It's Over! {1D}

Kapitel 6

(Harrys p.o.v)
"Vil du ikke nok være sød at lave en kop varm solbær-te til mig?" Spørg Sky og snøfter. Hendes brune og blodrøde hår er en smule filtret, hendes hat ligger på dobbeltsengen ved hendes side, mascaraen og den smule eyeliner der skulle fremhæve hendes øjne er løbet ned af hendes kønne let lyserøde kinder, hendes øjne er en smule røde i det, men den klare isblå iris er ikke mindre tiltrækkende, og hendes øjne kigger bedende op på mig.
Hvorfor slog vi op? Det giver jo ingen mening. Jeg elsker hende jo stadig. Det har jeg altid gjordt, og det tror jeg også jeg altid vil.
Jeg stjæler lige 2 sekunder mere til at nyde hendes fingres følelse mod mig og til at fordybe mig i hendes øjne en sidste gang før jeg svare på hendes spørgsmål.
"Selvfølgelig vil jeg det. Solbær-te til Sky er på vej."
Jeg prikker hende på næsen, og hun slipper min trøje. Jeg smiler og går ud i hendes køkken-alle-rum. El-kedlen står på køkkenbordet, så jeg hælder bare vand i og håber på at det er nok. Mens jeg venter på at vandet skal koge roder jeg alle skabene igennem, og finder så til sidst det jeg ledte efter.
"Yes!"
Øh...? Jordbær, solbær, citron eller blåbær? Øh... Solbær! Der var den!
Jeg tager tebrevet og kommer så i tanke om at der ikke er nogen kop at putte det i.
Øh... Kopper? Men hvor?
Jeg begynder at lede alle skabe og skuffer igennem igen. Der gik faktisk ikke så lang tid med at lede som da jeg skulle lede efter tebrevet.
Bingo!
Te brevet dumper ned i koppen og el-kedlen pifter, som tegn på at vandet er kogt.
"Din frække lille el-kedel" hvisker jeg og hælder vandet over i koppen.
"Med sukker i!" Råber Sky.
Suk! Hvor har hun så lige gemt sukkeret henne?
En til tur gennem skabene, og jeg finder det hurtigt.
Haha! Jeg er ved at få styr på det her!
Jeg aner ikke hvor meget sukker jeg skal komme i, så jeg tager bare sukkerskålen med mig ind til Skyler, der tålmodigt venter på mig.
"Tak, Harry! Du er og bliver en skat, du gør!"
Hun rækker ivrigt ud efter teen.
Er det forkert hvis jeg siger at hendes ord lige gjorde mig ekstra glad med glad på?
"Jeg tog sukkerskålen med, hvis nu jeg ikke kunne finde ud af at putte nok sukker i din te"
Skyler trækker på skulderne og kommer en stor skefuld sukker i sin te. Hun bruger sukkerskeen som teske. Jeg ser hver eneste af hendes bevægelser, og mens jeg sidder og betragter hende kommer jeg pludselig i tanke om hvorfor jeg er her. Niall var helt ude af den efter at have klaret sig igennem koncerten uden at bryde sammen, så jeg kom egentlig for at prøve at få hende overtalt til at tage ham tilbage. Der er bare et problem: jeg vil ikke have at de finder sammen igen. Jeg mener, hun var jo min først, ikke? Og for at være helt ærlig så er jeg aldrig rigtig kommet over hende. Hver gang jeg har set hende omfavne Niall og overdynge ham med kys og kærtegn har jeg været lige på nippet til at flyve lige i fjæset på ham og få banket ind i ham at hun er og vil altid være min prinsesse, ikke hans. Og hver gang jeg har været så heldig at få et kram eller kindkys af Sky har jeg været nød til at skubbe længslen efter hende væk.
"Hvor tog Madison og Lucy hen efter koncerten?" Spørg Sky og slubre teen i sig.
"Jeg bad dem om at tage hjem, så jeg kunne få snakket med dig, og se hvordan du har det. Du ved, det var meget nemmere at finde alting i din gamle lejlighed, Sky"
Hun begynder at grine. Den dejligste lyd nogen sinde! Jeg elsker hendes latter. Den har altid kunnet få mig til at føle mig glad og godt tilpas. Selv i de mest stressede eller nedtrykte situationer.
"Så du kom bare for at se til mig?" Hvisker Skyler og nipper til den brandvarme te.
Jeg nikker. Bange for at hun vil kunne gennem skue min løgn, hvis jeg åbnede munden.
Hun nikker og nipper igen til sin te.
Vi sidder lidt. Siger ikke noget, bevæger os ikke, men det er ikke akavet. Jo, måske lidt, men det er også rart bare at sidde og mærke hendes nærvær, vide at hun er der.
En bip lyd får os begge til at se hen på nat bordet.

---------------------------------------------------

Så tager jeg til Rom! Yay! Klokken er halv seks om morgenen og flyet får klokken otte! Kan ikke vente!

- M x