Magi skolen ✨

Tilbage til jorden

Uddrag fra sidst.

"INGEN, taler sådan til mig" Sagde han med et Ekko der fyldte hele rummet. I hans hånd fremanede han i lyskugle. Den lignede dem Olivia laver, blot med et rødt skær. Han rakte hånden tilbage, som han skulle til at kaste kuglen. Jeg lukkede øjnene og accepterede min skæbne...

---------------------------------------------------------------------------------------

Derek P.O.V.

i sekundet han skulle til at kaste lyskuglen hen imod mig, brød døren op.

"Stop!" kunne jeg høre blive råbt bag mig, det var Gabriel.

Med Gabriels entre vendte rummet tilbage til dets originale stat.

"Far, du kan ikke dræbe ham... vi har behov for Olivia og du ved godt han er den eneste der kan gøre noget ved det" sagde Gabriel bestemt.

"Han har ikke tænkt sig at gøre noget ved det... han er ubrugelig!" sagde gud tilbage

"Jeg lovede Olivia det!" sagde desperat, med en lettelse i stemmen, som om dette var det eneste han havde manglet at sige.

"Du gjorde hvad?" Spurgte gud ham.

"Jeg lovede hende det. Jeg lovede at han ville overleve. Du ved hvad en Engels ord betyder" sagde han og kiggede ned i jorden.

"Javel... ta ham tilbage. Men det her er din fejl. Bliv med ham dernede. Overtal Olivia til at hjælpe os. Hvis hun ikke kan overtales. Find en anden måde at få hende til at bukke sig."

Olivia P.O.V.

Efter Englen igen havde forladt mig havde jeg lagt mig på gulvet midt i stuen. Alex og Lilly sad i sofaen, kigge hjælpeløst på mig. De begyndte at snakke, lydene var så sløret at jeg ikke kunne høre hvad de snakkede om. Det der gjorde mig rigtig gal, var et grin, de sad og grinte... som tingene var lige nu. Jeg rejste mig op vendte mig mod dem.

"STOP! stop med at tale lige nu. I er fuldstændig ligeglade med hvad der lige er sket. Og dig Alex, som skal ligne at have været hans bedste ven, nej endnu værre en del af hans folk, hvor vover du at være så ligeglad!" Råbte jeg. Jeg råbte det med så meget kræft jeg blev nød til at stoppe op og trække vejeret.

Der var helt stille nu. Jeg kunne se frustrationen på Alex ansigt, en vrede jeg kun havde set få gange før. Han rejste sig op og gik helt tæt på mig.

"Hvem f*ck tror du, du er! Du skal ikke fortælle mig noget som helst om hvordan jeg har det. Du ved ikke noget om Derek og Jeg... vi var som brødre. Et meget stærkere bånd end dig og ham nogensinde, ville komme til at få! Så du kan tie stille, sætte dig ned og lege pisseperfekt engel eller hva du vil. Men glem ikke der er folk, der ikke behøver at bilde sig selv ind at de er bedre end alle andre, bare for at få det bedre med sig selv!" Råbte han mig ind i hoved. Han tog et skridt tilbage, jeg kunne tydeligt se tårende i hans øjnene. 

"F*ck mand" sagde han og vendte ryggen til.

Lilly rejste sig op og gik hen til ham for at trøste ham. Jeg følte mig helt alene. Ikke engang Lilly var på min side her. Jeg havde fået nok, jeg stormede ud af døren og smækkede den hårdt bag mig. 

Jeg gik ud i den store have der var i midten af skolen. Nogle af blomsterne var begyndt at springe ud. Der var helt stille... Jeg lukkede øjnene.

"Olivia?" lød en bekendt stemme foran mig

jeg åbnede øjnene igen og så Englen stå foran mig. Uden nogle grund omfavnede jeg ham. Jeg havde aldrig haft så meget behov for et kram.

"Jeg har gode nyheder... Derek.. han er tilbage" sagde han.

Blodet i mine åre begyndte at køre rundt, var det virkelighed, eller en drøm. Jeg begyndte at løbe hen mod hvor Derek lå.

"Stop! han er knap nok vågnet endnu, han skal nok selv komme og finde dig når han er oppe. Der tager meget af en person at blive genoplivet." Sagde Englen bag mig.

jeg stoppede bræt op og vendte mig om. 

"En anden ting, Jeg kommer til at være her i noget tid, så det er vel på tide vi for en ordentlig introduktion. Jeg er Gabriel. Din bror" sagde han, og bukkede.

Aldrig før havde nogen bukkede ved deres introduktion før. Jeg vidste ikke helt hvordan jeg skulle reagere.

"Hvordan? Jeg troede knap nok der var nogen engle tilbage, og specielt ikke nogen jeg var relateret til" sagde jeg forbavset.

"Alle engle i vores himmel er relateret, vi ikke mange men vi er nogle. Det er en af de grunde til ingen af os har kontaktet dig før.  Vi er alle i fare lige nu, divinus timor. Det er navnet på en gruppe der jager os. De kan fange engle i vejen fra himlen til jorden. Derfor bevæger vi os så lidt som muligt i mellem de to lag." forklarede han.

"Men hvorfor er du her så nu?" spurgte jeg

"Jeg blir nød til at bede om din hjælp. Jeg har ikke tænkt mig at gøre det lige nu, personligt føler jeg du har behov for en pause. Om så vores far ville være uenig. Jeg har tænkt mig at blive her i nogle dage, sørger for at ting falder til ro." 

Vi stod i lidt tid og snakkede, hvor efter vi besluttede os at gå tilbage til Lilly og Alex, og fortælle dem om Derek. Jeg havde ikke lyst til at se Alex, efter vores lille råbe konkurrence, men forhåbentlig kunne Gabriel, være den der snakkede.

Vi gik ind af døren til værelset, I sofaen sad Alex med Hoved begravet i hans hænder og Lilly ved siden af han med en hånd på hans ryg. Da han hørte lyden af døren kiggede han op. Han rejste sig med et sæt og gik meget bestemt hen mod mig.

"Alex!" råbte Lilly efter ham

 Af instinkt puttede jeg hænderne op foran mit hoved, jeg var overbevist om at han ville slå mig. Men det gjorde han ikke, han omfavnede mig. Han havde stadig tåre i øjnene.

"Undskyld Olivia. Det var ikke min mening at råbe." Dette var meget atypisk Alex, jeg havde svært ved at tror at Lilly ikke havde noget med det at gøre.

"Det okay, det var også min fejl" svarede jeg. Og krammede tilbage.

Han gav først slip efter et minuts tid. Han tog nogle skridt tilbage, og undskyldte igen.

"Det her er Gabriel" sagde jeg og pegede hen imod ham.

"Olivia... Der er stadig ikke nogen" sagde Lilly og sukkede.

"Oh.. det er min fejl" sagde Gabriel og knipsede med fingrene.

Alex tog endnu flere skridt tilbage, da han så Gabriel dukke op ud af den blå luft.

---------------------------------------------------------------------------------------------