stalker
❀
Vi ankom endelig på klubben. Som altid Funky Buddha. Der var fyldt på dansegulvet, så jeg besluttede mig for at gå hen mod toiletterne. Den gode gamle bregneplante var der stadig, så jeg banede mig vej hen til den for at stå og se akavet ud.
Drengene var forsvundet med det samme vi kom ind på klubben, så jeg havde ingen ide om, hvor vi skulle mødes eller hvordan vi skulle finde Zayn.
Jeg fandt igen min mobil frem og denne gang skrev jeg faktisk til Zayn. Sindssygt nok.
Me: Hvor er du?
Jeg nåede lige, at sende beskeden før min mobil løb tør for strøm. Hvor typisk. Jeg stod lænet op af væggen og pludselig stod en person foran mig og satte en hånd på væggen. "Hey smukke," sagde en meget fuld Zayn og lænede sig ind mod mig.
Hans ånde lugtede langt væk af alkohol og smøger. Vent røg Zayn? Frækt nok alligevel.
Måske en upopulær holdning, men jeg syntes fandme det var lækkert, når drenge røg. Især Zayn, wow. Forestil jer det lige. Mums.
Zayn havde mørke jeans på, en hvid t-shirt og en sort læderjakke. Det gav mig throwback til dengang jeg nassede en smøg af en dreng ude foran. Gad vide, om det var ham jeg havde snakket med allerede der?
"Zayn, hvad laver du her?" hviskede jeg ham i øret. Lidt kontrol skulle jeg jo have over ham. Han havde jo følelser. Måske var det muligt at manipulere lidt ham, ved at spille lidt sød.
"Nej, spørgsmålet er - hvad laver du her? Vent. Er drengene her også?" spurgte han mindre vredt og foldede hånden på væggen sammen i en knytnæve. Jeg kiggede ham bare i øjnene og var faktisk en smule bange for, hvad han kunne gøre.
"Ja, men du skal ikke bebrejde dem, de var bare bekymrede," svarede jeg så monotont jeg kunne.
Det hjalp vist ikke alligevel, at jeg spillede sød. At least I tried.
"Jeg er ikke et freaking barn, okay? Jeg gør præcis, hvad jeg vil," svarede han hårdt tilbage og holdte stadig øjenkontakt. Han kiggede undskyldende på mig og satte den anden hånd på væggen på den anden side af mit hoved. Der var stadig øjenkontakt. Indtil han kiggede på mine læber.
Oh no, Zaynie, hvad laver du? Han lavede et smørret smil. Han vidste præcis, hvor han havde mig og jeg kunne ikke lide det. Ingen skulle have den kontrol over mig. "Du kan godt lide mig," sagde han så og smilte. Jeg kiggede forvirret på ham.
"Stalker, jeg kan ikke udstå dig," svarede jeg. Hvis andre havde hørt mig, ville de tro jeg var en freaking bitch. Både på min stemme, men også fordi jeg havde krydset mine arme og jeg lignede en rigtig mokke. Han grinte.
"Skat, hvad laver du så her på Funky Buddha? Er du kommet for at få mig med hjem?" spurgte han og skubbede min krop op mod væggen, så jeg ikke kunne komme fri. Shit mit hjerte bankede hurtigt. Holy moly of God. Hvad skulle man lige svare til det? Seriøst. Han havde mig om sin lillefinger. Ham af alle mennesker, hvordan kunne jeg lade ham have den kontrol.
"Jeg ved ikke, hvilken leg det er du leger, men jeg kommer til at vinde, that's for sure," sagde han og grinte. Jeg var frosset og kunne ikke komme fri fra ham. Så kyssede han mig bag øret. Der gav jeg op. Jeg havde ikke noget svar. Ikke noget comeback. Årh fuck. Det kunne han ikke gøre mod mig. Det kunne ingen gøre mod mig. Han havde jo kysset 'the-weak-spot'. Fuck ham. Helt seriøst. Fuck ham.
"Zayn! Kom her," kunne jeg høre Liam råbe et par meter fra os. Da han endelig kom hen til os, tog han fat i Zayn og de andre drenge dukkede på magisk vis også op. "Em, er du okay?" spurgte Liam mig. Jeg nikkede bare og var lettere påvirket af, hvad der lige var sket.
YOU ARE READING
STALKER
FanfictionEmily Walker er en helt almindelig pige, der bor og studerer i London. Hun er en dag på vej hen til gymnasiet og løber pludselig ind i Liam Payne midt i Londons gågader. Liam og Emily bliver gode venner. Men så sker det. En hvis 'Zayn Malik' begynde...