STALKER

3.

stalker

❀

"LIIIIAM," råbte jeg højt og løb mod ham. Vi gav hinanden det største kram. "Hvad laver du her?" spurgte jeg overrasket.

"Drengene og jeg har været til et interview og så besluttede vi, at tage i byen. Det ender vi ofte med at gøre efter interviews," svarede han. Fuck, hvor dejligt at se et kendt ansigt. Altså, ikke fordi han var kendt, sådan i berømt, men fordi jeg kendte ham.

"Hvor er de andre så?" spurgte jeg interesseret. "Aner det ikke, vi forsvinder næsten altid fra hinanden," grinede han. Ej, hvor typisk. Så var Lucy og jeg da ikke det eneste vennepar, det skete for. Yderst forfærdeligt.

"Jeg henter drinks," udbrød han. Åh nej, ikke forlad mig igen. "Jeg lover at komme tilbage hertil," tilføjede han, da han sikkert kunne læse mit ansigtsudtryk. Sygt. "Godt," udbrød jeg og satte mig hen til det nærmeste bord. Jeg fandt min mobil frem og så, at Zayn havde sendt en besked.

Zayn: Er det virkelig den Liam, du mener skulle være din kæreste? Smh, han er sgu optaget af en anden.

Oh my nej. Hvordan kunne han vide det? Var han på klubben? Føj, hvor var han skummel. Jeg rystede tanken væk og lagde min mobil på et bord som jeg satte mig ved.

Endnu en besked tikkede ind.

Zayn: Jeg ved du har set beskeden. Hvorfor svarer du ikke?

Jeg kiggede rundt på klubben, for at se om der var nogen, jeg kunne mistænke for at være ham. Men alle dem der sad ved bordene var på deres mobil og resten var ude at danse. Intet mistænkeligt overhovedet.

Me: Jeg synes virkelig det er ubehageligt, at du holder øje med mig.

Jeg kiggede op mod baren, hvor jeg så Liam modtog vores drinks. Han kiggede på mig og smilede stort. Jeg sendte ham et lille smil.

"Her har du strawberry daiquiri, frøkenens favorit!," sagde han og rakte mig drinken. "Tusind tak, Liam," sagde jeg og smilede. Han satte sig ned på bænken ved siden af mig.

"Hun giver den virkelig gas, hva?" sagde Liam og pegede på Lucy, der dansede op af fyren, hun tidligere kyssede med. "Tja, that's my girl," svarede jeg smilende og trak på skuldrene.

"Du er da ikke så på i dag, er der noget du vil snakke om?" spurgte han og kiggede mig i øjnene. "Nah, jeg er bare ikke så meget i fest mood længere," svarede jeg. "Fair nok, det kender jeg alt for godt," svarede han. Mit festhumør døde hver gang Lucy forlod mig for, at være sammen med nogle andre. Men sådan var det vel. Desværre

Da jeg havde drukket den drink Liam gav mig, begav jeg mig ud på dansegulvet for at prøve, at få bare lidt kontakt med Lucy. Da Lucy så mig, svingede hun mig rundt og introducerede mig for ham hun havde kysset med. "Det her er Thomas," råbte hun for at overdøve musikken. Øh, på klubber krammer man så eller giver man hånd? Hvad skulle jeg gøre?

Heldigvis kom den såkaldte Thomas mig til undsætning, da han rakte hånden frem mod mig. "Emily," svarede jeg med et smil og gav hans hånd et klem. "Han er seriøst den sødeste jeg længe har mødt længe, Em," sagde hun til mig og freakede lidt. "Ej, hvor godt Lucy," svarede jeg. "Jeg tror bare, at jeg selv kommer hjem i nat," sagde hun så. "-eller i morgen," tilføjede hun og blinkede med det ene øje til mig.

Fuck, hvor var sådan noget her bare typisk. Amen, jeg magtede det ikke. Jeg havde gået hele aftenen og ventet på, at vi skulle tage hjem sammen eller i det mindste bare tilbringe noget tid sammen og så ville hun bare skride like that.

Det var bare SÅ typisk.

Jeg nikkede bare og gik hen mod Liam igen. "Liam, jeg vil hjem," klynkede jeg. Han rejste sig op og holdte om mig. "Aw, skattepigen, skal vi tage hjem sammen?" spurgte han og aede mig på ryggen.