(Nialls p.o.v)
Det er efterhånden blevet en vane at sidde for mig selv med min guitar og noget mad ved min side før jeg skal op på scenen. Det hjælper faktisk nogle gange... eller noget. Drengene syntes det er vildt trist, sørgeligt og så videre, men jeg er ligeglad. Det eneste jeg kan tænke på er Skyler. Alle de gange jeg har glædet mig til at komme hjem til London, bare for at se hende igen. Alle de gange jeg har sunget for hende. Alle de gange hvor vi har været på Nando's hvor det endte ned at jeg måtte spise resten af hendes menu, fordi hun ikke kunne spise mere. Alle de gange hun er faldet i søvn i mine arme og jeg har tænkt 'hvor er jeg heldig at have hende ved min side'. De er væk... Der kommer ikke flere af den slags minder. Og tænk, jeg savner hende allerede! Det er 7 dage siden jeg så hende sidst. 7 dage siden jeg så hendes perfekte store mandelformede krystalklare isblå øjne. 7 dage siden jeg hørte hendes klokkeklare og fortryllende stemme. 7 dage siden jeg følte hendes nærvær. 7 dage siden jeg rørte hendes lyse hud. 7 dage siden det var vores årsdag. 7 dage siden... HENDE...
"Hør. Nu har du siddet der, i det samme hjørne, hver gang du egentlig skulle sidde i hår og make-up, Niall... Niall se på mig!" Siger Harry. Jeg kan høre hans skridt komme nærmere og nærmere. "Se på mig, Niall. Jeg ved hvordan det er, men... Niall se på mig!"
Jeg vender mig meget langsomt om mod ham. Meget langsomt løfter jeg blikket fra min guitar. Jeg siger ingenting, sidder der bare og kigger på ham.
"Tak. Hør... Ehm... Jeg ved hvordan det er at... Ehh... slå op med en man holder af. Det er ikke sjovt, men du bliver nød til at... Komme videre. Move on, dude. Det tror jeg faktisk også HUN ville ønske for dig." Siger han og sætter sig ned lige overfor mig, så han kan se på mig. Jeg slår blikket fast til jorden.
Der er ingen som har nævnt hendes navn, men hun er tit blevet snakket om, og hver gang forlader jeg lokalet og finder min guitar og et eller andet spisligt.
"Det her er noget andet, Harry. Jeg kan ikke give slip. Det kan jeg ikke." Hvisker jeg næsten lydløst. Han rykker tættere på mig så han bedere kan høre hvad jeg siger. "Ikke når jeg ved hun stadig elsker mig. Jeg ved det. Jeg ved hun stadig har følelser for mig, ligesom jeg har for hende." Der er stille lidt, men kun 6 sekunder.
"Nej, det her er ikke noget andet. Hun holdt også af mig da vi slog op, men vi kom videre. Så det må du også." Det er som om han ikke har hørt en døjt af hvad jeg lige har sagt til ham. Eller også forstod han dem bare ikke.
"Harry, hold nu op. Det her er noget andet. Det er ikke ligesom da I slog op med hinanden. Jeg... Jeg kan bare mærke at det her er anderledes, okay?"
"Okay... Men husk, jeg er her hvis du får brug for det. Og kom ikke og sig jeg ikke har ret."
Jeg har nok lidt mere brug for min sandwich end Harry lige nu. Det er i hvertfald det min mave fortæller mig.
"Skynd dig at blive færdig, Niall, vi skal på scenen om... 5 minutter" og med de ord rejser han sig og går sin vej.
Min opmærksomhed bliver igen draget mod min guitar, men først skal jeg altså lige have en bid af min sandwich... Eller 4.
"Niall! Hår og make-up nu!" Råber Harry. Han vidste bare jeg ville begynde at spise af min sandwich igen uden at se på mig. Jeg får såden et chok at jeg taber min sandwich.
Min sandwich! Nåh... Måske skulle jeg gøre som Harry beder om... 3 sekunders reglen!
Jeg skynder mig at samle den op, men den ser ikke så lækker ud mere, så jeg smider den ud.
Dumme Harry!
Jeg går med langsomme skridt hen mod hår og make-up og sætter mig i en af stolene. Der går ikke 2 sekunder før der står en og kilder mig i hovedet med den der børste tingest til pudder.
Jah, det lyder mærkeligt at en dreng får make-up på, men såden er den her mærkelige branche altså.
Lige pludselig kommer jeg til at tænke på Sky. Jeg lagde nogle gange hendes make-up, neglelak eller satte hendes perfekte dip dyed hår på en ny måde. Det var så hyggeligt og sjovt, selvom det faktisk er ret svært.
"1 minut drenge!" Er der en der råber. Jeg kan lige så godt stille mig hen til indgangen, så det gør jeg. Inden længe står vi alle og venter på at vores bandnavn bliver råbt op.
"... One Direction!" Og arenaen eksplodere af henrykte skrig fra publikum.
Så er det nu.
Vi løber ind på scenen, fyldt med energi og glæde. Det her er lige præcis det jeg har tænk mig at lave resten af mit liv! Jeg elsker den berosende følgelse, som det her giver, men jeg når ikke at nyde det ret lang tid. For der står hun. Lidt ude til højre på 2. række. Hun står der bare.
---------------------------------------------------
Så? Hvad syntes I? Er den god? Skal jeg fortsætte?
- M x
YOU ARE READING
It's Over! {1D}
FanfictionSkyler er nok den mest heldige pige på jorden. Hun er Harry Styles' ekskæreste, men kun fordi hun heller ville have Niall Horan. Mange ser hende som egoistisk, og det er hun måske også til en vis grad, men da hun slår op med Niall er hun helt sikker...