It's Over! {1D}

Kapitel 14

Pigen med det super flotte hår er en karakter I vil møde i dette kapitel!

--------------------------------------

(Harrys p.o.v)
Jeg ved godt at Sky smed seddelen ud. Jeg havde også læst den. Det undre mig ikke at Niall ville få vendt situationen til det her, men hvorfor har ingen af dem sagt noget til mig? Er jeg da ikke længere en af deres bedste venner?
Jeg trasker ned ad gaden fordybet i mine egne tanker.
Og hvordan kunne hun dog finde på at gøre sådan noget mod mig? Helt ærligt! Jeg troede ligesom vi var begyndt at have noget sammen igen.
Jeg får øje på en tom coladåse og sparker til den, men kommer dog hurtigt i tanke om at det nok ikke ligefrem ville gavne miljøet, at jeg bare sparkede til den istedet for at smide den ud. Jeg samler derfor coladåsen op og smider den ud. Jeg går lidt videre.
Er det skørt at på trods af det jeg lige har fundet ud af, så vil jeg stadig virkelig gerne have hende tilbage? Måske enda også mere end før...
"Hov! Ej, det må du undskylde!" Siger en stemme da jeg banker ind i noget. Jeg kigger ned og ser en lav - eller lav og lav, det er nok mere mig der er høj - pige med blond og blåt hår. Hun kigger på mig som om hun egentlig godt genkender mig, men vil helst ikke påpeger at jeg jo rent faktisk er Harry Styels.
"Nej, se nu der! Jeg er da også bare så uheldig!" Siger hun og begynder samle telefon, bilnøgler, noget der nok skulle have været en frappé fra Starbucks og andre ting hun uheldigvis har tabt.
"Nej, ved du hvad? Det er mig der siger undskyld. Kom med mig hen på Starbucks, så køber jeg dig en ny en af de der." Siger jeg, smiler og peger på det ødelagte bæger med det grønne sugerør.
Hun kigger allerførst spørgende på mig, men nikker så da hun ser mit store smil. Hun smiler tilbage og samler de sidste ting sammen. Vi går mod den Starbucks der ligger lige rundt om hjørnet.
En gang kom Sky og jeg her tit. Hun elskede når vi prøvede noget nyt herinde, om det så var en muffin, en ny form for kaffelatte eller en af de der "et-eller-andet-creme"-ting.
"Så hvad var det den hed? Den du smed fra dig da jeg næsten bankede dig omkuld?" Spørger jeg mens jeg åbner døren og holder den for hende.
"Wow, sikke da en gentleman du er." Siger hun sarkastisk. "Den hed vidst 'caramel creme', men ærlig talt så er jeg ikke sikker." Fortsætter hun.
"Nu fik jeg ikke lige set størrelsen, men var det en tall, venti eller grande?" Spørger jeg.
"Tall." Svare hun. Jeg smiler til hende og stiller mig op i køen. Få minutter efter rækker jeg pigen med det blå hår hendes Starbucks-ting. Jeg får nok aldrig lært navnet på den, men jeg huskede det da i det mindste mens jeg bestilte. Bedre bliver det altså nok ikke.
"Tak. Og... Jeg ved, at du ved, at jeg ved hvem du er, men du ved ikke hvem jeg er." Smiler hun. "Jeg hedder Lilly... som i blomsten lilje, du ved."
"Pænt navn. Det er da bedre end Rosenknop." Siger jeg og griner. Vi står og kigger lidt. Både på hinanden og alle andre steder. Stilheden begynder at blive lidt akavet da jeg beslutter mig for at bryde tavsheden, men bliver afbrudt.
"Ikke for noget, Harry, men øh... jeg var faktisk på vej til en forelæsning, så øhm... det var rart at møde dig - sådan rigtigt - og jeg håber vi ses igen, men farvel for nu." Siger hun. Vi trykker hinandens hænder lidt kejtet og akavet, og hun skynder sig afsted.
Hun virkede da flink.
Jeg fortsætter med at gå, også selv da det begynder at regne. Meget.
Jeg kan bare ikke slå det de gjorde bag min ryg ud af hovedet. Vil hun have ham tilbage? Vil han have hende tilbage? Selvfølgelig vil han da det! Det vil jeg da jo også! Men hvordan får jeg hende tilbage? Og vil hun overhovedet have mig? Hvorfor gjorde de det? Mon Niall kun gjorde det for at bevise at hun stadig er hans ifølge ham? Eller gjorde hun det for at gøre mig jaloux?
Jeg blinker og ser for et øjeblik Lilly for mit indre blik. Lige da jeg gav hende sin Starbucks. En idé begynder at blomstre i mit hovede. En rigtig god idé hvis du spørger mig.

(Nialls p.o.v)
Da klokken er 13:18 ligger jeg stadig i sengen. Tænker stadig på natten med Skyler. Er stadig forvirret. Først elskede vi. Sådan rigtigt. Alle følelser fik frit løb. Derefter gjorde vi det igen. Med mindre følelser, og også bare for at tage en runde mere.
Jeg forlod hendes lejlighed kl. 03:36. Hun sov da jeg gik. Hun sov så tungt med hendes ene arm og ben over mig, at jeg stærkt overvejede at blive liggende, men jeg havde snakket med Harry dagen før og han fortalte, at han lige ville tjekke om hun var kommet godt hjem og fået pakket ud om morgenen. Jeg vil gerne være sikker på om Sky og jeg er sammen igen før Harry får noget at vide om i nat.
Men når det så er sagt, så havde jeg også bare savnet hende så meget. Bare at se hende træde ind gennem dørene til den italienske restaurant var helt fantastisk.
Jeg ånder tungt ud da jeg endelig beslutter mig for endelig at stå op. Jeg var for træt til at lægge mit tøj pænt sammen da jeg var kommet hjem, så det ligger bare spredt ud over gulvet. Jeg giver mig til at samle det sammen.
Bukser, trøje, én strømpe. Hov, hvor er den anden?
Jeg leder overalt i værelset, men da jeg ikke finder den der, går jeg videre til badeværelset ved siden af.
Under vasken, i badekaret, i skabene. Men nej, ingen strømpe der heller.
Hvor kan den dog være henne? Den kan da ikke bare sådan lige stikke af, vel? Måske er den taget til Italien for at spise pizza eller også så havde jeg kun én strømpe på hele dagen igår.
Min mave rumler og jeg bliver enig med den om, at det nu nok også er på tide at fodre den, selvom jeg ikke lige gider at tage helt til Italien, som min strømpe, for at få noget at spise. Jeg orker ikke det helt store, så jeg smider bare lidt mælk på nogle cornflakes og skovler så bare derefter ind.
Min telefon gør pludselig opmærksom på sig selv og jeg flytter blikket til displayet.

Skyler: Tror du måske, at du muligvis savner en strømpe? Fandt nemlig en gemt under dynen ;) x Sky

Nå, så er det der den er.
Jeg svare hende og aftaler at jeg kommer og henter den senere idag. Så kan vi måske også få snakket ordentligt om hvor vi står i forhold til hinanden.
Selvfølgelig vil jeg da gerne have at det ender ud i et kæmpe kys og en masse: "jeg elsker dig! Hvorfor gik vi dog fra hinanden? Jeg er så glad for at have dig tilbage!", men er det ikke sådan det ender ved jeg da også godt at jeg må og skal acceptere det, selvom jeg ikke er helt sikker på om jeg kan gøre lige netop det.
Hvad kunne få hende til at sige nej? Misforstå mig nu ikke. Det er ikke fordi jeg sidder her og tænker: "Ej, hvor er jeg dog flot! Jeg kunne jo næsten være den bedste supermodel af dem alle! Jeg er sgu da bare den mest sexede sexgud nogensinde, altså!". Slet ikke! Men efter vores lille... genforening. Hvordan kan hun dog andet? Den måde hun så på mig på, den måde hun sukkede mit navn og den måde hendes krop krævede min. Det ville næsten være helt unfair andet.
Jeg prøver at tænke på noget andet, men det kan jeg ikke. Hun er bare noget helt for sig selv, og jeg ved ikke hvad det er der gør mig så opsat på at gøre hende så glad som muligt.
Ej, okay. Det er måske løgn det der. Jeg ved faktisk godt hvad det er. Det er mig der elsker hende. Helt og aldeles elsker hende.
Mon hun overhovedet har set min "godmorgen"-seddel? Hvad hvis hun står og læser den lige nu? Eller allerrede har læst den? Smilede hun mon over den? Blev hun rød i kinderne? Blev hun glad?
Pludselig slå en tanke mig og jeg taber næsten skeen. Åh nej, hvad nu hvis Harry også har set den? Hvordan mon han ville reagere hvis han havde?
Jeg ved da godt, at han stadig har følelser for hende, men hvad kan jeg gøre ved det? Jeg kan da ikke bare komme spankulerende hen til ham og så bede ham om ikke at syntes om en pige, som teknisk set slet ikke er min længere. Hvilken ven ville jeg så ikke også være?
Jeg beslutter mig for at jeg ikke vil tænke mere over det. Det er et alt for bekymrende emne.
Jeg kigger på klokken og det går op for mig at den allerrede er lidt over 2. Jeg må nok hellere se at få hentet min strømpe.
Jeg sætter mig ind i min bil. Den brummer lavt og starter. Jeg elsker lyden af min bil. Jeg har heller intet imod at køre bil helt generalt. Mine tanker oversvømmer mig igen.
Hvordan mon hun har det? Er hun i et godt humør? Er Harry der stadig? Hvad hvis han er? Og hvad nu hvis han har tænkt sig at blive? Jeg ved godt at de jo har været sammen og for at være helt ærlig, så gør den tanke mig bare mere usikker og... jaloux? Det lyder skørt, men der gemmer sig en stikkende fornemmelse i min mave og den vil bare ikke gå væk. Jeg burde ikke være jaloux. Ikke det mindste. De slog jo op.

----------------------------------------------

Jeg ved godt at der er gået liiidt lang tid siden sidste kapitel. Vi begyndte bare lige pludselig på eksamensforberedelse og alt det der, så jeg undskylder på forhånd, hvis der også kommer til at gå for lang tid før det næste kommer hehe... :)

Men som altid husk at stemme og ris og ros er altid velkommen! <3

- M x