It's Over! {1D}

Kapitel 12

(Skylers p.o.v)
Der er gået 3 dage. Jeg har ikke lavet noget som helst i de 3 dage. Eller måske lidt.
Jeg har fået aftalt med Niall at vi skal mødes på en lille italiensk familie restaurant ikke ret langt fra min lejlighed - om cirka 37 minutter. Det er et af mine ynglingssteder. Der er så hyggeligt. Den ligger på et hjørne. Det var Niall der viste mig den.
Jeg har også fået læst en del, sparket Harry ud af min seng og spist. Min mor propper så meget god mad i mig at det halve kunne være nok! Men sådan er mødre nok bare.
Og nu er mor her så ikke til at skovle en god portion kartofler op på min tallerken, for jeg er lige kommet hjem fra den lange køretur og står igen i min lejlighed.
Suk.
Jeg er ved at pakke alt mit tøj ud af min taske da jeg får en besked. Musikken stopper og min baglomme brummer. Det er Clair. Hun spørg om jeg vil til en fest for mine gamle klassekammarater.

Sky: Tjoh, hvorfor ikke? :) x Skyler

Hun giver mig den information jeg skal bruge og samtalen slutter. Jeg tror det bliver rart at få set nogle af mine gamle klassekammarater igen.
Jeg begynder at pakke en lille taske jeg skal have med til den italienske restaurant.
Mobil: tjek
Pung: tjek
Tygge-gummi: tjek
Nøgler til alt: tjek
Skrammel jeg ikke har brug for: tjek
Lip-gloss: tjek
Fnuller/lommeuld: tjek
Vent! Hvad? Nej, ud med det! Det har vi ikke brug for!
Lommeletter: tjek
Elastikker: tjek
Hårnåle: nej, der er ikke nok.
Jeg skynder mig hen til min sminke-bords-hylde og tager et par hårnåle, som jeg putter i et lille rum i tasken.
Så...
Hårnåle: tjek
Det var vidst det.
Jeg kigger på klokken. 7 minutter til at jeg skal være der. Jeg skynder mig at tage mine Converse og en let jakke på og skynder mig ud af døren.

Niall er der allerrede, så jeg går bare ind og sætter mig overfor ham.
"Hej"
"Hey"
Han sidder ved det selv samme bord vi plejede at sidde ved på vores utallige dates. Det var altid sjovt. Og uanset hvad vi havde aftalt at lave på daten, startede vi altid med en dejlig middag lige her.
"Så... Hvordan har du det?" Spørger han. Jeg kan ikke se nogen grund til at lyve over for ham.
"Ærlig talt, så ved jeg det ikke rigtig. Jeg føler mig ikke... Jeg ved det ikke. Hvad med dig?"
"Jeg føler der mangler noget, men det er lidt det problem jeg gerne vil have løst ved det her."
Jeg nikker bare. En stilhed lægger sig over os, men den er ikke pinlig. Den er mere som et hyggeligt, varmende tæppe.
Vi kigger på hinanden, og jeg kan se at han gerne vil sige noget, men han gør det ikke.
Der går endnu et par sekunder, før han ikke kan holde den længere.
"Helt ærligt! Behøver vi virkelig at opfører os sådan her? Som om vi ikke ser lige igennem hinanden? Jeg savner dig sgu! Og jeg kan se du også savner mig!" Han taler højt, men han råber ikke. "Jeg kan både se og mærke at det her ikke er slut endnu." Mere behøvede han ikke at sige.

Ikke længe efter befinder vi os i gangen i min lejlighed. Vi sparker sko væk og har problemer med at flå jakkerne af så hurtigt som muligt uden at give slip på hinanden.
Min mund mod hans føltes så rigtigt og vores kys er fyldt med længsel og savn. Vores tunger kender hinanden så godt og virker nærmest ivrige efter at mødes igen, og jeg ved at det ikke kun er dem der savner hinanden. Det er alt i os. Alt ved mig savner ham. Og alt ved ham savner mig.
Vi har endelig fået jakkerne af og stavre nu i retning af mit værelse. Halvvejs skubber han mig op mod væggen og begynder at kysse min hals. Hans kys gør mig næsten helt blød og hvis ikke han havde haft godt fat i mine hofter var jeg nok endt på gulvet, men det ville ikke have generet mig, han var sikkert bare fulgt efter.
Hans mund finder min igen og han kysser mig så hårdt og grådigt at jeg kan mærke al den længsel der har hovet sig op inden i ham. Længslen efter mine kys. Længslen efter at mærke min krop i hans arme. Længslen efter mig. Længslen er gengældt.
Jeg hopper op og slår benene om hans liv, mens han prøver at komme tættere på. Prøver at smelte os sammen, og der er intet andet jeg hellere vil.
"Når nu jeg har så fin en seng, som jeg har, syntes du så ikke, at vi burde benytte os af det?" Forslår jeg grinende. Niall er hurtigt med på idéen og nærmest løber - så godt han nu kan med mig på slæb - ind på mit værelse og smider mig på sengen. Han smider sin trøje og jeg gør det samme. Han smiler lidt for sig selv, før han begynder at kysse mit kraveben begærligt. Hans hænder er over alt, sim et brændende spor af kærlighed der får alt omkring os til at gå op i flammer.
Nogen brude ringe til brandmændene. Nej, lad hellere være med det. Jeg vil have Niall for mig selv.
Han begynder at fumle med sit bælte. Hans hænder ryster.
"Er du nervøs? Det plejer du da ikke at være når det gælder det her."
Han tager en dyb indånding og smiler frækt til mig. "Kunne du tænkt dig at gøre det for mig?"
Jeg giver ham et lille kys på næsen og hvisker: "Hellere end gerne."
Jeg giver mig til at åbne hans bukser og lader med vilje mine fingre glide over hans bule på vej væk igen. Han skønner en enkelt gang.
"Du elsker bare at lege med mig hva'? At sno mig om din lillefinger?" Spørger han drilsk. Jeg bider mig let i læben og nikker. Der er næsten intet jeg elsker mere.
Niall griner. Jeg ligger mig ned og trækker ham med mig.

----------------------------------------------------

Hej folk!

Så fik jeg endelig skrevet lidt mere. Har haft sådan en stor skriveblokade at jeg helt glemte at skrive til jer! Det er jeg så ked af! :(

Nåh, nok om det! Er der nogle af jer som er så heldige at have fået billetter til drengenes koncert i DK i år?
(Total spoiler: det har jeg!!! :D)

Som altid håber jeg at I kan lide hvad jeg skriver, og hvis ikke må I hellere end gerne hive mig kritik! ;)

- M x