STALKER

12.

stalker

❀

OBS: Dette kapitel kan være grænseoverskridende for nogle. ://

Han tog blidt sine hænder ned til kanten af min kjole og et sug gik igennem mig. Jeg havde en trang til at fjerne hans hænder, det hele føltes forkert.

Jeg stoppede op og fjernede ham fra mig, hvilket fik Zayn til at kigge på mig. "Gjorde jeg noget forkert?" spurgte han så.

"Nejnej, det er ikke dig," svarede jeg og satte mig op i sengen. "Jeg kan bare ikke huske noget som helst fra Liams fødselsdag og jeg føler virkelig, at der er en der har gjort mig noget," tilføjede jeg og kiggede ned på mine hænder. Jeg var så flov. 

"Vil du virkelig gerne vide det?" spurgte han så. Jeg kiggede forvirret på ham. "Vide hvad?" spurgte jeg og sank en klump jeg havde i halsen. Hvad havde han gjort mig?

"Efter du havde drukket shots med Niall, drak du en drink, som du fik af Thomas. Der var stoffer i den, som gjorde, at du blev helt slap og ingenting kunne gøre," sagde han. Jeg kiggede skeptisk på ham.

"Jeg ved godt, at du havde sagt til mig tidligere på aften, at jeg skulle lade dig være. Men det kunne jeg ikke," sagde han og kløede sig i håret.

"Så da jeg kom tættere på jer og det kun var jer to, så jeg at han prøvede at få sin hånd op under din kjole og så bad jeg ham om, at skride og så fulgte jeg dig hjem," tilføjede han og jeg var totalt mundlam.

"Hvorfor har du ikke sagt det noget før?" spurgte jeg skuffet og mærkede tårer komme frem i mine øjne. "Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige," forsvarede han sig selv. Jeg rystede på hovedet af ham. "Emily, helt ærligt, det er ikke mig du skal være sur på, jeg hjalp dig," sagde han opgivende.

"Jeg er heller ikke fucking sur på dig, Zayn. Jeg er skuffet over, at du ikke fortalte mig det før. Du havde masser af tid til at sige det til mig. Inden han fucking kyssede mig," sagde jeg grådkvalt.

Han satte sig hen ved siden af mig. "Ik fucking rør mig," sagde jeg, da han skulle til at kramme mig. Han tog begge hænder op ved siden af hans hovede. "Sorry," sagde han. Jeg lagde mig ned i sengen med ryggen til ham. Jeg tog Liams ene dyne over mig og den anden havde jeg mellem benene og krammede. Den havde en blanding af Zayns og Liams parfume. Det duftede så godt.

"Skal jeg gå?" spurgte Zayn. Jeg svarede ham ikke, hvilket resulterede i, at han låste døren op og gik ud til de andre, som stod ude i gangen. Døren stod på klem og jeg kunne derfor høre dem snakke derude.

"Hvad har du nu gjort, Zayn?" spurgte Liam surt. "Kan du ikke bare blande dig udenom for once?" spurgte Zayn irriteret.

"Du ved godt, at jeg ikke kan blande mig udenom, når det handler om dig. Især ikke når det også handler om Emily," sagde Liam med et højt tonefald. Jeg havde aldrig hørt ham snakke sådan før.

"Tsk, I'm fucking out of here," sagde Zayn så og forsvandt fra gangen og ud til hoveddøren.

Liam bankede på døren ind til hans værelse. "Kan jeg komme ind?" spurgte han. Jeg kiggede over mod ham og nikkede. Selvfølgelig, det var hans værelse.

"Hvad skete der?" spurgte han bekymret og satte sig i sengen, hvor Zayn lige havde siddet. "Em, du kan snakke med mig om alt," tilføjede han så, da jeg ikke svarede.

Jeg vendte mig om mod ham. "Det er Zayn, der er min Stalker," sagde jeg så. Han kiggede undrende på mig. "Åh Gud, for helvede dreng," sagde han til sig selv og rystede på hovedet af ham.