STALKER

4.

stalker

❀

Det var endelig blevet fredag og det betød, at der skulle gang i noget af en fest! Nemlig Liams fødselsdagsfest.

Jeg havde ikke hørt noget som helst fra Zayn siden Liam sagde, at jeg skulle blokere ham. Jeg blokerede ham selvfølgelig og lad mig sige dig; det var befriende! Selvfølgelig var det i mine tanker for lang tid siden, at jeg ville blokere ham. Jeg var ærlig talt bare bange for, at han ville finde andre måder at stalke mig på.

Måske havde han set mig i byen siden, men det har jeg jo så ikke vidst og det var faktisk dejligt ikke at vide, om han havde set mig siden. Jeg havde dog følt, at en person havde fulgt efter mig hjem fra skole og jeg følte også, at en fyr med sort hår havde observeret mig meget på skolen.

Det var ikke en fyr, jeg havde set på skolen før, så det undrede mig meget. Men jeg var en godtroende person og det måtte bare være rent tilfælde. Bare det, at jeg ikke vidste om det var Zayn eller om det bare var en dum følelse var både beroligende og skræmmende på samme tid. Men jeg lagde det bag mig og tog tingene som de kom.

Jeg glædede mig virkelig til at møde Liams venner og i det hele taget fejre min bedsteven. Jeg kunne mærke, at i aften ville blive et brag af en fest. Jeg havde skrevet lidt med Lucy, for hende havde jeg også fået inviteret med til festen. Jeg spurgte hende om vi skulle gøre os klar sammen. Selvfølgelig var hun på.

Klokken var ved at blive 17, så Lucy var lige på trapperne. Kl. 17 var the-perfect-time, at gøre sig klar på, da Liams fest på Funky Buddha først startede kl. 21. Jeg gik i bad og skrev til Lucy, at hun bare kunne gå ind på mit værelse - men det havde hun jo nok også bare gjort alligevel, haha.

Jeg hørte Lucy gå ind af døren og hilse på min mor, mens jeg var ude på badeværelset. Da jeg hørte, at hun nærmede sig badeværelset og var på vej ind på mit værelse, råbte jeg til hende. "HEY LU" og hun råbte igen: "HEY EM, ER VI KLAR PÅ FEST ELLER HVAD?," jeg grinte bare og gik ind under bruseren.

Da jeg havde taget mig et dejligt, varmt bad og havde fået taget undertøj og en stor sove t-shirt på, gik jeg ind på værelset. Jeg så Lucy sidde med min mobil i hånden og viftede den foran mig. Jeg løftede mit øjenbryn.

"What?" spurgte jeg forvirret.

"Hvem i helvede er Zayn og hvorfor har han skrevet, at han har set os to i byen? Kender du den her fyr?"

Orgh manner, det her kunne jeg ikke magte lige nu. Jeg kiggede bare væk og begyndte at lede efter en kjole jeg kunne tage på. "Emily freaking Walker - hvem er han?" spurgte hun igen og kom hen til mit klædeskab, hvor jeg stod, for at stå foran mig og kigge mig i øjnene.

"Øhm, han har på en måde set os i byen og er så begyndt at skrive til mig og nej jeg ved ikke hvem han er," sagde jeg opgivende. "Hvorfor har du ikke sagt noget om det til mig?" spurgte hun skuffet. Årh, det var så typisk, at hvis jeg ikke fortalte ting til hende - så ville hun finde ud af det alligevel, hvilket bare ville gøre hende skuffet. TYPISK.

"Jeg ved det ikke, okay? Jeg var måske bange for du ville melde ham eller bare freake ud og blive sur," sagde jeg så.

"Emily, Emily, Emily, jeg er ekstremt skuffet over, at du intet har fortalt, så dårlig stil," sagde hun. "I know men-" begyndte jeg, men nåede ikke, at fortsætte før jeg blev stoppet af hendes skingre stemme der banede sig vej gennem luften.

"Tænk, hvis det er Zayn Malik!" udbrød hun. Jeg løftede mit ene øjenbryn og sendte hende et skeptisk blik. Øh, who? "Zayn - fra One Direction," svarede hun, smilede stort og slog mig på skulderen, som om, hun havde løst det største mysterium i nyere tid.