It's Over! {1D}

Kapitel 15

Jaeh... Det er så sådan jeg forestiller mig at Sky ser ud. Jeg ved godt at hun ikke har rødt dip dye, men bare forestil jer det! Haha! ;)

--------------------------------------

(Skyler's pov)
Det er ved at være lidt tid siden Harry er gået og jeg begynder at føle mig lidt ensom. Jeg er normalt ikke meget alene, men måske lidt alene tid ville være godt for mig? Naah! Niall kommer jo også lige om lidt. Hvilket scenarie skal han finde mig i? Skal jeg sætte mig til at se en film, så jeg ligner en der er helt ok med alene tid? Eller skal jeg sætte mig til at læse en bog? Så ser jeg nemlig mega klog ud! Uh! Hvad med at jeg lavede noget mad? Det ville gå rent ind hos ham! Jeg laver da bare et par spejlæg og noget bacon! Simpelt og velsmagende! Perfekt!
Lige i det jeg skal til at rejse mig fra sofaen banker det på døren. Mens jeg skynder mig over til døren er jeg lige ved at falde over noget, men jeg spilder ikke tid på at se efter hvad det er.
Jeg åbner døren og Niall kigger på mig med et forsigtigt smil på læberne.
"Hej" siger jeg.
"Hej... Du havde en strømpe til mig?" Det kommer mere ud som et spørgsmål end en konstatereing. Skal jeg bare finde strømpen til ham eller skal jeg bede ham komme indenfor? Hvad ville en hver anden person have gjor...
"Må jeg komme indenfor?" Spørger han og afbryder mig midt i mit tankemylder. Uhøfligt. Eller det er det nu ikke, for jeg stod jo ikke og snakkede.
"Ja... Øh... Jo, det gør du bare. Jeg mener: ja, selvfølgelig må du da det." Ordene overfalder og spiser hinanden på vej ud af min mund.
Siden hvornår blev det så svært at føre en helt almindelig samtale med Niall?! Nu må du altså tage dig sammen, Skyler!
Jeg bander over mig selv et par gange inde i hovedet og går derefter hen til Niall på sofaen. Han ser så afslappet ud, som om inter er sket.
Som om vi stadig er sammen, hvisker min underbevidsthed i mit øre.
"Så..." Begynder han.
"Ja..." Siger jeg. Jeg vil gerne have at han siger noget. At han gør noget. Et eller andet. Det er lige meget om han begynder at råbe af mig. Det er lige meget om han så bare smilende sidder og stirre på mig, men lige nu sidder han bare og stirre fremfor sig.
Jeg beslutter mig for bare at finde strømpen, så kan han gå og vi vil begge blive fri for denne ulidelige stilhed.
Da jeg rejser mig for at hente hvad han kom efter tager han fat i min arm. Han siger stadig ikke noget, ser heller ikke på mig, men en rynke mellem brynene fortæller mig at han bare leder efter de rette ord, mere end at han slet ikke vil snakke med mig. Jeg sætter mig ned igen. Denne gang tættere på ham. Jeg lægger også en hånd på hans ben, for at opfordre ham til at tale, for at signalere at jeg vil lytte til hvad han har at sige.
Han flytter blikket og kigger intenst på mig. Hans øjne skinner helt og jeg kan ikke trække vejret et øjeblik. Der er så mange følelser og usagte ord i hans smukke øjne, at jeg ikke kan lade være med at presse mine læber mod hans. Han gengælder glædeligt mit kys, mens hans ene hånd ligger sig over min kind og den anden sniger sig rundt om min talje. Jeg sukker ind i hans mund og han smiler over min reaktion på ham. Han trækker mig tætter på sig og uddyber kysset.
"Sky, jeg tænkte på om ikke du vill..." En stemme afbryder os. Jeg føler mig irriteret indtil jeg ser hvem det er. Jeg kan mærke al farve forsvinde fra mit ansigt og det løber mig koldt ned ad ryggen. Jeg kigger over på Niall. Han ser også overrasket ud og har røde kinder. Tydelig pinligt berørt.
"Øhm... Hej, Harry" siger jeg forsigtigt og kigger ned. Jeg behøver ikke at se på ham for at vide hvordan han ser ud.
"Hej?! Jeg tror ikke lige det er det man normalt siger i en situation som denne her, Skyler! Faktisk så ville et 'undskyld' have passet bedre ind!" Siger han vredt og tager et skridt frem. Jeg ved at han er mere såret end vred, men det her er bare hans måde at reagere på.
"Undskyld..." Mumler jeg og piller ved mine negle. Ser stadig ikke op.
"Det må du sgu da nok sige! Kan du ikke se hvad der sker her?! Jeg forsøger virkelig! Og jeg troede lige at der stadig var bare en flig af hvad vi engang havde tilbage!" Han råber nu.
"Hva... Hvad snakker han om?" Spørger Niall fra sidelinjen.
"Harry..." Beder jeg og kigger endelig op på ham. Hans ansigt er helt rødt og forvrænget i vrede og hans øjen. Hans flotte grønne øjne lyser af raseri.
"Ikke det helt store, Niall! Da du knuste hendes hjerte begyndte jeg da bare at samle de stykkerne op igen! Jeg tog mig af hende, mens du ikke ville! Og bare så du ved det, så skete der mere end bare det! Vi sov i samme seng og vi kyssede!" Han ved godt selv at det han har gang i er barnligt, men han er ligeglad. Jeg kan se det på ham. Han vil gøre alt for at gøre Niall rasende. Ligeså rasende som han er. Han vil gøre Niall rasende på mig.
"Hvad snakker han om? Passer det?" Spørger Niall. Han ser spørgende på mig. Tør ikke tro på det Harry står og siger.
"Niall, jeg..."
"Ja! Det passer!" Afbryder Harry.
"Harry, jeg tror det ville være bedst hvis du gi..." Jeg prøver på at være bestemt, men Harry afbryder endnu engang.
"Nå, så det tror du?! Ved du hvad, Sky? Jeg troede virkelig der stadig var noget mellem os! Jeg troede virkelig at du stadig elskede mig eller var i stand til at gøre det igen, men jeg kan godt se nu, at det ikke passer!" Hans vrede facade begynder at smuldre. Han bryder måske snart sammen, og jeg kan mærke at jeg snart gør det samme.
"Det var bare ønsketænkning..." Siger han stille og vender sig væk, men jeg når lige at se den tåre han ville skjule for mig. Han går med lange skridt mod døren og smækker den efter sig.
Hvad har jeg dog gjort?
Jeg vidste ikke at jeg havde holdt vejret og da jeg endelig ånder ud igen, bryder jeg i gråd. Jeg hulker og tuder, og mine øjne svier. Jeg kan ikke få vejret og må også hoste et par gange.
Nogle mennesker kan godt se nogenlunde pæne ud når de græder, men ikke mig. Jeg snotter, hoster, er rød i bæret og er så langt fra charmerende som man kan komme.
Da jeg igen kan se nogenlunde klart igen, kigger jeg endelig op på Niall. Han har rynkede bryn og blanke øjne. Han ser på mig som om han ikke kan tro sine egne øjne.
"Er det sandt?" Spørger han forsigtigt.
Jeg kigger væk og nikker stille. Han rejser sig og går. Går ud gennem døren og lukker den efter sig. Endnu engang bryder jeg sammen og prøver på at drukne mig selv i tårer.
Hvad har jeg dog gjort?
Lang tid efter er der ikke flere tårer tilbage i mit hovede. Jeg kan ikke helt finde ud af om det er godt eller skidt. Jeg sidder og genspiller hvad der er sket for mit indre blik da jeg får øje på hvad muligvis kan være det jeg var ved at falde over da jeg åbnede døren for Niall. Det er en kuvert. Jeg rejser mig og samler den op. Den er fra universitetet. Jeg åbner tøvende brevet og begynder at læse:

Kære elev
Vi vil gerne sige hjerteligt velkommen til endnu et nyt skoleår. Undervisningen vil begynde om en uge...

En uge?! Hold da op! Det kan da ikke passe! Der er da ikke kun én uge til mit andet år på uni!
Jeg bliver nødt til at sætte mig på gulvet for ikke at falde bagover.
Kun en uge?
Mit nye skema er vedhæftet velkomstbrevet.
- Engelsk litteratur
- Spansk udvidet
- Kultural og historisk kunst
- Dans, begynder
Det er da en god ting at få sine ønskede fag, også selvom at jeg begynder at tvivle på om det nu også var en god idé at vælge dans...
Hold nu op! Alting skal også bare ske oven i hinanden!

-------------------------------------------

Uha-da! DRAMA!

Håber I kunne lide kapitlet! Det var lidt hurtigt skrevet da mit hovede var så fyldt med idéer at mine fingre næsten ikke kunne følge med! Haha!

Husk at klikke på stjernen og smid da også lige en kommentar efter mig! Jeg lover at gribe den! Haha!

- M x