden.

Jeg fik min gratis drink, da det var blevet midnat og jeg derfor officielt kunne kalde mig 20 år gammel. Hold da op. Efter jeg havde fået hældt et par drinks ned, havde snakket med et par mennesker og begyndte jeg at kede mig ekstremt. Thomas og Lucy sad i hjørnet af en sofa og snakkede. Jeg var seriøst ordentlig 3. hjul.

Jeg besluttede mig for at gå ud i mængden på dansegulvet og banede mig vej mod toilettet. Badeværelset var og ville altid være mit go-to escape room. Ærligt, bare jeg fik et spejl ville jeg overleve. Jeg nåede ikke engang ud på toilettet, før der blev taget fat i mig ude på dansegulvet. Jeg vendte mig forvirret rundt for at se, hvem der havde taget fat i min arm. Ahh Zayn. VENT HVAD ZAYN?? Han kiggede på mig, smilede og blinkede til mig. Oh boi.

Han tog så fat i min hånd og gik hen mod toilettet, som jeg i starten var på vej hen til. Han var på vej hen mod en dør, var det drengetoilettet? Hvad søren ville han?