stalker
❀
Jeg vågnede næste dag omkring klokken 11.
Jeg tjekkede min mobil som havde et alt for skarpt lys i forhold til, at jeg lå i mørket og havde ondt af mig selv. Jeg havde ikke modtaget de helt store notifikationer og besluttede mig egentlig bare for at skrive til Liam.
Me: Skøn aften jeg havde mig (,:
Ironisk, selvfølgelig.
Liam: Den var en smule hektisk vil jeg sige.
Me: Ja, fuck jeg var en kujon.
Liam: Altså ja, nu du selv siger det.
Me: Jeg skal virkelig bare have undskyldt over for Lucy! Jeg håber virkelig hun kan tilgive mig.
Tårerne pressede sig på ved tanken om, at hun aldrig ville tilgive mig. Det måtte ikke ske.
Liam: Det er en god ide!! Men mus, husk at selvom man begår en fejl - uanset om den er så stor som denne her eller det er en mindre ting, betyder det ikke, at folk vil hade dig resten af dit liv. Altså vi er her på Jorden i omkring 60-70 år mere.
Selvom det er en stor ting nu, er det jo ikke en ting du tænker tilbage på om nogle år. Det var en fejltagelse ja, men den kan rettes på og du lærer af den.
Giv hende noget tid. Lad hende lige sluge den. Og med tiden se, om det hele ikke nok skal gå. Uanset hvad, så ved du, at jeg er her for dig og det mener jeg.
Me: Shit en speech, haha! Tusind tak Li, elsker dig <3
Liam: Alt for dig. Tillykke med fødselsdagen i dag, håber den bliver bedre end i nat. <3
Nurh, han huskede det.
Me: Tak Li <3
Jeg rejste mig fra sengen, da min mor kaldte til morgenmad. Jeg lignede det største mess. Jeg havde mascara under øjnene. Havde mit fedtede hår i en knold og havde render under øjnene. "Hej", sagde jeg til hele familien og lavede en elegant entrance hen til min sædvanlige plads ved bordet.
"Tillykke med fødselsdagen," råbte min familie i kor. Sødt. "Tak," svarede jeg og krammede dem alle. "Så blev du 20 år, hva? Din store pige," sagde min far stolt. "Jah," svarede jeg. Juhu. Jeg var slet ikke i humør til at fejre min fødselsdag, så jeg lod bare som om det var en dag som alle andre. Bare med flag og balloner i hele køkkenet.
"Er du okay skat?" spurgte min mor, da jeg satte mig ned på stolen. Jeg nikkede bare. Christoffer kiggede på mig som om jeg lignede en zombie fra en af hans mange PlayStation-spil. Og det gjorde jeg sikkert også. Min mor tog min tallerken og skar en bolle ud og lagde på den. "Tak," svarede jeg og tog imod tallerkenen.
Jeg prikkede lidt til min bolle, da jeg ikke havde den største trang til mad. Sådan var det altid dagen efter jeg havde drukket. Det var endda mit yndlingsmåltid på min fødselsdag. Jeg elskede morgen boller og kakao. Det var altid et must om morgenen på fødselsdage.
Hele situationen blev i hvert fald ikke bedre da Christoffer hev sin mobil frem og viste mig en avisartikel med mit navn i. 'Er Emily lige så løs på tråden som Zayn? Åbent forhold - måske?' Og endnu et link nedenunder: 'Læs også: Stjæler sin bedste venindes kæreste - det gav konsekvenser.'
Under den artikel var et kæmpe billede af Lucy, der skal til at give mig en kæmpe lussing. Jeg sukkede og satte mine arm over kors.
"Christoffer fjern den mobil når vi spiser - forstået?" skældte min mor ud. "Jaja, undskyld mor," svarede han og pakkede den væk. Jeg kunne slet ikke spise mere. "Men passer det?" spurgte Christoffer.
YOU ARE READING
STALKER
FanfictionEmily Walker er en helt almindelig pige, der bor og studerer i London. Hun er en dag på vej hen til gymnasiet og løber pludselig ind i Liam Payne midt i Londons gågader. Liam og Emily bliver gode venner. Men så sker det. En hvis 'Zayn Malik' begynde...