Nyt liv

Kapitel 4

Sia's synsvinkel

Jeg vågnede og så at jeg var i et hvidt rum, Pludselig kom en blond dreng ind "Sia er du okay" spurgte han om "ja, hvem er du?" Spurgte jeg drengen om.
"Kan du ikke huske mig, Niall"sagde drenge.
" Øhhhh nej skulle jeg det?" Spurgte jeg ham om.
Men vi blev afbrudt af nogle andre der kom ind.
"Sia er du okay, hvad skete der?" spurgte en dreng om med seler.

"Ja jeg er okay, men hvem er i?." Jeg har stadig ikke fået et svar.
Der var en dreng der hentede en læge "Sia har fået hukommelses tap " sagde lægen
"Har hun" spurgte ham med krøllerne.
"Ja"svarede lægen.
"Sia du kan blive udskrevet nu" sagde lægen også.
"Okay"savede jeg bare.

Zayn's synsvinkel

"Må jeg lige snakke med dig" spurgte lægen om.
"Øhh ja" svarede jeg
"I må ikke sige noget til hende, der ikke er rigtigt, altså fx. Hvis hun har ikke har en kæreste så må i ikke sige at fx. Du er hendes kæreste okay" sagde lægen

"Okay" svarede jeg
Jeg trak alle andre ud og sagde det til dem.
"Hun vil nok få sin hukommelse tilbage om en uge ca." Sagde lægen.
"Okay" svarede vi alle og gik ud i vores biler.

Ida's synsvinkel

Det er virkelig hårdt at vide at sin bedste veninde ikke kan huske en.
"Hvem er i så?" spurgte Sia om.
"Jeg er din bedste veninde Ida." Svarede jeg hende
"Okay jeg tror på dig" sagde hun og smilede.
Jeg vidste hende billeder af hende og jeg der er i Tyskland med børnehjemmet.
"Så jeg har boet på et børnehjem" spurgte hun.
"Ja sammen med mig" svarede jeg hende med et smil og hun smilede tilbage.

Jeg tror hun er ved at kunne huske mig.
Klokken var mange og Sia og jeg gik ind i vores busser og vi gjorde os godnat klar.
Hun spurgte om mange ting.
"Har jeg en kæreste?" Spurgte hun.
"Nej" svarede jeg.
"Hvad med et kæledyr?"spurgte hun så.
"Nej"svarede jeg.

Og lidt efter kunne jeg høre en snorken, hun sov.
Jeg faldt også i søvn.

(Næste dag.)

"Ida tager du vores veninde halskæde på idag?" Spurgte hun om.
"Ja" svarede jeg, VENT HVAD.
"Hvad sagde du?" Spurgte jeg om.
"Jeg sagde, tager du vores veninde halskæde på idag?" Sagde hun igen.
"Kan du huske mig?" Spurgte jeg om
"Selvfølgelig du er min bedste veninde"sagde hun.
"Hvad er min y-farve" spurgte jeg hende om.
"Blå og rød, fordi det er F.C.Barcalona" sagde hun.
"Juhuuuuu du kan huske mig" skreg jeg.
"Haha ja"grinede hun.
"Kan du også huske drengene" spurgte jeg håbefuld om at hun siger ja.
"Drengene?" Sagde hun meget forvirret.
"Nej okay" sagde jeg bare.
"Hvad skal vi lave idag?" spurgte hun om.
"Det ved jeg ikke..... Hvad med at vi går ud og shopper." Sagde jeg.
"Juhhuu, jeg vil vildt gerne shoppe" råbte hun næsten.
"Haha fedt, så kom" sagde jeg. Og så gik vi, vi skulle lige over til drengene og sige det.
"Hej drenge vi tager ud og shopper"sagde jeg.
"Okay, ses " sagde de i kor. Men Niall trak mig lidt væk fra de andre.
"Kan hun huske noget" sagde han.
"Nej, eller hun kan huske mig" sagde jeg og smilede sikkert som idiot.
"Okay, ses seners" sagde han lidt trist.
"Ja ses" sagde jeg til ham og gik over til Sia, og vi gik.

(1 halv time efter)

"Ida" sagde Sia lidt trist.
"Ja, er der noget galt."spurgte jeg om.
"Er dig og Niall kærester?" Spurgte hun lidt trist.
Jeg begyndte og grine lidt "nej søde, Niall kan lide dig" sagde jeg og der lyste hun op som et juletræ.
"Seriøst" sagde hun og smilede.
"Ja, han har selv spurgt mig om du kan lide ham." Sagde jeg.
"Okay for jeg kan godt lide Niall, men det er bare lidt at Harry han giver mig nogle flirtede blikke." Sagde hun.
"seriøst.... Vent kan du huske dem?" Spurgte jeg meget forvirret om.
"Ja" sagde hun ligeså forvirret som mig.
"Dejligt så har du fået din hukommelse tilbage, det var hurtigt du fik den tilbage."sagde jeg til hende.
"Har jeg mister hukommelse?" Spurgte hun om.
"Ja.. Eller det havde du"sagde jeg til hende.
Hun lignede et stort '?'
"Bare rolig der er ikke sket noget."sagde jeg roligt til hende.
"Okay" sagde hun.
"Vent, skal vi ikke lave lidt sjov?" Spurgte jeg hende om.
"Jo"sagde hun.
"Okay, hør drengene ved jo ikke at du har fået hukommelsen tilbage, så lad som om du ikke har fået den tilbage, okay." Sagde jeg til hende.
"Hahaha okay, så lad os gå tilbage." Sagde hun.
"Ja"sagde jeg tilbage.
.
.
"Hej drenge" sagde jeg.
"Hej Ida har Sia fået hukommelsen tilbage?" Spurgte Liam om.
"Nej eller hun kan huske mig." Sagde jeg.
"Hej Sia" sagde Niall.
"Øhhhh Hej" sagde hun lidt bange. Man hun burde da også være skuespiller.
"Kan du huske os?" Spurgte Louis om.
"Øhh nej..... Eller jo." Sagde hun.
"Kan du!!" sagde de i kor.
"Ja i var dem der var på hospitalet" sagde hun og jeg grinte inden i.
"Arrrhhhh!!" sagde de alle i kor. Og der flækkede Sia og jeg af grin.
"Hvad er det?" Sagde Louis.

Sia's synsvinkel

"Ja i var den der var på hospitalet" sagde jeg.
"Arrrhhhh!!" Sagde de i kor. Og der flækkede Ida og jeg af grin.
"Hvad er det?" Sagde Louis.
"Hov undskyld Louis, Harry, Liam, Zayn og Niall at vi griner af jer." Sagde jeg og det var stadig ikke gået op for dem at jeg kunne huske dem. Det gik først op for Niall og han var allerede løbet ind i mine arme og var i gang med at kramme mig.
"Du er tilbage" sagde Niall.
"Haha ja det er jeg" sagde jeg og der gik det op for de andre at min hukommelse var kommet tilbage, så nu stod vi alle bare og krammende, men det var hyggelidt. Og så trak vi os fra hinanden, vi blev også enig om at vi skulle bestille aftens mad fra nando's, det sted elsker jeg da vi havde spist fik vi resten af dagen til at gå med at spille fodbold og snakke. Og så gik vi alle i seng.