STALKER

2.

stalker

❀

Jeg var kommet hen til Liam og bankede kort på døren ind til hans lejlighed, som jeg havde fået adressen på. Wow!
Liam kom ud til døren, gav mig et dejligt kram og tog mig med ind i lejligheden. Liam og jeg, havde næsten lige mødt hinanden, men det føltes som om, at vi havde været venner i flere år.

Vi satte os sammen ind i køkkenet og snakkede løs, om hans fødselsdagsfest. Vi fik arrangeret en masse. Vi lavede en menu, bordopsætning, bordpynt, vi fik planlagt og bestilt det meste.

Da vi var færdige, satte vi os ind i stuen og Liam satte en film på. Jeg tror nok, at han satte Toy Story på, men jeg fulgte ikke så meget med i filmen. Jeg hørte en lyd fra min mobil, mens filmen stadig kørte.

Jeg rakte ud efter den, men Liam var hurtigere. "Liiiiiam," sagde jeg bedende. "Giv mig den, please." "Ingen mobil under filmen," "-men Liam," sagde jeg opgivende.

"Glem det Em, vi ved begge, hvem der vinder," sagde han mens han var i gang, med et mindre grineflip. "Du er nederen, Liam," sagde jeg og sukkede. Han begyndte, at grine endnu mere og så filmen videre.
Da filmen var ved at være slut, sagde min mobil igen en lyd og det var omkring 5. gang under filmen.

Hvem ville lige skrive så meget til mig? Ohhh. Fuck, Zayn selvfølgelig, han var seriøst efter mig konstant og jeg overvejede mange gange, at fortælle det til Liam, men jeg havde ikke gjort det.

Liam kiggede på min mobil, og den var låst, men I ved vel godt, at man stadig kan se beskederne på låseskærmen, ikke? Så han kiggede på beskederne og fik et sjovt smil plantet i ansigtet. "Em, hvorfor har du ikke fortalt mig, at du har en kæreste?" spurgte han og lavede et sad face.

"Neeeej Liam, jeg har ikke nogen kæreste, det er bare en ven," svarede jeg og var lige ved at kvæle mig selv, for at have kaldt Zayn for min ven - like that would ever happen. Han var blevet så belastende her for tiden, seriøst, der er noget der kaldes privatliv, altså hallo..

"Okay, en ven, som tydeligt flirter med dig," sagde han grinende og kastede min mobil hen til mig. "Ja, og det er til tider ret så irriterende," hviskede jeg, så det kun var mig selv, der hørte det.

"Liam-mus, jeg skal i byen med min veninde i aften og bliver nødt til at komme hjem, for at gøre mig klar."
"Allerede?" spurgte han. "Søde skat, jeg har været her i 4 timer og jeg har lovet min veninde det. Hun har glædet sig helt vildt. Det ville næsten være synd at skuffe hende."

Han trak på skuldrene og gav mig en kæmpe krammer, det var lige, hvad jeg havde brug for, at være i trygge arme, og det kunne jeg være hos Liam.

"Jeg er ret sikker på, at jeg vil komme til at savne dig," hviskede han til mig under krammet. "I lige måde, men vi ses sikkert snart -igen," sagde jeg og gav ham et venskabeligt kys på kinden og ja, det kunne man godt. Desuden, han havde en kæreste, så der var ikke noget der nej.

***

Da jeg havde gået lidt og tænkt på, hvad der var sket i den sidste tid, fandt jeg min mobil frem. Det skulle jeg så ikke have gjort. Jeg havde fået en masse beskeder, og følte mig nærmest spammet. Gæt hvem, alle beskederne var fra. Zayn, hvem ellers?

Jeg orkede ham seriøst ikke lige nu, man kunne gå fra at være vildt glad til at være sygt irriteret over, at en person som ham, ikke havde andet at lave på en lørdag aften.

Me: Zayn. Fat det nu okay? Lad mig please være i fred, jeg vil ikke have alt det spam, det er ved at være vildt irriterende og det provokerer mig virkelig meget. Jeg har altså et liv og du behøver ikke, at blive blandet ind i det. Jeg klarer mig fint uden dig.