Kapitel 8

389 13 2
                                    

(Harrys p.o.v)
Det var ikke lige den reaktion jeg havde forventet. Men på den anden side kunne jeg jo heller ikke forvente at hun kaster sig om halsen på mig og nærmest råber: " Harry vil du ikke nok tage mig tilbage? Jeg har såden savnet dig! Jeg vil aldrig forlade dig igen! Jeg elsker dig!" Det der var vel også lige i overkanten.
Jeg vil helst ikke indrømme det, men der er en del af mig som ønsker det var hvad der skete.
Jeg går lige forbi min sorte Range Rover og videre ned af gaden. En hånd stryger gennem mit hår idet det begynder at regne gennem Londons gader. Typisk London...
Regnen gør mig faktisk ikke noget. Jeg føler lidt det giver mig ekstra tid til at tænke. Når det regner i London sætter alle farten op, men lidt efter føltes det som om alting står stille.
Eftersom alt står stille vælger jeg også at stå stille. Lader bare regnen gennemvæde mit tøj, mit hår, og lader den bare strømme ned over mine kinder.

(Skylers p.o.v)
Vi har aftalt at mødes lige uden for Starbuks. Så det er selvfølgelig der jeg vælger at tage hen.
Da jeg nærmer mig begynder jeg at blive en smule nervøs.
Spørg ikke hvorfor!
Men det viser sig at der slet ikke er nogen grund til at være nervøs. Niall er der nemlig ikke, men en anden.
"Hey Sky!"
Jeg går hen til ham. Mest for at finde ud af hvorfor det ikke er Niall der står og venter på mig.
"Hej Louis"
Han trækker mig ind i et kram. Inden jeg når at trække mine hænder op af lommerne for at gengælde krammet, har han allerrede sluppet mig igen.
"Hvor er Niall? Var det ikke ham jeg skulle mødes med?" Spørg jeg kontant.
"Jo, men han... han"
"Han hvad, Louis?"
Jeg bliver forvirret over det Louis siger til mig, og jeg tror heller ikke helt jeg forstår det.
"Sky, han ville rigtig gerne have været her, men så stoppede en virkelig... dum tanke ham"
Louis vælger sine ord med omhu.
"Hvilken tanke?" Hvisker jeg og tager et skridt frem uden at lægge mærke til det.
"Han tror det er hans skyld at I slog op. Han har det forfærdeligt med det."
Nialls skyld? Nialls skyld?! Det er da ikke hans skyld!
"Nej, nej, nej. Det må han ikke tro! Det er ikke hans skyld! Det er min! Det var jo mig der slog op! Ikke ham. Fortæl ham at det ikke er hans skyld."
Det sidste jeg ønsker er at Niall skal have skyldfølelse over min beslutning. Jeg håber han får det bedere når Louis fortæller ham at det er min skyld.
"Vent. Har Harry ikke sagt noget til dig om Niall? Om hvordan han har det for eksempel?"
Louis rynkede spørgende brynene.
"Øh, nej... Skulle han da det?" Svare jeg og tager et skridt tilbage, mens mine øjne finder snuden på mine sko.
"Ja. Det var derfor vi sendte ham hjem til dig"
"Oh... Det har han altså ikke nævnt"
Mine øjne søger hans, bare for at bevise at jeg ikke lyver. Jeg har det nemlig med at se ned i jorden når man snakker seriøst med mig, hvilket får mig til at se enormt skyldig ud.
"Jamen hvad har han så lavet?"
"Altså han lavede te til mig" smiler jeg. Louis sukker.

Louis fortæller mig alt hvad der er sket de sidste par dage og betaler for min varme kakao.
Han fortæller om hvad ham og drengene har lavet, men det lød ikke til at Niall har fået det bedre siden vi - jeg - slog op.
"Eleanor var faktisk på besøg her den anden dag" siger han. "Hun savner dig." Det er faktisk ved at være noget tid siden vi sidst så hinanden, så jeg savner også hende.
Et smil får sneget sig vej frem til min mund.
"Jeg savner også hende. Meget."
Eleanor og jeg har været perle-veninder så længe jeg husker. Det ændrede sig så da hun mødte Louis. Vi snakkede ikke i flere uger. Kontakten mellem os forsvandt bare lidt tror jeg. Jeg ved ikke helt hvordan elller hvorfor, men pludselig begyndte vi at tale sammen igen. Det var også hende der præsenterede mig for drengene. Det var såden jeg mødte Harry.
"I skulle måske finde en dag hvor I kunne bruge lidt tid sammen?"
"Tjah... Måske" smiler jeg til ham.
"I piger er og bliver bare for komplicerede! Hvorfor har I ikke tænkt på det noget før?!"
"Såden er vi bare, Louis. Vi er piger! Det er meningen vi skal være forvirrende og komplicerede." Griner jeg.



----------------------------------------------------

Undskyld det skulle tage mig så lang tid at opdatere! Har bare haft skriveblokade så det siger spar 2! (Og så har jeg måske også været lidt doven...)

Hvis I har nogle idéer til hvad I gerne vil have der skal ske, så kom med dem! Har nemlig ikke planer om at der skal være en slutning på den her fanfic. Jeg køre den bare så langt ud som muligt :)

Vi har haft efterårsferie! Yay! Hvad har I lavet?
Har selv arbejdet, været i tyskland og set "Antboy" med familien! Den var faktisk sjov! Og ham der Vilhelm lignede min granfætter utrolig meget! Han er bare lidt ældre end Vilhelm så ud til at være. Haha!

Wow! Laaaaaaaaannngg authors note! Sorry! XP

- M x

It's Over! {1D}Where stories live. Discover now