STALKER

7.

stalker

❀

"Nå for Søren, der var stalkeren," sagde jeg. Han kiggede bare på mig og jeg tilføjede "igen". Jeg var ved at fortsætte min rute tilbage til stuen, selvom jeg helst bare ville gå mod bryggerset for at vende snuden home to my lovely bed. Men nej, vi skulle vel også have lidt manér, lidt stolthed og lidt balls i det her liv. Vi var her jo kun for once.

Zaynie kom mig dog også i forkøbet og ville ikke engang lade mig gå mod stuen. Han tog mig om håndleddet, slæbte mig ind på badeværelset igen, låste døren, tog nøglen og så stod vi ellers bare der og gloede på hinanden.

"BITCH, hvad skulle det nu til for?" råbte jeg surt. "Jeg vil gerne løse det her," sagde han. Jeg kiggede på ham med løftet øjenbryn. I ved det der blik der bare siger 'WTF, er du dum eller hvad'. Ja - præcis det blik.

"Er du seriøs?? Der er ikke en skid her der skal løses," svarede jeg surt tilbage.

"Årh Emily, stop dog," svarede han og rystede grinende på hovedet, som om jeg var en kæmpe joke for ham. Det fik mig faktisk til at blive lidt ked. Man skulle ikke få mig til, at føle mig dum, pinligt berørt eller grine af mig. Det var seriøst den værste følelse nogensinde!

"Hvorfor griner du af mig? Lad mig være helt seriøst," sagde jeg med en lav stemme og måske også lidt mopset. Oops. Men seriøst, this bitch havde lukket mig inde.

Det lod til, at stalkeren faktisk fangede, at jeg ikke syntes det var spor sjovt det han havde gang i. Han satte sig ned foran døren og ventede nok på, at jeg ville sætte mig ned foran ham. Men det kunne han glemme alt om. Wasn't going to happen, honey.

Så jeg stod bare der og gloede på mig selv i spejlet i mens han sad på gulvet. OKAY VENT HVAD. Han havde sgu da perfekt udsyn, når han sad ned, til at glo på min røv. Stodder for fanden.

Så med et farede jeg ned på gulvet, for den nydelighed af en røv skulle han sgu ikke have lov til at se på. Som den klodsmajor jeg var, farede jeg så hurtigt sammen at jeg landede halvt på ham. Årh bitch. Jeg skyndte mig for Guds skyld da også hurtigt at flytte mig så langt fra ham, som overhovedet muligt. Han sad bare der og observerede hver eneste bevægelse jeg foretog mig.

"Hvad er der?" spurgte jeg, for han gloede helt seriøst på mig som om jeg havde den største bums nogensinde mellem mine øjne. Tro mig, den periode i mit liv havde jeg været igennem - men det var nok ikke verdens største bums nogensinde. Var der overhovedet en rekord eller et mål for det??

Han smilede bare til mig og jeg kunne ikke lade vær med, at grine lidt. Lidt sødt var det da. "Stoooop," sagde jeg helt forlegent. "Hvad, jeg gør da ikke noget," svarede han stille mens han rykkede lidt tættere på mig. Hvad skulle det nu til for? Jeg ved godt, hvad du prøver på der mester. "Hvorfor rykker du dig?," spurgte jeg mistroisk.

Hvis der var noget jeg vidste, hvordan man gjorde, så var det at få drenge til at blive usikre. Man skulle bare kommenterer på hvert et træk de lavede og de ville blive pinligt berørte. Altså ja, piger overtænker - hør bare mig, altså hvad filan?

MEN jeg troede ikke og en skid på, at drenge ikke også tænkte meget over tingene. Altså, overvej lige hvor meget ansvar der lå på deres skuldre i forhold til at finde sammen med en pige.

De måtte da tænke virkelig meget over, hvad de gjorde forkert og rigtigt når der så endelig kom en som mig, der smadrede deres selvtillid en smule.

"Så jeg kan se dit bedårende ansigt tættere på," svarede han og grinte. Bitch, ik manipuler med mig. Okay, hvad skete der? Hvorfor fangede han ikke min 'smut-du-en-fuckboy'-taktik og ironi? OMG! Han brugte den sgu mod mig.