STALKER

16.

stalker

❀

Et skrig kom fra Thomas, da en sten blev slynget gennem vinduet til VIP-rummet. Jeg kiggede med store øjne mod den smadrede rude og havde nok også skreget, hvis ikke jeg havde en fucking klud i munden og ikke var ved at blive kvalt af den. Ind af vinduet kom Zayn, Harry .. og Lucy?

Zayn stormede hen mod Thomas og fjernede ham fra mig. Han gav ham en knytnæve lige i ansigtet og blodet strømmede ud fra hans næse. Zayn blev ved med at slå på ham og modtog også selv et par slag. Nye tårer var på vej ned af mine kinder og det havde virkelig været et mareridt.

Lucy kom hen til mig. Hun fjernede først kluden fra min mund, så jeg kunne trække vejret igen og så bandt hun mine hænder fri. Hun fandt hurtigt min hoodie ovre i hjørnet og gav mig den på. "Tak," sagde jeg og var ærligt taknemmelig for at hun var der.

"Kom," sagde hun og sendte mig et kærligt smil og gav mig et tæppe på. Vi gik ud gennem det ødelagte vindue, da koden til døren ikke virkede. Desuden var fest, mennesker og larm heller ikke lige det jeg havde brug for. Jeg ville bare hjem. "Zayn, det er nok nu," råbte Harry til Zayn og løb over for at få ham med. Jeg kiggede over mod dem og så Thomas ligge på gulvet. Gennem alt jeg havde været igennem var det ham der havde ødelagt mit liv. Ikke Lucy.

Zayn rystede sine arme til sig, da Harry prøvede at få fat i ham. Jeg fik kort øjenkontakt med Zayn og så hvor såret han var. Årh, my baby. Lucy førte mig med ud til Liams bil. Gud, Liam. Havde han mon en anelse om noget som helst af det der var sket?

Da han så Lucy og jeg komme gående sammen, vidste han at der var noget fuldstændig galt.

Jeg brød sammen, da jeg satte mig ind på bagsædet af bilen med Lucy. Hun trøstede mig og holdte om mig. "Skal jeg bare køre?," spurgte Liam bekymret. "Njah, vent lige på drengene," svarede Lucy. Liam kiggede med et forvirret blik på Lucy. Forståeligt nok, han troede nok det var Zayn der havde gjort mig noget. Drengene kom lidt efter gående mod bilen. Harry satte sig ind ved siden af Lucy og Zayn satte sig på forsædet ved siden af Liam.

"Bare kør," sagde Zayn. Der var komplet stilhed i bilen, ingen sagde et ord. Jeg lagde mit hoved på Lucys skulder og lukkede øjnene. Da vi ankom til Liams hus, vækkede Lucy mig ved at ae mig på kinden. "Em, vi er her," sagde hun. Jeg var ikke faldet helt i søvn og åbnede derfor hurtigt øjnene. Jeg åbnede min sele og gik ud af bilen. Jeg magtede ingenting og ville bare gerne sove.

Jeg banede hurtigt vej ind mod Liams værelse, hvor Zayn allerede var. "Hey," sagde han og sendte mig et blidt smil. Jeg lavede et sad baby face og gik hen mod ham i sengen. Jeg lagde mig ned i den og holdte om ham. Uanset hvad der var sket, vidste jeg at Zayn var med mig. Han var mit et og alt og jeg var hans. Jeg lagde mig ind til ham med min arm rundt om hans mave og mit ene ben over hans ben. Han nussede mit hår og jeg faldt med det samme i søvn.

Jeg vågnede efter et par timers søvn, det var virkelig needed. Det var fuldstændig surrealistisk, det jeg havde oplevet. Zayn lå stadig og holdte om mig, mens han sov. What a sweetheart. Jeg lå og aede ham på brystkassen, mens jeg hørte stemmer ude fra køkkenet.

"Hvad skete der så?" hørte jeg Liam spørge. "Efter vi havde set Lucy og Zayn sammen ude på toilettet, var både Em og jeg frustrerede over de to stod sammen. Så jeg tog Lucy med ud for at snakke med hende om hvad fanden de havde gang i." svarede Harry.

"Lucy fortalte mig, at hendes ekskæreste Thomas havde været et svin overfor hende og hele tiden var efter hende. Så for at undvige ham, havde hun vidst fortalt Zayn om ham og han havde spillet med på den, når han vidste at Thomas var til stede," fortsatte han og jeg lyttede aldeles godt efter.