Kapitel 7

423 13 2
                                    

(Skylers p.o.v)
Jeg skynder mig at tage min mobil til mig. Navnet på skærmen får mit hjerte til at stoppe et kort sekund, hvor efter det sætter farten op på max speed, indtil jeg læser beskeden.

Niall: Vi må tale sammen. Hvis vi virkelig går fra hinanden vil jeg stadig gerne være din ven. Kan vi ikke tale det igennem sammen og blive enige om en løsning i stedet for at gå fra hinanden i vrede? x Niall

Jeg troede han sad og græd lige nu. Det kunne jeg i hvert fald forstå på Harry.
"Harry, hvordan havde Niall det efter koncerten?" Spørg jeg med en meget lav stemme. Jeg låser mobilen, ligger den fra mig og kigger ned i min kop.
"Han... Han var ked af det." Hvisker han tilbage. Han kigger heller ikke på mig. Jeg kan mærke det.
Jeg nikker og tager en ordentlig tår af min te. Jeg elsker solbær-te! Det er den eneste te der virkelig kan få mig til at slappe af. Jeg ved ikke helt hvorfor, men det gør den.
Teen får varmet mig op.
Mine tanker vender tilbage til sms'en fra Niall. Hvad ville han dog tale med mig om? Vi har jo slået op.
Jeg tænker lidt for mig selv, mens jeg drikker det sidste af min te. Da jeg drikker den sidste slurk er jeg stadig ikke sikker på hvad han mener med det han skrev til mig.
"Er du færdig med den der?" Spørg Harry og peger på min tomme te-kop. Jeg rækker ham te-koppen og han tager imod den. Med min kop i den ene hånd og sukkerskålen i den anden går han mod mit køkken.
Jeg kunne jo sige til ham at han skulle finde ud af hvad Niall ville med den sms's. Jeg kunne jo også lade være...
Nå, hvad skader det!
"Harry!"
Han kommer ind igen og kigger spørgende på mig.
"Øh... Hvor længe bliver du her?"
Jeg ændre min mening i sidste øjeblik. Harry behøver ikke at blive indblandet. Faktisk vil jeg helst have at han holder sig udenfor det. Han skal bare være en god ven der hjælper en anden god ven (...agtigt).
Han smiler et lidt skævt smil og sætter sig på kanten af min seng.
"Jeg bliver her så længe du vil have det"
Han tager min hånd. Jeg har faktisk ikke noget imod at han holder min hånd.
"Så kommer du ikke hjem lige foreløbig" hvisker jeg.
Han begynder at grine. Jeg har altid kunnet lide hans grin. Nok fordi det smitter helt vildt.
Til sidst er det mig der har grineflip. Jeg opdager først at Harry er holdt op med at grine da hans læber stopper mig midt i et grin. Jeg stivner helt, kysser ikke med, rør mig ikke ud af flækken, sidder der bare. Han trækker sig væk og et kort sekund fanger mit blik et glimt af skuffelse i hans øjne.
Hvad skete der lige?
Hvorfor gjorde han det?
Hvad skal det nu betyde?
"Øh... Nå" siger jeg i ren forbløffelse og overraskelse.
Han smiler halvt lige nok til at jeg opdager det, og så er det væk igen.
"Du skulle lige se dit ansigt. Du ligner et stort spørgsmål, Sky"
Måske med lidt skræmt dådyr oveni. Tilføjer jeg i mine tanker.
"Harry, jeg tror det er på tide at du tager hjem. Du kan komme igen imorgen" siger jeg og kigger ham seriøst ind i øjnene. Han skal vide at det ikke var en god idé han lige fik, og at det ikke bliver eller vil blive positivt modtaget, hvis han gør det igen. Også selvom han syntes det var verdens bedste idé.
"Oh... Undskyld"
Det lyder som om han er lidt skuffet. Men hvad havde han også lige regnet med?
At han bare kunne komme her og kysse sin eks, der lige havde slået op med en af hans bedste venner? Nul putte du!
Han rejser sig fra sengen og begynder at gå ud, men stopper i døren.
"Jeg kommer igen imorgen"
Jeg kigger på ham med halvt løftede øjenbryn.
"Det syntes jeg ikke er en god idé"
"Okay... Farvel, Sky"
Da han er gået hiver jeg mobilen frem igen.

Sky: Imorgen? Kl. 15? x Skyler

---------------------------------------------------

Nåh, er den god?
Hvis I har noget kritik vil jeg ufatteligt gerne have det smidt lige i hovedet! Også selvom det er en taste/stavefejl eller et glemt punktum(eller lignende)
Og hvis I har nogen idéer til hvad der måske kan ske vil jeg også rigtig gerne høre det :D
- M x

It's Over! {1D}Tempat cerita menjadi hidup. Temukan sekarang