STALKER

6.

stalker

❀

Det var næste morgen og jeg var stendød. Resten af aften efter jeg havde taget shots med Niall var virkelig blurry. Like alt var væk. Det måtte have været de satans tequila shots.. Hvor var det bare typisk at jeg altid drak mig under og glemte halvdelen af aftenen bagefter.

Min mor kom på mit værelse og rullede persiennerne fra ved vinduet. "Årh shit, mor det er lyst," klynkede jeg og satte mine hænder for øjnene. "Skat klokken er også to om eftermiddagen - så nu er det altså op." "Mh, bare lige 5 minutter mere," sagde jeg og pegede mod døren som hentydning til, at hun skulle gå ud.

Hun blev stående, grinede lidt. "Var det en god fest i går?" spurgte hun. "Ja, mor den var udmærket," svarede jeg og fik en klump i halsen over, at jeg intet kunne huske. Men det skulle min mor ikke bekymre sig om.

"Hvordan endte jeg egentlig med, at komme hjem i min seng?" spurgte jeg undrende. Hun grinede let igen. "Kan du ikke huske, hvordan du kom hjem?"

"Nej, ved du det?" spurgte jeg hende.

"Jeg sad inde i stuen og så hørte jeg dig komme ind af døren, så jeg rejste mig for at gå hen til dig og i døren stod der en eller anden flot fyr, jeg aldrig har set før. Så jeg gætter på han fulgte dig hjem," svarede hun.

Jeg nikkede. Det var garanteret Liam hun snakkede om. Hun havde endnu ikke mødt ham, så det ville give god mening, hvis det var ham. "Mor, hvordan så han ud?" spurgte jeg for at være på den sikre side.

Jeg kunne trods alt ikke huske en skid og ville gerne være sikker på, at det ikke var Zayn. Det ville være for sindssygt, hvis han havde fulgt mig hjem. Hvordan ville han overhovedet kende min adresse? Men så igen, han var jo stalker.

Jeg kiggede intenst på min mor, som skulle til at svare. Fuckfuckfuck pls ikke sig sorthåret. "Han var en meget flot fyr, med brune øjne og sort hår?" Shit, det skete bare ikke det her. "Ork mand! Snakkede I sammen?" spurgte jeg. "Njah, vi hilste på hinanden og så introducerede han sig selv som 'Zayn'." Heheheheh, fuck mit liv mand.

Jeg nikkede fortvivlet og ventede på hun gik ud. Jeg overvejede, at spørge hende, hvordan jeg havde fået min kjole af, men den havde jeg garanteret bare selv taget af og jeg skulle ikke bekymre hende mere med min tabte hukommelse.

Så ville hun bare forbyde mig nogensinde, at tage i byen igen og det kunne ikke ske! Jeg vidste godt, det var for at passe på mig selv, men altså come on, det kunne jeg godt.

Da jeg så, at min kjole hang på en bøjle op af mit skab vidste jeg godt, at jeg ikke selv havde taget den af. Hvis jeg selv, havde taget den af ville den bare ligge smidt på gulvet. Jeg fik en underlig fornemmelse i maven, da jeg kiggede på den. Mærkeligt.

"Jeg kører på arbejde nu, jeg kommer hjem klokken 22. Christopher er hos en ven og far er på arbejde, så du er alene hjemme. Du skriver hvis du forlader huset, ikke?" spurgte hun.

Jeg nikkede og gik så ud på badeværelset for at gå i bad. Jeg følte mig på en eller anden måde klam. Selvfølgelig lignede man altid lort efter en fest, men denne her gang var følelsen kraftigere.

Jeg hørte hoveddøren smække og var nu alene med mine tanker. Jeg kiggede mig selv i spejlet. Jeg var fandme da godt nok ulækker. Mascara i hele fjæset, fedtet hår og jeg havde den største trang til at børste tænder. Så det gjorde jeg. Derefter tog jeg mit undertøj af og gik i bad. Oh my god, følelsen af at gå i bad efter en tur i byen var den bedste følelse i hele verden.

Efter jeg havde fået tørt mig, taget tøj på og spist morgenmad - eller middagsmad, klokken var jo trods alt ved at være tre om eftermiddagen, så tog jeg et smut forbi Liam.