stalker
❀
// Dette kapitel kan godt være grænseoverskridende, just so you know <33 //
Jeg fik talt hele situationen igennem med Liam og Harry. Nu manglede jeg bare at få fat i Zayn. Hvor i alverden befandt han sig?
"Øhm, så har I en ide om hvor Zayn er?" spurgte jeg ydmygt. "Hm, nej, men hvis jeg kender Zayn ret - så er han taget i byen, igen," svarede Harry og rystede på hovedet af ham.
"Tror I så det er Funkhy Buddha igen eller?," spurgte jeg nysgerrigt. "Ja, det er det nok," svarede Harry opgivende. "Nå, så må jeg jo nok hellere komme der ind," svarede jeg. "Jeg kan køre dig Em," tilbød Liam. Årh dejligt. "Tak Li, det må du meget gerne - hvor skønt," smilede jeg til ham.
Harry tog også med, bare for at tage med. En følelse som jeg også selv havde nogle gange når jeg kedede mig ordentlig meget. Liam og Harry blev ude i bilen efter min ordre, de ville selv gerne med ind, men jeg tiggede dem om at de skulle blive tilbage i bilen. Jeg satte min fod ind på Funky Buddha, klubben jeg havde været meget på efterhånden og kunne ikke finde Zayn nogle steder.
Jeg gik ud på pigetoilettet for at komme lidt til mig selv, så jeg tog noget vand i ansigtet og kiggede mig selv i spejlet. Mit outfit var slet ikke acceptabelt på en klub. Jeg havde en oversize, sort hoodie på, sorte cowboybukser - hvor i min røv var flawless også havde jeg mit hår i en messy bun. Og nej, ikke sådan en pæn messy bun som alle piger ud over mig kunne lave, men en bun, der var mega lille og gav mig en kæmpe pande. Så typisk.
Jeg var kommet ind alligevel grundet bekendtskab med vagterne, så vidste man bare at man var deltids alkoholiker og festede for meget. Men sådan var det, livet skulle jo også leves lidt for Gods sake.
***
Da jeg stod og tørrede noget mascara af under mit øje med min lille finger, kom to fulde mennesker ind på toilettet. Det grin havde jeg hørt før, så jeg vendte mig om i spejlet og så Lucy hive i Zayns arm på vej ind af døren til toiletterne. Øh tf?
Jeg kiggede på dem i spejlet og ingen af dem lagde mærke til at det var mig, før jeg fik øjenkontakt med Lucy og hendes ansigt blev stone cold. Zayn stod med ryggen til mig og spejlet og havde derfor ikke set jeg var til stede.
HVAD HAVDE DE GANG I? Altså så stop dog jeres små barnelege og kom videre, fucking grow up. Bare fordi jeg var sur, frustreret eller ked af det over noget Zayn havde gjort, ville jeg aldrig nogensinde finde på at hænge ud med Liam, hvis det var Zayns ex-bedste ven og Li og jeg havde kysset før. Altså hvor dum kunne man være?
Jeg havde altid været god til at tilgive folk, Lucy fortalte mig også af og til, at jeg var for tilgivende og gav nogle mennesker for kort tid. Men jeg havde bare altid den holdning, at man ikke behøvede at hægte sig i de ting man havde gjort, altså fortid var fortid og det kunne virkelig lykkes at få en person til at ændre sig eller blive bedre.
Men det var også bare der det bliver farligt, for så kunne personerne misbruge tilliden og gøre dumme ting hele tiden, fordi man tilgav dem for det. Så lærte de ikke af fejlene. Men sådan var det og sådan havde jeg altid haft det.
"Hvad sker der med dit ansigt?" grinede Zayn og gik tættere på Lucy og tog om hende. Oh damn. Shit was about to go down.
Jeg skulle lige til at åbne munden og be like "Hvad fuck har du gang i Zayn," men blev afbrudt af en vis anden person som ikke var så tilfreds med at de to stod sammen. "For Helvede Zayn," sagde Harry og hamrede på døren. Damn, what an entrance.
YOU ARE READING
STALKER
FanfictionEmily Walker er en helt almindelig pige, der bor og studerer i London. Hun er en dag på vej hen til gymnasiet og løber pludselig ind i Liam Payne midt i Londons gågader. Liam og Emily bliver gode venner. Men så sker det. En hvis 'Zayn Malik' begynde...